I Polen har en populær YouTuber bogstaveligt talt sat slik i ovnen: han tester, om ekstrabillige donuts kan erstatte en rigtig brændekamin.
Videoen er optaget i et enkelt værksted med en støbejernsovn og viser, hvordan han kaster ti kilo fedtrige boller fra supermarkedet ind i flammerne – et klart billede på, hvor langt folk er villige til at gå på grund af høje energipriser.
Donuts som brændstof: hvordan fik han den bisarre idé?
Marek Hoffmann, der online er kendt som "AdBuster", har længe ledt efter billige måder at holde varmen på. Da han sammenlignede priserne på træpiller med nedsatte bageriprodukter hos Lidl, opdagede han noget mærkeligt: donuts pr. kilo var i tilbud billigere end godkendt brændstof.
I Polen sælges friturstegte dejboller i store mængder op til en traditionel helligdag. Det der ikke bliver solgt i tide, bliver kraftigt nedsat. Hoffmann så klistermærker med spektakulære rabatter i supermarkedet og besluttede at gøre det til et eksperiment.
- Sted: Polen, hvor mange husstande stadig varmer op med ovne
- Brændstof: donuts fra supermarkedet, kraftigt nedsat i pris
- Formål: undersøge om det er billigere og mere effektivt end træpiller
- Publikum: hundredtusindvis af abonnenter på hans YouTube-kanal
Han købte i alt 133 donuts hos Lidl – svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til et par øre per styk. Træpiller af samme vægt koster ifølge ham et mangefold i hans region.
En hel kasse donuts viste sig at være billigere pr. kilo end en sæk træpiller til ovnen.
Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?
På papiret har donuts alle ingredienserne til at levere ordentlig varme. De består primært af fedt og sukker – præcis de stoffer, der indeholder mest energi, når de forbrændes. Til sin video fik Hoffmann dette efterregnet ved hjælp af officielle data om energiindhold.
Ifølge de tal han baserede sig på, leverer de søde boller omkring 18,5 megajoule pr. kilo. Det ligger en anelse over de 18,27 megajoule pr. kilo for standard træbriketter. Målt i energi pr. vægt er donuts altså næsten på niveau med traditionelt brænde.
Fem timers ild på ti kilo bagværk
I praksis viste testen sig endnu mere bemærkelsesværdig end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Så snart sukker og olie fattede ild, steg temperaturen hurtigt til flere hundrede grader.
Donuts ulede ikke blot kortvarigt – de holdt en konstant flamme i gang. Ifølge Hoffmann brændte ladningen sammenhængende i cirka fem timer. Den fede struktur skabte en slags langsom og jævn forbrænding.
Kombinationen af fedt og sukker fik donuts til at opføre sig nærmest som faste friturfedt-briketter i ovnen.
| Brændstof | Anslået energiindhold pr. kilo | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Donuts | ca. 18,5 MJ/kg | Normalt: mad – her: eksperimentelt brændstof |
| Træbriketter | ca. 18,27 MJ/kg | Ovne og pejse |
| Træpiller | 17–19 MJ/kg | Pilleovne og centralvarmesystemer |
Over for sine seere præciserede YouTuberen, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnens og rørenes temperatur. Varmen i rummet steg tydeligt og forblev stabil, så længe tilførslen af donuts fortsatte.
Billigt – men et moralsk og praktisk minefelt
På trods af spektaklet sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig fornemmelse. I videoen siger han, at han er i tvivl om, hvorvidt man bør behandle mad på den måde – selv om det drejer sig om restpartier, der ellers sandsynligvis ville blive smidt ud.
Han kalder det bittert, at mens nogle mennesker kæmper med at betale for dagligvarer, brænder andre donuts af for at holde energiregningen nede.
Eksperimentet berører en bredere diskussion i Europa: hvor langt går man med at genbruge mad, der er tæt på udløbsdatoen? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge sådanne produkter hurtigt med store rabatter. En del ender alligevel i skraldespanden eller som dyrefoder, en mindre del havner hos madbanker.
Energiregningen tvinger til kreative løsninger
Donut-testen passer ind i en række alternative opvarmningsmetoder, der i stigende grad dukker op i Øst- og Centraleuropa, siden energipriserne skød i vejret. I Polen bruger nogle husstande allerede:
- Gammelt papir og pap som nødbrændstof i ovne
- Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialbyggede kedler
- Brugt olie i hjemmelavede brændere i skure og værksteder
Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger umærkeligt skaber ekstra luftforurening og sod. Ved forbrænding af mad med meget sukker, fedt og glasur frigives andre stoffer end ved tørt, ubehandlet træ.
Hvor sikkert er det at brænde mad i en stuekamin?
Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men uden grundige røgmålinger. Han fraråder seerne at gentage hans eksperiment derhjemme uden videre. De fleste almindelige installationer er kun designet til træ eller certificerede piller.
Ved forbrænding af donuts er der flere risici:
- Øget sodaflejring: fedt og sukker kan hurtigt forkulle og tilsmudsre røgkanalen.
- Ufuldstændig forbrænding: det kan føre til dannelse af kulilte – en lugtfri, men livstruende gas.
- Brandfare: smeltet fedt kan antænde sig i ovnen eller røret på uventede steder.
- Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og fritueolie forbrændes anderledes end ubehandlet træ.
Brandvæsenet og installatører fraråder generelt at putte mad, plastikemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne – dels af hensyn til brandsikkerheden, dels på grund af konsekvenserne for luftkvaliteten i boligområder.
Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet
Bortset fra underholdningsværdien blotlægger eksperimentet en ubehagelig virkelighed: når friturestegt bagværk pr. kilo er billigere end rigtigt brændstof, er der noget galt med forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande sluger energiregningen en stadig større bid af månedbudgettet.
Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager chancer. De fyrer for eksempel med vådt træ, malet affaldstræ, billig kul af dårlig kvalitet eller hjemmelavede brændstoffer. Det begrænser ganske vist udgifterne på kort sigt, men belaster både helbred og miljø desto mere.
Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med tilskud, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag slår langsomt igennem, mens borgernes kreative – og til tider tvivlsomme – løsninger dukker direkte op i videoer som Hoffmanns.
Mad som energikilde: hvor logisk er det egentlig?
Set fra et fysisk synspunkt giver det god mening, at donuts brænder godt. Vores kroppe udnytter præcis den samme energi fra fedt og sukker til at holde os varme og i bevægelse. Det vi normalt spiser, kan man i teorien også bare smide i en ovn.
I stor skala sker det allerede med brugt fritureolie, der omdannes til biodiesel. Rester fra fødevareindustrien ender også sommetider i biogasanlæg. Det er dog kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.
At smide en æske søde boller i en stuekamin er en langt mere grov udgave af det samme princip. Det viser dog med det samme, hvor energitæt vores mad faktisk er. Den der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt øjnene op for, hvor meget "brændstof" der gemmer sig i et par euro brugt på bagværk.
For den gennemsnitlige dansker giver den polske YouTubers eksperiment primært stof til eftertanke og en skarpere forståelse af de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den der sidder med kolde fødder på sofaen efter at have set ovntesten, er bedre tjent med at investere i ordentlig isolering, tætningslister og en energivenlig termostat end med at slæbe stakkevis af donuts hen til brændeovnen.
