Hvorfor hænger den ‘omvendte’ fugl pludselig i din have i april

En lille havefugl med et iøjnefaldende masker

Dagene bliver længere, haverne summer af liv — og så dukker der pludselig en kompakt, blågrå fugl op, der opfører sig helt anderledes end alle andre. Er du opmærksom i april, har du gode chancer for at møde spætmejsen, en fast gæst ved skovkanter, frugthaver og overraskende tit i helt almindelige baghaver.

Spætmejsen er ikke den slags havefugl, man overser. Den er kompakt bygget med et skarpt næb, en blågrå ryg og en varm orangefarvet bug. Hen over øjet løber en tydelig sort stribe — næsten som en lille maske. Kombinationen af farver og den karakteristiske maske gør den let at genkende, når man først har set den.

Den minder lidt om en mejse, men er mere undersætsig og bevæger sig på en helt anden måde.

Spætmejsen er den eneste havefugl, der ubesværet kan løbe ned ad en træstamme med hovedet nedad.

Hvor mejser og spurve først og fremmest klamrer sig fast til grene, løber spætmejsen langs stammer og tykke grene — til tider vandret, til tider lodret og indimellem helt på hovedet. Dens kraftige ben og krumme kløer giver den evnen til bogstaveligt talt at klæbe sig fast til barken.

Kort, skarp kald som kendetegn

Man hører ofte spætmejsen, inden man ser den. Den udsender jævnligt korte, skarpe kald i gentagende serier, der markerer dens territorium og signalerer til indtrængende, at de ikke er velkomne.

I de tidlige morgentimer langs parker, alleer med gamle træer eller skovkanter trænger kaldet tydeligt igennem baggrundslarmen. I haver med store, gamle træer lyder det samme signal — særligt om foråret.

Hvorfor spætmejsen netop dukker op i april

Sandsynligheden for at se spætmejsen stiger markant hen mod april. Det hænger direkte sammen med dens yngleperiode. På dette tidspunkt søger den aktivt efter en fast redeplads og bliver både mere synlig og mere vokal.

Det betyder ikke, at alle haver pludselig får besøg. Spætmejsen har klare præferencer og springer typisk haver over, der ikke kan byde på passende træer.

Gamle træer er uundværlige

Arten er tæt knyttet til træer, der har haft tid til at vokse, revne og danne hulrum. Især gamle løvtræer er populære, eksempelvis:

• Ege og bøge med tykke stammer
• Gamle frugttræer i frugthaver eller store haver
• Kastanjer, linde og andre allétræer med ru bark

I sådanne træer leder spætmejsen efter naturlige hulrum — revner, gamle spættehuller eller dybe sprækker. Den hugger ikke selv et rede ud, men benytter sig af det, der allerede er til stede.

Er der ingen gamle træer i nærheden, er chancen lille for, at spætmejsen vælger din have som yngleplads.

Sådan 'murer' spætmejsen sin redeåbning

Når parret finder et passende hulrum, sker der noget bemærkelsesværdigt. Åbningen er ofte for stor til at være sikker, og den bliver derfor omhyggeligt gjort mindre. Det klares med mudder og våd jord.

Med næb og poter smører fuglene lag af ler langs kanten af indgangen, præcis indtil kun deres eget legeme kan passere igennem. Det gør det langt vanskeligere for rovdyr som mår eller større fugle at komme ind.

Den murede kant er et typisk kendetegn. Ser man et gammelt hulrum med en præcist udformet kant af ler eller tørret mudder, er der stor sandsynlighed for, at en spætmejse bor der — eller har gjort det for nylig.

Fast beboer, ikke blot en sommergæst

I modsætning til mange sangfugle trækker spætmejsen ikke bort til varmere egne. Den bliver typisk i det samme område hele året. Haver og parker, der får besøg i april, bruges ofte også som fourageringssted om vinteren.

Det gør arten særdeles følsom over for forandringer. Forsvinder et gammelt træ, mister fuglen på én gang både redeplads og fødekilde.

Hvad spiser spætmejsen i have og skov?

Valget af gamle træer hænger også sammen med føden. Om foråret og sommeren søger spætmejsen primært insekter og larver under barken, som den piller frem med næbbet som en pincet fra selv de mindste sprækker.

Når det bliver koldere og insekterne forsvinder, skifter den i høj grad til plantebaseret kost — frø, nødder og andre hårde frugter. Disse gemmer den indimellem i revner i barken som vinterforråd.

Ved velforsynede foderbræt lader spætmejsen sig gerne se — forudsat der er den rette føde. Især usaltede peanuts, nødder og solsikkefrø falder i smagen. Også fedtkugler med rigeligt frøindhold finder den attraktive.

Sådan gør du din have attraktiv for spætmejsen

Man behøver ikke anlægge en hel skovhave for at tiltrække en spætmejse. Et par målrettede valg rykker allerede meget. Det vigtigste: lad være med at fælde gamle træer i utide, medmindre de udgør en reel fare.

• Lad døde grene stå, hvis de ikke udgør nogen risiko.
• Begræns kraftig beskæring — hulrum opstår først i ældre træer.
• Brug få pesticider, så insektbestanden holdes i live.
• Hæng eventuelt en redekasse med lille, rund indgang op i et roligt træ.
• Tilbyd nødder og frø om vinteren på et roligt, hævet sted.

En levende, lidt rodet have med gamle træstrukturer og lidt gift er langt mere attraktiv for spætmejsen end en kortklippet græsplæne med ét ungt prydtræ.

Redekasser — nødvendige eller ej?

Spætmejsen foretrækker naturlige hulrum, men bruger indimellem også redekasser. Særligt solide trækasser med en relativt lille indflyvningsåbning fungerer godt. Fuglen kan selv 'mure' åbningen endnu mindre med mudder, hvis den finder det nødvendigt.

Hæng kassen helst op på en træstamme i to til tre meters højde, på et roligt sted, ikke direkte i den brændende middagssol og uden for kattenes umiddelbare synsfelt.

Derfor har denne lille fugl stor betydning for din have

En spætmejse i haven er mere end blot et flot syn. Fuglen er med til at holde insektpopulationer i balance og udnytter hulrum, der ellers ville stå tomme. Dens forkærlighed for gamle træer gør den til en såkaldt indikatorart — er den til stede, trives omgivelserne typisk godt for mange andre arter.

Den, der gerne vil gøre mere for naturen i sin egen have, kan bruge spætmejsen som pejlemærke. At skåne gamle træer, rydde lidt mindre op og fodre målrettet er tre enkle tiltag, der gavner både denne fugl og andre havegæster.

For børn og begyndere inden for fuglekiggeri er spætmejsen et ideelt udgangspunkt. Den er nem at genkende, har iøjnefaldende adfærd og vender ofte tilbage til det samme sted. Med en kikkert og lidt tålmodighed er der i april og de efterfølgende måneder meget at opleve — helt uden at man behøver rejse til et fjerntliggende naturområde.