En vigtig indsigt om dåsetun og kviksølv
Dåsetun virker som en hurtig og sund løsning – men mange dåser indeholder mere kviksølv, end de fleste forbrugere er klar over. Heldigvis er der en enkel metode til at vælge den mindst forurenede variant.
Undersøgelse: Kviksølv fundet i samtlige testede dåser
Organisationerne Bloom og Foodwatch testede 148 dåser tun fra forskellige europæiske lande. Resultatet var bemærkelsesværdigt: Ikke én eneste dåse var fri for kviksølv – det blev fundet i dem alle.
Den højeste målte koncentration lå på 3,9 milligram kviksølv pr. kilo tun – langt over, hvad de fleste forbrugere ville forvente.
Kviksølv er et tungt metal, der ender i havene via industri, forbrænding og udledning fra floder. Mikroorganismer omdanner det til methylkviksølv, som ophobes i fisk over tid. Jo højere en fiskeart befinder sig i fødekæden, desto mere kviksølv akkumulerer den i sine væv.
Tun er en stor rovfisk og befinder sig derfor højt i fødekæden. Det betyder, at den gennemsnitligt indeholder markant mere kviksølv end mindre og kortlivede fiskearter.
Derfor må tun indeholde langt mere kviksølv end andre fisk
EU-reglerne tillader betydeligt højere kviksølvniveauer i tun end i de fleste andre fiskearter. Grænseværdien for tun er sat til 1 milligram pr. kilo, mens den for de fleste andre fisk kun er 0,3 milligram pr. kilo.
Blooms analyser viste, at:
- 57 procent af de testede dåser overskred 0,3 mg/kg
- Cirka 1 ud af 10 dåser lå over den lovlige grænse på 1 mg/kg
Dertil kommer, at dåsetun typisk indeholder en betragtelig mængde salt – omkring 1,5 gram pr. 100 gram. For folk, der allerede er tæt på deres daglige saltgrænse, kan det hurtigt løbe op uden at man bemærker det.
Ikke al tun er lige forurenet
Den vigtigste pointe fra ernæringseksperter er denne: Se ikke blot efter ordet "tun" på etiketten – undersøg præcist hvilken tunart der er tale om. Forskellige arter ophobes kviksølv i vidt forskelligt omfang.
| Tunart | Karakteristika | Gennemsnitligt kviksølvindhold |
|---|---|---|
| Listao (bonito / skipjack) | Mindre, vokser hurtigt, kortere levetid | Cirka 0,2 mg/kg |
| Albacore | Større, ældre ved fangst | Ofte 2 til 3 gange mere end listao |
| Hvid tun (germon) | Endnu større eksemplarer, lang levetid | Også tydeligt forhøjede værdier |
Princippet er enkelt: Jo større og ældre fisken er, desto længere tid har den haft til at opsamle kviksølv i sine væv.
Den, der spiser dåsetun flere gange om ugen, kan reducere sin samlede eksponering for tungmetaller væsentligt ved at vælge de mindre tunarter.
Ernæringsekspertens trick: Læs artsbetegnelsen på etiketten
En spansk ernæringsekspert fremhæver én praktisk vane i supermarkedet: Kig altid efter artsbetegnelsen på dåsen. Forsiden viser typisk kun "tun", men på bagsiden eller siden er arten som regel angivet.
Det skal du være opmærksom på i butikken
- Kig efter betegnelserne listao, bonito eller skipjack
- Undgå varianter med blot "lys tun" eller "hvid tun", hvis du spiser det hyppigt
- Tjek eventuelt det latinske navn: Katsuwonus pelamis betegner listao
- Vælg varianter i vand eller egen lage, hvis du også ønsker at begrænse salt og kalorier
Begrundelsen er klar: Listao er mindre og lever kortere, hvilket betyder, at den gennemsnitligt indeholder færre tungmetaller end eksempelvis albacore eller hvid tun. På den måde undgår du at indtage langt højere doser kviksølv uden at vide det.
Hvor ofte kan du trygt spise dåsetun?
Den franske sundhedsmyndighed Anses har udgivet generelle retningslinjer for fiskeforbrug, som også er relevante for danske forbrugere. Fisk er en god kilde til protein, omega-3-fedtsyrer, jod, selen og D-vitamin. Samtidig er det fornuftigt at begrænse indtagelsen af skadelige stoffer.
Anses anbefaler voksne at spise fisk to gange om ugen, hvoraf den ene gang bør være en fed fiskeart.
For et varieret og rimeligt sikkert fiskemønster anbefaler de blandt andet:
- Omtrent to fiskemåltider pr. uge
- En blanding af fed fisk (laks, sardiner, makrel, sild) og mager fisk (sej, kuller, torsk, rødspætte)
- Variation i arter og oprindelse: både vildtfanget og opdrættet fisk fra forskellige fangstområder
Tunelskere kan sagtens indpasse dåsetun i disse to ugentlige portioner – men det er klogt ikke altid at vælge den samme art og af og til skifte til alternativer som sardiner eller makrel på dåse.
Ekstra forsigtighed for gravide og små børn
For visse grupper vejer risikoen ved kviksølv tungere end for andre. Det gælder især gravide kvinder, ammende mødre og børn under tre år. Hos dem kan kviksølv påvirke nervesystemets udvikling negativt.
For disse grupper anbefaler Anses blandt andet:
- At spise store rovfisk sjældnere – herunder tun, bonito, rokke, dorade, havbars, havtaske, helleflynder, gedde og visse dybhavsfisk
- At undgå de mest forurenede toprovdyr som haj, sværdfisk, marlin, havlampret og visse dybhavshajarter
For børn og gravide er det langt sikrere primært at servere mindre fiskearter som sardiner, sild, makrel, smelt eller torsk, og kun lejlighedsvis tilbyde tun i små portioner.
Derfor tager vi kviksølv så alvorligt
I fødevarer forekommer kviksølv primært som methylkviksølv. Det binder sig let til proteiner og forsvinder kun langsomt fra kroppen igen. Den, der regelmæssigt spiser fisk med et højt methylkviksølvindhold, risikerer at opbygge en ophobning i kroppen.
Hos voksne kan langvarig høj eksponering medføre symptomer som prikken i hænder og fødder, koncentrationsbesvær, rysten og i alvorlige tilfælde neurologisk skade. For ufødte børn og spædbørn er selv lavere doser uønskede, da deres hjerner stadig er under aktiv udvikling.
Praktiske råd til at balancere risiko og fordele
Det er langtfra nødvendigt at opgive dåsetun helt. Med nogle få enkle vaner kan du holde balancen på plads:
- Tjek altid arten: Prioritér listao/bonito/skipjack
- Spis ikke dåsetun hver dag – én gang om ugen er en fornuftig tommelfingerregel
- Varier med anden dåsefisk som sardiner, makrel eller sild
- Hold øje med saltindholdet pr. 100 gram, særligt hvis du har forhøjet blodtryk
- Lav salater med mere grønt, bælgfrugter eller fuldkornspasta, så tunen spiller en birolle frem for hovedrollen
Den, der ugentligt spiser flere tunmadder, gør klogt i ind imellem at vælge et andet pålæg – fx æg, hummus, kyllingefilet eller makrel i tomatsauce. Det spreder indtagelsen af tungmetaller og giver kroppen samtidig et bredere spektrum af næringsstoffer.
For forældre kan det være en god idé at planlægge faste fiskedage med for eksempel én gang fed lille fisk som sardiner eller laks og én gang mager fisk. Tun kan da indgå lejlighedsvis, men behøver ikke stå på menuen automatisk hver uge. Når børn fra tidlig alder vænnes til forskellige fiskearter, bliver det nemmere at variere kosten, efterhånden som de vokser til.
