Borgeralarm på Guadeloupe: sjælden slange søges efter dramatisk tilbagegang

En usædvanlig, men dybt alvorlig opfordring

Opfordringen lyder usædvanlig, men er fuldstændig alvorlig: enhver der på Guadeloupe eller Saint-Martin ser en bestemt slange langs vejen, i haven eller i buskadset, bliver bedt om at melde det med det samme. Ikke fordi dyret er farligt – tværtimod. Der er simpelthen så få tilbage, at hver eneste observation tæller.

Slangepopulationer over hele verden er hårdt ramt

Situationen på Guadeloupe er langt fra enestående. Verden over er slanger i kraftig tilbagegang. Skove viger for landbrug og bebyggelse, vådområder drænes og floder forurenes. Mange arter mister deres levesteder i et tempo, der er svært at følge med.

I Europa trækker huggormen sig tilbage i takt med, at intensivt landbrug breder sig. Store dele af Asien ser pytoner miste deres tropiske skove til fordel for marker, miner og veje. I Nord- og Sydamerika registrerer forskere sammenbrud i bestande af skovklapperslanger i visse regioner.

Dertil kommer klimaforandringerne. Slanger er koldblodede og ekstremt afhængige af temperatur. Når hedebølger intensiveres og regnmønstre forrykkes, bringes deres ynglecyklus hurtigt ud af balance. I Australien er adskillige endemiske arter under pres – dels fra invasive dyr, dels fra landskabsforandringer.

Når slanger forsvinder, opstår en kædereaktion i økosystemet: byttedyr formerer sig ukontrolleret, skadedyrsangreb forværres og rovdyr mister fødekilder.

I det globale billede udgør Guadeloupe et lille, men pinligt konkret eksempel: en lokalt unik slangart er ved at forsvinde for altid.

Guadeloupe slår alarm for at redde sin egen øart

På Guadeloupe og det nærliggende Saint-Martin drejer det sig om den såkaldte couresse – en slank, ikke-giftig slange, der udelukkende forekommer naturligt i denne region. Engang var den relativt almindelig. Nu taler biologer om en "kritisk nødsituation".

De lokale myndigheder har derfor udstedt en officiel borgeralarm. Beboere og turister opfordres til at indberette enhver observation, helst med foto og præcis lokation. Data fra præfekturet viser, at visse områder i årevis ikke har frembragt en eneste bekræftet melding.

Forskerne håber, at offentlighedens hjælp kan afsløre, hvor de resterende dyr gemmer sig. Uden nye data ved ingen, om der stadig eksisterer levedygtige bestande – eller om der kun er tale om nogle få isolerede individer.

• Slangen er lokalt unik og findes ingen andre steder i verden.
• Den er fuldstændig ufarlig og bider sjældent.
• Hver melding bidrager til beskyttelsesforanstaltninger som afgrænsning af fredede zoner.
• Primært beboere med haver, gårdspladser eller mindre landbrugsjord kan stadig støde på den.

Sådan genkender du den efterlyste slange

Couressen er en elegant, forholdsvis lille slange med et påfaldende slank legeme. Skællene glitrer mørkt og varierer fra brunt til næsten sort. Den fremstår glat og strømlinet – uden den robuste bygning, der kendetegner mange giftige arter.

Adfærden er lige så karakteristisk som udseendet. Slangen er ekstremt sky og flygter som regel, så snart den registrerer vibrationer eller bevægelse. I stedet for at true eller angribe forsvinder den lynhurtigt ud i græsset, under sten eller ind i buske. Den har ingen giftænder og udgør ingen fare.

Den der møder denne slange, ser som regel ikke mere end et mørkt glimt mellem blade eller langs en mur – og så er den allerede væk.

Dyrene foretrækker typiske ø-biotoper: kanter af haver, lav vegetation, skovbryn, brændestabler og gamle stenmure, hvor firben og insekter holder til. Netop i disse halvnaturlige zoner, hvor mennesker og natur mødes, er chancen for et møde størst.

En uundværlig rolle i haver og landbrug

For den lokale natur spiller slangen en nyttig rolle. Den jager små firben og adskillige insektarter og hjælper dermed med at holde skadedyr i skak og opretholde balancen i haver og på mindre landbrugsparceller.

Hvor disse slanger forsvinder, vokser visse byttedyrbestande markant. Det kan føre til større skader på afgrøder og prydplanter og indirekte til øget brug af pesticider. Arten fungerer altså som en tavs forbundsfælle for gartnere og landmænd.

Derfor er denne slange under så hårdt pres

Årsagerne til tilbagegangen på Guadeloupe hober sig op. Slangen kan måske klare en enkelt modgang ad gangen – men kombinationen af trusler gør situationen uholdbar på sigt.

Invasive rovdyr breder sig

Et af de største problemer er tilstedeværelsen af indførte rovdyr. Den lille indiske mangust blev tidligere bragt til flere caribiske øer for at bekæmpe rotter. Men mangustens jager også ivrigt på indfødte slanger.

Hertil kommer vildtlevende katte, der strejfer gennem kratskove og haver og tager alt, hvad der er lille og bevægeligt: unge fugle, firben og slanger. Rovfugle som den lokale tårnfalk, der på Guadeloupe kaldes Gligli, tager ligeledes jævnligt unge eller svækkede slanger.

Levesteder fragmenteres og forurenes

Hvor der tidligere lå sammenhængende naturområder, skifter nu veje, ferieresorts, landbrugsjord og bebyggelse hinanden. Slangen kan godt klare sig i små grønne lommer, men disse ligger stadig længere fra hinanden. Dyrene må krydse større afstande, passerer hyppigere veje og risikerer dermed at blive kørt ned.

Affald, kemiske midler i haver og menneskelig forstyrrelse gør de resterende levesteder mindre egnede. Færre skjulesteder, færre byttedyr og mere stress bevirker tilsammen, at bestanden næsten ikke vokser.

Sådan kan beboere hjælpe direkte

Redningsaktionen er i høj grad afhængig af beboernes engagement. Den der bor på Guadeloupe eller Saint-Martin – eller opholder sig der i længere tid – kan bidrage med enkle handlinger.

• Tag et foto (på sikker afstand) med din telefon, hvis du ser slangen.
• Notér lokationen så præcist som muligt, for eksempel via GPS på din smartphone.
• Indberet observationen til de lokale myndigheder eller naturorganisationen i henhold til præfekturets anvisninger.
• Lad dyret være i fred: rør det ikke, flyt det ikke og forsøg ikke at fange det.
• Begræns brugen af giftige midler i haven, så byttedyr og skjulesteder bevares.

For biologer kan ét klart foto med lokation sommetider være nok til at kortlægge en hidtil ukendt bestand.

Lokale skoler, naturforeninger og kommuner sætter informationskampagner i gang, så selv børn ved, hvordan slangen ser ud, og hvorfor den har brug for beskyttelse. Dermed opstår der langsomt et netværk af "øjne og ører" spredt over hele øen.

Hvad denne sag afslører om naturen på øer

Kampen for denne ene slangart siger meget om øernes sårbarhed overalt i verden. Øarter har ofte meget begrænsede udbredelsesområder og findes ingen andre steder. Et par uheldige årtier, og en art er borte for evigt.

Netop fordi pladsen er så begrænset, kan målrettet politik hurtigt gøre en forskel. Færre vildtlevende katte, beskyttelse af nogle få nøgleområder og bedre viden gennem borgerobservationer kan tilsammen vende udviklingen.

For den der bor i Danmark, virker en slange på en caribisk ø måske fjern. Alligevel finder en lignende diskussion sted herhjemme – om hugorme, snog og andre krybdyr i hede- og kystlandskaber. Mindre fragmentering af naturen, mere varsom brug af pesticider og større forståelse for disse ofte uretfærdigt frygtede dyr gør også her en reel forskel.

Den der engang rejser til Guadeloupe, kan på forhånd sætte sig ind i, hvordan couressen ser ud. Et kort glimt af en mørk skygge i buskadset kan pludselig få en helt anden betydning: måske er det en af de sidste repræsentanter for en art, der med stille ihærdighed kæmper for at overleve på sin ø.