Ny undersøgelse: katte kan også udvikle en form for Alzheimer

Forskere opdagede noget bekymrende i kattehjerner

Amerikanske forskere har fundet tegn på, at huskatte — ligesom mennesker — kan udvikle en form for demens i alderdommen, der minder stærkt om Alzheimer. Det lyder dramatisk, men resultaterne giver samtidig værdifuld viden til både dyrlæger og læger, der forsøger at forstå aldersrelaterede sygdomme hos mennesker.

Hvad forskerne fandt i katternes hjerner

De nye resultater stammer fra et stort internationalt forskningsprojekt om hjernens aldring hos pattedyr. Ved en konference om sammenlignende neurobiologi i Seattle præsenterede hold fra blandt andet Harvard, MIT, University of Chicago Booth og Cornell data om katte i forskellige aldersgrupper.

Hjernescanning og vævsundersøgelser viser, at ældre katters hjerner:

• skrumper (viser atrofi), særligt i områder for hukommelse og orientering
• oplever svækkede forbindelser mellem nerveceller
• udviser forandringer, der ligner tidligt stadie Alzheimer hos mennesker
• ledsages af mærkbare adfærdsændringer i hverdagen

Katters hjerner ser ikke kun ud til at blive ældre — de forringes også på måder, der ligner begyndende demens hos mennesker.

Mens laboratoriemuse ofte kun viser meget milde tegn på kognitiv tilbagegang, fremviser katte i høj alder tydelige forandringer. Det gør dem pludselig interessante som en supplerende modelart ved siden af de klassiske forsøgsdyr.

Projektet "Translating Time": sammenligning af alder på tværs af arter

Fundene om katte er en del af et bredere initiativ kaldet Translating Time. I dette projekt sammenligner forskerne hjernens udvikling og aldring hos mere end 150 pattedyrarter — fra mus til menneske og fra flagermus til delfin.

Målet er at skabe en slags omregningstabel mellem alderen hos forskellige dyrearter. Ikke blot i år, men i hjernens udviklingsstadier. På den måde kan man bedre vurdere, hvad et katteår egentlig fortæller om, hvilken fase hjernen befinder sig i.

Med sådanne sammenligninger kan forskerne bedre afgøre, hvornår i et dyrs liv det giver mest mening at måle aldring og kognitiv tilbagegang.

Hvorfor mus kommer til kort i Alzheimer-forskning

Begrænsningerne ved musemodeller

I årtier har mus dannet rygraden i forskning om aldring og neurodegenerative sygdomme. De er billige, formerer sig hurtigt og er genetisk lette at manipulere. Men problemet er, at mange lægemidler, der virkede lovende hos mus, slår fejl i kliniske forsøg med mennesker.

Et af de centrale problemer er, at musehjerner sjældent udvikler de typiske proteinophobninger og plaques, som er så karakteristiske for Alzheimer hos mennesker. Mus lever også så kort, at visse langsomme processer knap nok når at sætte i gang.

Hvis dyremodellen ikke afspejler den menneskelige sygdom præcist, får man et skævt billede — behandlinger ser lovende ud, indtil de møder rigtige patienter.

De nye kattestudier viser netop forandringer, der ligger tættere på den menneskelige situation. Det øger sandsynligheden for, at indsigterne også bliver relevante for patienter i klinikken.

Derfor spiller katte en interessant rolle i forskningen

En livsstil der ligner vores

Huskatte lever ofte i mange år tæt på mennesker. De deler vores indendørsluft, vores søvnrytmer — mere eller mindre — stressfaktorer i hjemmet og endda lyd- og lysmønstre. Det gør dem langt mere repræsentative for menneskers hverdag end dyr, der udelukkende lever i et laboratoriebur.

Hertil kommer, at katte generelt lever længere end mus. Det skaber større mulighed for at følge langsomme, opbyggende processer — som gradvis svækkelse af hukommelse og indlæringsevne.

Mindre intensivt avlet end hunde

Hunde er gennem intensive avlsprogrammer opdelt i racer med meget forskellige egenskaber. Denne selektion påvirker også deres modstandsdygtighed over for visse sygdomme og den måde, de ældes på. Katte er — især uden for racemiljøerne — genetisk langt mere blandede.

Netop denne større variation hjælper forskerne med at genkende mønstre, der ikke kun tilhører én race eller blodlinje, men siger noget om aldring i bred forstand.

Projektet "Catage": tusindvis af katte som forskningskilde

Specifikt til katteforskningen er projektet Catage blevet iværksat. Her indsamler forskerne data om katte fra forskellige kilder:

• dyreklinikker, hvor journaler og blodværdier er tilgængelige
• zoologiske haver og internatcentre med ældre dyr
• kattejere, der frivilligt bidrager med sundheds- og adfærdsoplysninger

Indtil videre er tusindvis af journaler gennemgået, og hjernescanning er foretaget af mere end halvtreds katte. Ved at kombinere kliniske data, billeddiagnostik og observationer forsøger forskerne at opbygge en slags "alderstidslinje" for kattehjerner.

Ved at koble kattealder til sammenlignelige faser hos mennesker opstår en tidslinje, der viser, hvornår demenslignende symptomer begynder at dukke op.

Hvad det kan betyde for katte og mennesker

Når det bliver klarere, hvilke hjerneområder der forringes hos katte og hvornår, kan dyrlæger gribe ind tidligere. Det kan dreje sig om justeringer i kost, omgivelser og medicin for at opretholde livskvaliteten hos ældre katte.

Samtidig lærer neuroforskere, hvilke biologiske processer der optræder hos både katte og mennesker. Det kan føre til nye hypoteser om, hvordan Alzheimer opstår, hvilke proteiner der spiller en rolle, og hvilken livsfase der er mest velegnet til at intervenere med behandlinger.

Flere dyrearter giver flere ledetråde til behandlingsmetoder

Forskerne argumenterer for, at forskning i aldring ikke bør begrænses til mus. Katte, men også visse abeartar og endda langlivede dyr som nøgne muldvarpemus, kan hver bidrage med et stykke af puslespillet.

Ved at sammenstille resultater fra forskellige dyrearter bliver det lettere at se, hvilke mønstre der er universelle, og hvilke der er artsspecifikke. Dermed kan man målrettet søge efter mekanismer, der er relevante for mennesker, frem for at blive fanget i en for simpel model.

Hvad du kan se hos en aldrende kat derhjemme

Tegn på kognitiv tilbagegang hos katte

For kattejere rejser dette naturligvis et praktisk spørgsmål: hvordan opdager man, at ens dyr muligvis oplever kognitiv tilbagegang? Dyrlæger nævner ofte følgende signaler:

• Desorientering: katten virker fortabt i velkendte omgivelser
• ændret søvnrytme, for eksempel miaven om natten eller rastløs vandren rundt
• problemer med kattebakken, selvom det aldrig var et problem tidligere
• mindre interesse for leg eller kontakt — eller omvendt overdreven klæng
• gentagen tiggen om mad kort tid efter et måltid

En enkelt ændring er ikke nødvendigvis grund til panik, men en kombination, der langsomt tiltager, er en god anledning til at konsultere en dyrlæge.

Hvad denne forskning lærer os om at blive gammel

Tanken om, at en kat i alderdommen kan blive glemsom og forvirret, føles ubehagelig for mange. Men det kaster samtidig et nyt lys over aldersrelaterede sygdomme: de hører tilsyneladende ikke kun til hos mennesker, men udspringer af en bredere biologisk aldringsproces.

Den erkendelse kan hjælpe os til at se anderledes på Alzheimer og demens. Ikke som noget fuldstændig enestående, men som en forstyrrelse af processer, der forløber på sammenlignelig vis hos forskellige pattedyr. Hvis kattehjerner kan give os et ekstra indblik, drager både mennesker og dyr til sidst fordel af det.

For nu ligger gevinsten på to fronter. Kattejere får bedre redskaber til at støtte deres ældre husdyr, og forskere vinder en ekstra model til at forstå svært gennemskuelige hjernasygdomme. Den, der har en grå huskat liggende på sofaen, ser sandsynligvis lidt anderledes på den efter denne forskning.