Et historisk møde i dybhavet: haj fanget på kamera ved Sydlige Shetlandsøer
Under en international dybhavsekspedition dukkede en massiv haj pludseligt op foran en videnskabelig kamera i hundredvis af meters dybde — i vand der knapt nok er over frysepunktet. Det er den allerførste gang, en haj dokumenteret er blevet filmet i antarktiske farvande, og det ændrer grundlæggende biologernes syn på livet i denne yderste afkrog af kloden.
Uventet hovedrolleindehaver nær Sydlige Shetlandsøer
Den overraskende opdagelse fandt sted tæt på de Sydlige Shetlandsøer, omtrent 120 kilometer nord for den antarktiske halvø. Her sænkede et hold fra Minderoo-UWA Centre for Deep Sea Research, i samarbejde med Inkfish Expeditions, flere kameraer med agn ned til cirka 490 meters dybde.
Forskernes mål var at kortlægge, hvilke dyr der overhovedet lever i dette iskolde dybhav. Kameraerne registrerede dag efter dag hvert eneste silhuet, der gled forbi. Først efter at have gennemgået næsten 400 timers videomateriale opdagede holdet den enorme skygge.
Efter dages optagelser tonede en langsomt bevægende, kraftig haj frem i vand på cirka 2 grader — en historisk førsteplads for Antarktis.
Ifølge expeditionsleder Alan Jamieson er dette præcis den slags møde, dybhavsforskere drømmer om. Dyret svæver roligt gennem en uklar vandsøjle — langsomt men målrettet — i omgivelser, der er fuldstændig ubeboelige for mennesker. Optagelserne understreger, hvor lidt vi egentlig ved om dybhavet omkring Antarktis, en region der på trods af årtiers forskning stort set forbliver ubeskrevet.
En sovende kæmpe: hvad er en "søvnhaj"?
Ud fra kropsbygningen og svømmestilen genkender biologerne et medlem af familien Somniosidae, på dansk ofte kaldet søvnhajer eller slaphajer. Forskerne mener, at der sandsynligvis er tale om en sydlig søvnhaj (Somniosus antarcticus), en art kendt for sit ekstremt langsomme livsrytme.
Søvnhajer hører til blandt verdens mest mystiske hajer. De lever i store dybder, svømmer langsomt og kan blive forbløffende gamle. En beslægtet art fra det nordlige Atlanterhav vides at kunne leve i over 400 år. Den slags aldre placerer disse dyr i en kategori, som næsten ingen andre hvirveldyr kan matche.
- Familie: Somniosidae (søvnhajer)
- Sandsynlig art: sydlig søvnhaj (Somniosus antarcticus)
- Observationsdybde: cirka 490 meter
- Vandtemperatur: omkring 2 °C
- Placering: nær de Sydlige Shetlandsøer, nord for den antarktiske halvø
Der er dog stadig usikkerhed. Inden for denne familie har der i årevis raset en videnskabelig debat om, præcis hvor mange arter der eksisterer, og hvordan man skelner dem fra hinanden. Mange klassifikationer stammer fra det tyvende århundrede og bygger primært på ydre kendetegn, mens nyere genetiske data stort set mangler.
Hvorfor denne ene haj rejser så mange videnskabelige spørgsmål
Den filmede haj kan bidrage til at løse netop den slags spørgsmål. Hvis forskerne indsamler tilstrækkeligt billedmateriale og muligvis også vævsprøver fra fremtidige eksemplarer, kan de sammenligne dem med museumssamlinger og gennemføre moderne DNA-analyser.
Dette ene dyr kan spille en nøglerolle i et taksonomisk mysterium, der har optaget videnskabsfolk i næsten et århundrede.
Når det bliver klart, om der virkelig er tale om en kendt art eller måske en hidtil overset gren inden for familien, vil det ændre den måde, biologer forstår dybhavshajers udbredelse og evolution på.
Overlevelse i vand der næsten fryser: hvordan klarer hajen det?
Mange fisk i antarktiske farvande har ekstremt specialiserede tilpasninger. Nogle arter har eksempelvis proteiner i blodet, der fungerer som en slags frostvæske og forhindrer iskrystaller i at dannes. Den nu filmede haj ser ud til at følge en anden strategi.
Forskerne mistænker, at dyret udnytter en smule varmere vandlag, der strømmer langs kontinentalshelfen i større dybde. I stedet for udelukkende at leve under is og i iskoldtoverfladevand opholder hajen sig sandsynligvis i dybe zoner, hvor temperaturen er en anelse højere — om end stadig inden for det iskolde område.
| Egenskab | Typisk antarktisk fisk | Filmet haj |
|---|---|---|
| Kuldetilpasning | "Frostvæske"-proteiner i blodet | Lever i relativt varmere dybe vandlag |
| Svømmehastighed | Ofte aktiv med korte energiudbrud | Langsom og energibesparende |
| Alder | Typisk få til nogle årtier | Formentlig flere hundrede år muligt |
| Observerbarhed | Ses jævnligt i fangster og på kamera | Sjældent observeret, lever langt fra mennesker |
Holdet vurderer derfor ikke, at dette dyr er et tilfældigt besøg. Der er stor sandsynlighed for, at en bestand af søvnhajer har levet i disse farvande i lang tid — simpelthen overset på grund af dybden, den langsomme bevægelse og det afsides levested.
Snævre forskningsvinduer i en næsten utilgængelig region
Den, der ønsker at filme i det antarktiske dybhav, har kun ganske få muligheder om året. Skibe skal navigere gennem ofte farligt havis, ekspeditioner er dyre, og vejret lukker regionen af i månedsvis. Derfor eksisterer der blot en håndfuld korte perioder, hvor kameraer trygt kan sættes ud.
Mødet med hajen viser, hvor meget liv der stadig undslipper menneskelig observation. Mens satellitter kortlægger iskaperne til mindste kvadratmeter, forbliver havet herunder i stor udstrækning i mørket.
Det antarktiske dybhav viser sig ikke at være en tom, livløs flade, men et økosystem hvor selv store rovdyr gemmer sig.
For biologer fungerer den slags observationer som et vækkeur: hvis det først nu er første gang, en haj er filmet her — hvilke andre store dyr svømmer så stadig rundt uopdaget? Og hvordan reagerer de på ændringer i temperatur og fødegrundlag som følge af klimaforandringer?
Hvorfor en filmet haj er vigtig for forståelsen af klima og biodiversitet
Hajer befinder sig øverst i fødekæden og spiller en afgørende rolle i balancen i marine økosystemer. Deres tilstedeværelse i antarktiske farvande indikerer, at der er tilstrækkeligt med byttedyr, og at dybhavet der er langt mere komplekst end hidtil antaget.
Forskerne kan udlede adskillige ting fra en sådan observation:
- Den mulige udbredelse af søvnhajer i det sydlige ocean.
- Ændringer i havstrømme og temperaturer, aflæst ud fra hajens opholdssteder.
- Hvor sårbare disse dyr er over for fiskeri og menneskelig aktivitet, efterhånden som isen visse steder skrumper ind.
Når klimaforandringer hæver temperaturen i dybere vandlag, kan det påvirke levestederne for langsomt voksende arter som denne haj. Fordi de vokser langsomt og sent bliver kønsmodne, genopretter bestande sig kun langsomt efter forstyrrelser eller overfiskning.
Hvad mener biologer med biodiversitet og agn i dybhavet?
I dybhavet bruger forskere ofte agn for at lokke dyr frem foran kameraet. I dette tilfælde var det stykker fisk fastgjort til en ramme med kameraer. Lugten breder sig gennem vandet og tiltrækker dyr, der normalt ville forblive uden for synsfeltet. På den måde er sjældne fiske- og krebsdyrarter tidligere dukket op på video.
Denne metode hjælper med at kortlægge biodiversiteten mere præcist. Med biodiversitet mener biologer den samlede mangfoldighed af liv i et område — fra mikroorganismer i havbunden til store rovdyr som denne haj. Jo flere og mere varierede arter, desto mere robust fungerer et økosystem typisk.
For at gøre det hele lidt mere konkret: forestil dig det antarktiske dybhav som et ukendt bjergområde på land, hvor ingen mennesker nogensinde har sat fod. Du ved, der lever planter og dyr — men du har ingen idé om, hvor mange, hvilke arter eller hvordan de opfører sig. Hver ny observation udfylder et stykke af det blanke kort.
De seneste optagelser af søvnhajen er i den forstand et markant punkt på dette kort. De gør det klart, at selv store, langsomt levende dyr kan skjule sig i zoner, mennesket kun sjældent kigger ind i. Fremtidige ekspeditioner med bedre kameraer, længere målserier og genetiske analyser vil trin for trin afsløre, hvor rig og sårbar dette kolde, skjulte økosystem virkelig er.
