Ny forskning afslører, hvordan en bakteriegift skader tarmcellernes DNA
En omfattende international undersøgelse viser, at et giftstof produceret af bestemte varianter af bakterien Escherichia coli kan beskadige DNA i tyktarmen. Skaden ophobes langsomt over årtier og kan i sidste ende føre til kræft hos unge voksne – uden at der er nogen åbenlys risikofaktor i syne.
Stadigt flere unge rammes af tarmkræft uden kendte risikofaktorer
Tarmkræft har længe været betragtet som en sygdom, der primært rammer mennesker over 50. Det billede er ved at ændre sig markant i vestlige lande. Onkologer ser en bemærkelsesværdig stigning i antallet af diagnoser hos mennesker mellem 20 og 40 år – ofte slankbyggede, fysisk aktive og uden nogen familiehistorie med sygdommen.
I USA er antallet af tilfælde i denne aldersgruppe fordoblet cirka hvert tiende år over en periode på tyve år. Storbritannien og Australien rapporterer ligeledes en tydelig stigning, mens lande som Indien og adskillige latinamerikanske nationer registrerer langt færre unge patienter.
Den markante geografiske forskel peger i retning af livsstil og miljø frem for genetik alene. Vestlig kost med meget forarbejdet mad, rødt kød, få kostfibre og stillesiddende adfærd har længe været mistænkt – ligesom forstyrrelser i mikrobiomet, altså den samlede samling af tarmbakterier. Indtil nu har man manglet et konkret og specifikt holdepunkt.
Lægerne bemærker desuden, at svulster hos unge patienter ofte opfører sig anderledes:
- De opstår hyppigere i den nederste del af tyktarmen samt i endetarmen;
- De fremstår mere aggressive på diagnosetidspunktet;
- De udviser et genetisk mønster, der adskiller sig fra svulster hos ældre patienter.
Denne kombination har længe understøttet tanken om, at der hos unge mennesker sommetider er en anden og ekstra drivkraft på spil.
981 svulster analyseret: Tydeligt mønster fra et bakterietoksin
Forskere fra University of California i San Diego og kolleger fra ti andre lande gennemførte en storstilet DNA-analyse. De undersøgte det fulde genom fra 981 kolorektalsvulster hos patienter fra elleve lande og sammenlignede den genetiske skade hos yngre med den hos ældre patienter.
I svulst-DNA'et ledte de efter såkaldte mutationssignaturer – karakteristiske mønstre af fejl i arvematerialet, der afslører, hvilke påvirkninger der har været på spil tidligere i livet. Tænk på cigaretrøgens signatur i lungekræft eller UV-strålingens aftryk i hudkræft.
I svulster fra patienter under 40 år optrådte et påfaldende genetisk "fingeraftryk" langt hyppigere: en skade, der præcist svarer til virkningsmekanismen hos colibactin – et toksin produceret af en bestemt tarmbakterie.
Colibactin er et giftigt stof, som visse varianter af Escherichia coli producerer. Bakterien lever normalt fredeligt i tarmen, men nogle stammer bærer et særligt gen-sæt – det såkaldte pks-ø – der sætter dem i stand til at danne colibactin.
Dette stof danner forbindelser mellem de to strenge i tarmcellernes DNA, hvilket forårsager brud i kromosomerne, der er vanskelige at reparere. For hver mislykket reparation øges risikoen for fejl, der på sigt kan bidrage til tumorudvikling.
De genetiske spor af colibactin-relateret skade var i gennemsnit mere end tre gange så hyppige hos unge patienter som hos ældre. Den statistiske forskel var så markant, at forskerne betegner den som en stærk indikation på, at toksin'et tidligt i livet spiller en rolle i udviklingen af en del af de tidlige tarmkræfttilfælde.
Det, der sker i barndomstarmene, tæller med mange år senere
Tidligere forskning viser, at pks-positive E. coli-stammer ofte koloniserer tarmen allerede i de første leveår. I USA og Storbritannien anslås det, at omkring 40 procent af alle børn bærer disse bakterier.
Børnene mærker ingenting til det. Der er ingen mavesmerter eller synlige symptomer. Alligevel kan toksin'et i al stilhed arbejde videre i tarmvæggen år efter år. Celler med DNA-skader deler sig og videregiver fejlene. De fleste afvigelser forbliver harmløse, men en del udgør trædesten mod polypper og i sidste ende ondartede svulster.
Kernen i fundene er denne: En kortvarig eksponering i barndommen er sandsynligvis ikke nok til at forklare det. Det handler om årelang, snigende påvirkning, hvor skaden ophobes helt ind i voksenlivet.
De lande, hvor tarmkræft i ung alder er mest udbredt, viser samtidig det højeste antal svulster med colibactin-mønsteret. Den geografiske sammenhæng styrker opfattelsen af, at bakterien ikke er en tilfældig tilskuer, men reelt er med til at drive en del af svulsterne frem mod kræft.
Nye muligheder for testning og målrettet forebyggelse
Resultaterne rejser straks et oplagt spørgsmål: Kan man opdage en sådan bakterierisiko tidligt og måske endda fjerne den?
Forskere arbejder på afføringstests, der kan afgøre, om en person bærer pks-positive E. coli-stammer. En simpel prøve i en lille beholder kunne dermed udpege mennesker med forhøjet risiko – langt inden polypper bliver synlige ved en kikkertundersøgelse.
Mulige næste skridt, der allerede eksperimenteres med:
- Målrettede antibiotika eller bakteriofager til at fjerne netop disse skadelige E. coli-stammer;
- Specifikke probiotika, der kan fortrænge de farlige bakterier;
- Koststrategier, der fremmer et mangfoldigt, fiberrigt mikrobiom og giver pks-positive stammer dårligere vilkår;
- Skarpere udvælgelse af, hvem der allerede i yngre alder bør tilbydes tarmundersøgelse.
Fordelen ved denne tilgang er, at bakterier lader sig måle og principielt påvirke. Det gør dem mere egnet til målrettet forebyggelse end mange andre risikofaktorer, hvor kun langvarige livsstilsændringer reelt gør en forskel.
Hvad du selv kan gøre for en sundere tarm
Studiet fokuserer på et specifikt toksin, men lægerne påpeger, at tarmkræft sjældent har én enkelt årsag. Typisk er der tale om en kombination af arvelig disposition, kost, bevægelsesmønstre og mikrobiomet sammensætning.
Kost og livsstil, der støtter din tarmflora
Mikrobiomet reagerer kraftigt på, hvad man spiser og drikker til daglig. Vaner, der ifølge meget forskning bidrager til et gunstigt tarmmiljø:
- Rigeligt med fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og bælgfrugter for tilstrækkelig fiberindtagelse;
- Tilbageholdenhed med rødt og forarbejdet kød, som pålæg og pølser;
- Moderat alkoholforbrug, helst ikke dagligt;
- Regelmæssig fysisk aktivitet, mindst en halv times rask gang om dagen;
- Begrænsning af ultraforarbejdede snacks og sodavand.
Ingen af disse tiltag er rettet specifikt mod colibactin-producerende bakterier, men de hænger sammen med en lavere risiko for tarmkræft generelt. Et sundere mikrobiom giver skadelige stammer mindre plads til at tage over.
Tag tidlige tegn alvorligt
Fordi tarmkræft hos unge ofte falder uden for det klassiske risikoprofil, bliver symptomer sommetider ignoreret for længe. En praktiserende læge, der ser en tredivear med blod i afføringen, tænker oftere på hæmorider end på en svulst – og patienterne venter selv ofte måneder, før de søger hjælp.
Medicinske organisationer anbefaler, at man altid søger læge ved:
- Vedvarende blod i afføringen;
- Uforklarlig diarré eller forstoppelse, der varer i uger;
- Mavesmerter kombineret med utilsigtet vægttab;
- Pludselige og markante ændringer i afføringsvaner.
For unge mennesker med en stærk familiehistorie med tarmkræft eller kendte arvelige syndromer forbliver tidlig screening via kikkertundersøgelse den vigtigste beskyttelse. Viden om colibactin kan hjælpe lægerne med fremover at udvælge endnu mere præcist, hvem der har brug for ekstra kontrol.
Mikrobiomet rykker stadig mere ind i centrum af medicinen
De nye resultater passer ind i en bredere bevægelse inden for lægevidenskaben. Et stigende antal sygdomme viser sig at blive påvirket af de milliarder af bakterier, vira og svampe, der lever i tarmen. Ikke blom tarmsygdomme, men også overvægt, diabetes og visse neurologiske lidelser udviser sammenhænge med forstyrrelser i mikrobiomet.
I laboratorier rundt om i verden anlægges der allerede såkaldte "afføringsbanker", hvor afføring fra raske donorer nedfryses til fremtidige behandlinger. Med genetiske teknikker kortlægger forskerne, hvilke bakteriestammer der præcist producerer hvilke stoffer, og hvordan de samspiller med vores egne celler.
Forbindelsen mellem colibactin og tarmkræft hos unge voksne understreger, hvor tidligt dette samspil begynder. Det, der sker i tarmen i de tidligste leveår, ser ud til at have langtrækkende konsekvenser langt ind i voksenlivet. Denne erkendelse kan i de kommende år føre til nye screeningsprogrammer, opdaterede retningslinjer for børns kost og måske endda vacciner eller mikrobiombehandlinger, der kan afbøde en del af risikoen allerede i barndommen.
