En usynlig start: derfor er den asiatiske gedehams så svær at opdage
Den asiatiske gedehams er efterhånden en fast gæst i stadig flere dele af landet. Insektet kendes på sin mørke krop med orange accenter og sin aggressive jagt på bier og andre bestøvere. Men det hele begynder faktisk ganske ubemærket.
I februar og marts vågner dronningerne op fra deres vinterdvale. Herefter søger de en varm, beskyttet plads til at bygge det såkaldte primære rede. Dette første rede:
- er typisk blot 3 til 5 centimeter i diameter
- ligner en lille, grå papirkugle
- sidder som regel højt og uden for synsfeltet
- forveksles ofte med en klump spindelvæv eller mudder
Netop fordi det starter så småt, opdager beboere ingenting. Og alligevel kan den lille kugle vokse sig til et stort rede med hundredvis af gedehamse i løbet af få måneder – med alvorlige konsekvenser for både mennesker og dyr.
Den bedste mulighed for at stoppe den asiatiske gedehams er i det tidlige forår, mens redet stadig ikke er større end en bordtennisbold.
Det foretrukne skjulested: under tagkanten
Den mest populære placering for det første rede er undersiden af taget, langs tagkanter og sternbrædder. Gedehansen vælger netop denne zone, fordi varmen samler sig der, og vinden har svært ved at nå redet.
Præcis hvor ved taget skal du kigge?
Du behøver ikke klatre op på taget for at finde et mistænkeligt rede. Tværtimod – hold begge ben på jorden. Gå en runde rundt om huset og læg særligt mærke til:
- undersiden af tagkanten, lige under tagsten eller plader
- de træ- eller plastikbeklædte sternbrædder langs facaden
- udhæng over vinduer, døre og altaner
- sprækker og åbninger ved kviste eller carporte
De fleste tegn kan ses fra et par meters afstand. Brug om nødvendigt en kikkert for at se detaljerne tydeligere. Klatr ikke op ad en stige for at kigge nærmere – det øger risikoen for stik, hvis gedehansen føler sig truet.
Sådan genkender du et mistænkeligt rede
Et primært rede fra den asiatiske gedehams ser anderledes ud end det kartonlignende kuglerede fra en almindelig hveps senere på sommeren. Hold øje med følgende kendetegn:
- Farve: grå til lysebrun med et marmoreret mønster
- Form: lille kugle eller ægform, nogle gange let aflang
- Åbning: et hul i bunden eller siden
- Materiale: ligner tyndt papir eller karton
Det mest afslørende tegn er faktisk ikke selve redet, men gedehamsens adfærd. Ser du gentagne gange et stort, mørkt insekt flyve langs den samme rute – for eksempel langs facaden mod ét bestemt punkt – er det et seriøst varselstegn.
Et fast flyvemønster mod ét punkt på huset er ofte det første klare tegn på et aktivt gedehamsebol.
Skuret eller havehuset: fare i øjenhøjde
Udover tagkanten er havehuset eller skuret også et yndet sted. Her hænger redet ofte præcis i den højde, hvor du svingler med en rive eller cyklen, uden overhovedet at have set det.
Typiske placeringer i skur eller bryggers
I et træskur, en garage eller et havehus hænger det første rede typisk:
- ved loftsbælkerne, især i hjørnerne
- under tagpladerne, lige bag en bjælke
- over døren, hvor blikket sjældent retter sig opad
- mellem opbevaret grej tæt op mod loftet
Den der åbner skuret efter vinteren for at hente plæneklipperen eller havemøblerne, kan pludselig befinde sig en halv meter fra gedehamsedronningen – uden at vide det. Først når du støder mod redet eller skaber kraftige vibrationer, skifter dyret til forsvarstilstand.
Sikker kontrol uden risiko
Vil du selv foretage en hurtig eftersyn, så gør det roligt og på afstand:
- Hold dig et par meter fra facaden eller skuret.
- Brug en kikkert til at studere tagkanter rundt om huset.
- Åbn skurdøren forsigtigt og vent et øjeblik for at se, om store hvepse flyver ud.
- Lys med en lommelygte langs loftet og i hjørnerne uden at flytte rundt på tingene.
- Hold øje med insekter, der flyver frem og tilbage mod ét bestemt punkt – ikke kun selve redet.
Ser du én enkelt gedehams, der gentagne gange vender tilbage til samme sted, kan det alene være grund nok til at være ekstra opmærksom.
Fundet noget? Det skal du gøre – og undlade – med det samme
Den der opdager et mistænkeligt rede, behøver ikke gå i panik, men skal handle målrettet. De største fejl opstår typisk på grund af velmente gør-det-selv-forsøg.
Gør dette med det samme, hvis du mistænker et rede
- Træk dig roligt tilbage og hold god afstand.
- Hold børn og kæledyr væk fra stedet.
- Tag et foto på sikker afstand med zoomet kamera – uden blitz.
- Notér nøjagtigt, hvor redet sidder: hvilken tagside, hvilken højde, nærhed til vinduer eller døre.
Med disse oplysninger kan en fagperson langt hurtigere vurdere situationen og gribe ind på en forsvarlig måde.
Disse handlinger øger risikoen for uheld
Nogle indgreb virker logiske, men gør faktisk situationen mere farlig. Undgå under alle omstændigheder at:
- rive redet ned med en stok eller kost
- bruge almindelig insektspray på kort afstand
- sprøjte vand på det med haveslangen eller en højtryksrenser
- tænde bål eller lave røg i nærheden af redet
- stoppe flyveåbningen til med skum, klud eller tape
Mange uheld opstår, når folk selv forsøger at sprøjte eller fjerne redet. Overlad altid dette arbejde til fagfolk.
Derfor gør en hurtig indberetning en enorm forskel
I mange kommuner findes der nu indberetningspunkter eller aftaler med skadedyrsbekæmpere og naturorganisationer. En indberetning i det tidlige forår kan forhindre, at der måneder senere hænger et stort, svært tilgængeligt rede højt oppe i et træ.
Ved en indberetning er det en fordel at opgive følgende oplysninger:
- adresse og adgang til stedet
- kort beskrivelse af redet (størrelse, farve, form)
- præcis placering – for eksempel "under tagkanten mod syd" eller "loftet i havehuset, bagerste højre hjørne"
- omtrentligt antal gedehamse og på hvilket tidspunkt af dagen du ser dem
På den måde kan en bekæmper vurdere, om der er tale om en lille startkoloni eller et allerede videreudviklet rede, der kræver ekstra forholdsregler.
Derfor får denne art særlig opmærksomhed
Den asiatiske gedehams betragtes som en invasiv fremmed art. Det vil sige, at den ikke naturligt hører hjemme her, men alligevel formår at etablere sig og kan forårsage skade. Gedehansen jager aktivt bier, humlebier og andre bestøvere, hvilket bekymrer biavlere og naturorganisationer med hensyn til biodiversiteten.
For mennesker er ét enkelt stik normalt ikke farligere end et stik fra en almindelig hveps – undtagen for allergikere. Faren ligger primært i at modtage mange stik på én gang ved et angreb tæt på redet. Derfor er det en god investering at få øje på de små, tidlige reder i tide.
Den der jævnligt arbejder i haven eller bor i et fritliggende hus med skur, bør i perioden fra midten af februar til slutningen af maj jævnligt kaste et bevidst blik opad. Få minutters opmærksomhed ved tagkanten eller i havehuset kan være nok til at kvæle en koloni i opløbet – længe inden sommerpresset for alvor sætter ind.
