En behandling bygget på banebrydende celleforskning
Det drejer sig om en terapi, der bygger videre på revolutionerende forskning i såkaldte iPS-celler. Denne teknologi omdanner almindelige kropsceller til nye hjerneceller — helt uden brug af fostre. Den japanske godkendelse åbner døren på klem til en fundamentalt anderledes måde at behandle denne alvorlige hjernesygdom på.
Hvad Japan præcist har godkendt
De japanske myndigheder har givet grønt lys til produktion og salg af en stamcelleterapi mod Parkinsons sygdom. Behandlingen hedder Amchepry og er udviklet af lægemiddelvirksomheden Sumitomo Pharma.
Amchepry anvender iPS-celler — inducerede pluripotente stamceller. Det er helt almindelige voksne celler, for eksempel hudceller, som i laboratoriet bliver "rullet tilbage" til en fleksibel, tidlig tilstand. Derfra kan cellerne omdannes til næsten alle typer kropsceller, herunder hjerneceller.
Kernen i terapien: millioner af nydyrkede dopaminerge neuroner sprøjtes ind i hjernen for at erstatte de tabte celler ved Parkinson.
Sumitomo Pharma oplyste, at den japanske tilsynsmyndighed har givet en betinget hurtiggodkendelse. Behandlingen må sælges i op til syv år, mens supplerende undersøgelser af virkning og sikkerhed fortsætter parallelt.
Hvad er Parkinson egentlig?
Parkinson er en langsomt fremadskridende hjernesygdom. Bestemte nerveceller i hjernen dør gradvist, især de celler der producerer dopamin. Dopamin er et signalstof, der styrer bevægelser, men som også har indflydelse på motivation og humør.
Når disse dopaminerge neuroner forsvinder, opstår der symptomer som:
- rysten i hænder, arme eller ben
- muskelstivhed og langsommere bevægelser
- problemer med balance og gang
- vanskeligheder med at skrive, spise og andre præcisionsbevægelser
- søvnproblemer og mentale forandringer
Nuværende lægemidler som levodopa kompenserer midlertidigt for dopaminmanglen. De kan lindre symptomerne betydeligt, men bremser ikke forfalddet af nervecellerne. Med tiden mister medicinen sin effekt, og bivirkningerne tiltager.
Fra drøm til første egentlige stamcellebehandling
Idéen om at implantere nye hjerneceller ved Parkinson har eksisteret siden 1980'erne. Dengang forsøgte forskere at placere nerveceller fra føtalt hjerneceller i patienternes hjerner. Nogle oplevede fremgang i årevis, andre opnåede næsten ingen gavn — og enkelte fik alvorlige ukontrollerede bevægelsesforstyrrelser.
Brugen af føtalt væv rejste desuden både etiske og praktiske problemer: udbuddet var begrænset, og vævskvaliteten varierede betydeligt.
Gennembrud: iPS-celler uden brug af fostre
I 2006 beskrev den japanske forsker Shinya Yamanaka, hvordan voksne celler kan omprogrammeres til pluripotente stamceller — iPS-celler. For dette arbejde modtog han Nobelprisen i medicin i 2012.
Med iPS-celler kan forskere nu i princippet fremstille et ubegrænset antal nye nerveceller fra voksne donorceller. Hverken fostre eller føtalt væv er længere nødvendigt, hvilket fjerner meget af den etiske diskussion og gør processen langt mere kontrollerbar.
| Type stamcelle | Oprindelse | Hvad kan de blive til? |
|---|---|---|
| Unipotent | Voksent væv | Én celletype (fx kun hudceller) |
| Multipotent | Foster og voksen | Flere celletyper, fx blodceller |
| Pluripotent | Tidligt embryo eller iPS | Hundredvis af celletyper i næsten alle organer |
| Totipotent | De allerførste dage efter befrugtning | Alle kropsceller og moderkagen |
Amchepry anvender iPS-celler, der er omdannet til dopaminerge neuroner. Disse indsprøjtes i store mængder i den del af hjernen, hvor Parkinson forårsager mest skade.
Hvad viste den japanske undersøgelse?
Forud for godkendelsen gennemgik tilsynsmyndigheden et klinisk forsøg med syv patienter i alderen 50 til 69 år, alle med Parkinsons sygdom. Hver deltager modtog en injektion i hjernen med fem eller ti millioner iPS-afledte dopaminerge neuroner.
Patienterne blev fulgt i to år. I den periode observerede forskerne:
- ingen uventede eller alvorlige bivirkninger forårsaget af de indsprøjtede celler
- en tydelig forbedring af Parkinsonsymptomerne hos fire af de syv deltagere
- stabile eller forbedrede resultater på standardiserede bevægelsestests
Fire af de syv patienter viste målbar fremgang, og ingen har hidtil oplevet alvorlige komplikationer som følge af stamcellerne.
Med kun syv deltagere er det stadig et lille forsøg. Tallene siger endnu ikke meget om, hvor godt behandlingen virker i en større og mere varieret gruppe. Alligevel vurderede den japanske tilsynsmyndighed, at kombinationen af sikkerhed, mulig effekt og sygdommens alvorlighed var tilstrækkelig grund til en betinget godkendelse.
Hvorfor ikke alle jubler
Japan benytter en accelereret godkendelsesprocedure for såkaldte regenerative terapier — behandlinger der genopretter væv eller organer. Virksomheder kan udbyde deres produkt, mens større studier stadig pågår. Ordningen gælder i maksimalt syv år.
Tilhængere fremhæver, at patienter dermed får hurtigere adgang til lovende behandlinger frem for at vente yderligere ti år på endelige resultater.
Kritiske læger og forskere er samtidig bekymrede. De frygter, at risici undervurderes — for eksempel:
- dannelse af tumorer, hvis stamcellerne begynder at dele sig ukontrolleret
- betændelsesreaktioner eller afstødning fra immunsystemet
- uforudsigelige langtidsbivirkninger
Fordi stamceller kan dele sig og forandre sig, ønsker mange eksperter mindst fem til ti års sikkerhedsdata. I Japan foregår disse målinger nu i høj grad sideløbende med den kommercielle lancering.
Ikke kun mod Parkinson: stamceller som nyt medicinsk redskab
Amchepry er ikke den eneste stamcelleterapi, der har fået en hurtiggodkendelse i Japan. Den medicinske startup Cuorips har fået tilladelse til at udbyde produktet ReHeart til patienter med hjertesvigt. Her bruges hjertemuskelceller fremstillet fra stamceller til at understøtte svækket hjertevæv.
Forventningen er, at flere virksomheder vil følge lignende forløb inden for eksempelvis:
- øjensygdomme med nedbrydning af nethindeceller
- alvorlig hjerteskade efter blodprop
- andre neurodegenerative sygdomme som ALS
- lever- og nyresygdomme med dårlig vævshealing
Den japanske tilgang kan blive et forbillede for andre lande — men kan også tjene som advarsel, hvis uventede problemer opstår. Reguleringsmyndigheder i Europa og USA følger udviklingen tæt.
Hvad det betyder for danske patienter
For mennesker med Parkinson i Danmark ændrer der sig foreløbig ikke meget. Amchepry er kun godkendt i Japan og vil sandsynligvis i første omgang kun være tilgængeligt på et begrænset antal specialiserede centre dér.
Alligevel har dette skridt flere konsekvenser:
- Forskere får et konkret bevis på, at stamcelleterapi kan føre til et registreret produkt.
- Investorer overbevises hurtigere om at sætte penge i lignende projekter i Europa.
- Patientorganisationer får et ekstra argument for at kræve mere forskningsmidler til regenerativ medicin.
Rejsebehandlinger til Japan er logistisk komplicerede for europæiske patienter. Sprog, omkostninger, ventetider og spørgsmålet om, hvorvidt forsikringsselskaber dækker behandlingen uden europæisk godkendelse, er alle reelle barrierer.
Nøglebegreber forklaret: iPS-celler og regenerativ terapi
For dem der ønsker at følge udviklingen, er det nyttigt at have styr på nogle centrale begreber:
- iPS-celler: kropsceller der i laboratoriet tilbageføres til en tidlig stamcelletilstand. De kan derefter omdannes til mange andre celletyper — fx hjerteceller eller hjerneceller.
- Regenerativ medicin: en medicinsk tilgang der ikke blot dæmper symptomer, men forsøger at genoprette eller erstatte beskadiget væv — ofte ved hjælp af celler, vævsdyrkning eller avancerede biomaterialer.
- Dopaminerge neuroner: nerveceller i hjernen der producerer dopamin. Det er netop disse celler, der i stort antal går tabt ved Parkinson.
For patienter og pårørende kan det være værdifuldt at spørge sin neurolog, hvilke stamcelleforsøg der aktuelt er i gang, hvilken fase de har nået, og om deltagelse i et studie er realistisk. At deltage i et forsøg garanterer ikke forbedring, men giver adgang til de nyeste behandlingstilgange og hjælper lægerne med hurtigere at afklare, hvad der virker.
Den der sætter sig ind i disse nye behandlinger, bør altid holde øje med tre ting: er terapien del af et anerkendt studie, er risiciene åbent diskuteret, og fortsætter den sædvanlige behandling, så længe den nye tilgang endnu skal bevise sin værdi.
