Et ældre par fortæller åbent om, hvordan de rejser ubesværet, handler ind og klarer sig igennem måneden – mens staten månedligt supplerer deres indkomst op.
Der er hverken tale om en lotterigevinst eller en skjult arv. Det drejer sig om et officielt solidaritetssystem for ældre med lav pension. I 2026 justeres ordningen en smule, men for visse par fungerer den stadig som en generøs redningskrans: Tilsammen kan de modtage over 1.600 euro om måneden, og størstedelen finansieres af staten.
Et par der næsten aldrig arbejdede og alligevel modtager over 1.600 euro
Det pensionistpar, der i Frankrig er genstand for megen omtale, har næsten ingen formel erhvervserfaring bag sig. De opbyggede derfor stort set ingen pensionsrettigheder. Alligevel lander der måned efter måned mere end 1.600 euro på kontoen – penge som de ifølge eget udsagn bruger på daglige udgifter, udflugter og endda kortere rejser.
Kernen i deres situation er en sikkerhedsordning målrettet ældre med begrænsede midler. Denne ydelse supplerer deres minimale eller slet ikke-eksisterende pension op til et lovbestemt minimumsbeløb. For par gælder det i 2026, at loftet ligger på 1.620,18 euro om måneden.
Et par, der tilsammen kun modtager 1.000 euro i pension, kan via solidaritetsordningen få over 600 euro ekstra om måneden.
I praksis betyder det, at par med lave eller ingen pensionsrettigheder – men som opfylder betingelserne – modtager fast månedlig støtte. Mens visse ældre slider med at betale elregningen, kan dette par roligt gøre deres indkøb og tage på tur af og til, "på statens regning", som de selv nærmest provokerende beskriver det.
Sådan fungerer solidaritetsydelsen for ældre i 2026
Ordningen blev oprindeligt skabt som en slags "minimumsindkomst i alderdommen". Det er en supplerende ydelse til dem, der har nået pensionsalderen men ikke har tilstrækkelig egen indkomst. Staten ser på husholdningens samlede indkomst og udbetaler forskellen op til et lovbestemt beløb.
Beløb og indkomstgrænser for par
I 2026 gælder følgende maksimumbeløb i Frankrig:
- Enlig ældre: maksimalt 1.043,59 euro om måneden
- Par (uanset om de er gift, registrerede partnere eller samboende): maksimalt 1.620,18 euro om måneden
Det er ikke faste beløb, alle automatisk modtager. Ydelsen er differentieret: Staten lægger husholdningens samlede indkomst sammen og udbetaler derefter forskellen op til maksimumbeløbet.
| Parrets samlede månedlige indkomst | Månedlig solidaritetsydelse | Samlet beløb efter tilskud |
|---|---|---|
| 1.000 euro | 620,18 euro | 1.620,18 euro |
| 1.400 euro | 220,18 euro | 1.620,18 euro |
| 1.620,18 euro eller mere | 0 euro | mindst 1.620,18 euro |
Parret i eksemplet henter en stor del af deres månedlige budget direkte fra denne ordning. Ydelsen fordeles per partner afhængigt af den enkeltes indkomst, men beregningen sker på baggrund af det fælles indkomstloft.
Hvem i et par kan gøre krav på ordningen?
Grundbetingelsen handler om alder. I langt de fleste tilfælde skal man være mindst 65 år. I visse situationer kan grænsen dog sættes ned til 62 år, eksempelvis ved:
- anerkendt arbejdsudygtighed
- svær handicap
- status som veteran
Mindst én af partnerne skal bo i Frankrig det meste af året – konkret mindst ni måneder om året. Relationens juridiske form spiller ingen rolle: gift, registreret partnerskab eller langvarigt samboende giver alle ret til at blive vurderet som en samlet husholdning.
For staten er det den daglige samleven, der tæller – ikke vielsesringen.
Parrets samlede indkomst må ikke overstige grænsen på 1.620,18 euro om måneden. Ligger indkomsten marginalt over baseret på de seneste tre måneder, kigger man i stedet på de foregående tolv måneder for at tage højde for sæsonarbejde eller midlertidige udsving.
Indkomster der tæller med – og dem der holdes udenfor
Ikke alle indkomsttyper indgår i beregningen. Staten fokuserer på strukturelle og formuebaserede indkomster, men lader visse sociale tilskud falde udenfor.
Hvad tæller med
- basispension og supplerende pensioner
- eventuel løn fra fortsat arbejde i sen alder
- lejeindtægter eller andet afkast fra fast ejendom
- indkomst fra opsparing og investeringer
Hvad holdes udenfor beregningen
- boligstøtte og huslejetilskud
- ydelser til langvarig pleje og handicapstøtte
- børneydelser og andre familierelaterede tilskud
- værdien af den bolig, parret selv bor i
Solidaritetsydelsen kan kombineres med en lille pension eller en efterladteydelse. Den kan derimod ikke kombineres med andre minimumsordninger, såsom tilskud til fuldstændig arbejdsudygtige. I et parforhold, hvor én partner allerede modtager en sådan ydelse, skal man sommetider vælge, hvilken ordning der er mest fordelagtig.
Ansøgningsprocessen: meget papirarbejde, men stor effekt
Parret i eksemplet måtte engang igennem en tyk bunke dokumentation – men høster nu frugterne af det hver eneste måned. Ansøgningen behandles enten af pensionsmyndigheder eller kommunen, afhængigt af ansøgernes arbejdshistorik.
Typiske dokumenter, et par skal fremsende, inkluderer:
- identitetsbeviser og eventuelt opholdsdokumenter for begge partnere
- dokumentation for parforholdet: vielsesattest, partnerskabsbevis eller samlivserklæring
- oversigter over de seneste pensionsudbetalinger og øvrig indkomst
- attester for modtagne sociale ydelser, såsom bolig- eller plejestøtte
- bankkontonummer tilhørende én eller begge partnere
Ydelsen starter normalt fra den første dag i måneden efter modtagelsen af et komplet dossier. Afleverer man et manglende dokument for sent, forskyder startdatoen sig uforvarende.
Eftermæle og arv: hvad sker der efter dødsfald?
Solidaritetsydelsen ophører ved dødsfald, men kan efterlade en økonomisk skygge for arvingerne. I visse tilfælde kan staten kræve de udbetalte beløb delvist tilbagebetalt fra boet.
For dødsfald i 2026 gælder: Først når afdødes nettoformue overstiger ca. 108.586 euro (eller 150.000 euro i visse oversøiske områder), kan der gøres krav om tilbagebetaling. Ligger formuen under denne grænse, tilfalder arven fuldt ud de efterladte.
Den der efterlader sig få værdier, behøver ikke frygte, at børnene pludselig finder regninger fra staten i brevkassen.
For par er situationen særligt følsom: Hvis én partner dør og den anden fortsætter med at bo i hjemmet, kan et efterfølgende salg alligevel bringe formuen over grænsen. En grundig vurdering af boligens værdi og øvrige aktiver kan spare den næste generation for ubehagelige overraskelser.
Hvorfor nogle par lever bekymringsfrit af ordningen, mens andre aldrig bruger den
Pensionistparret, der gerne fortæller om rejser og indkøbsture takket være denne ordning, illustrerer tydeligt, hvor kraftfuld en minimumsydelse kan være. Samtidig undlader mange andre ældre at benytte sig af den – selvom de ville være berettigede.
- skam over at "hænge ved staten"
- uvidenhed om ordningens eksistens
- frygt for tilbagebetaling efter dødsfald
- modvilje mod formularer og administrativt bøvl
For seniorer med lave indkomster kan det sagtens betale sig at kæmpe sig igennem papirarbejdet. Et månedligt tilskud på adskillige hundrede euro ændrer hverdagen markant: et varmt måltid, ordentlig opvarmning og en lejlighedsvis udflugt kommer pludselig inden for rækkevidde.
Den der tænker på de kommende leveår, gør klogt i tidligt at undersøge, hvilke indkomststøtteordninger der findes i ens eget land, hvilke betingelser de stiller, og hvilken indflydelse de har på formue og arv. En samtale med en socialrådgiver, pensionsrådgiver eller det lokale borgerservice kan fjerne misforståelser og forhindre, at rettigheder går ubrugte år efter år.
