Det ser enkelt ud på kortet – men virkeligheden er en anden
Det, der på et kort ligner en ganske ordinær adgangsvej til et stort skisportsted i de franske Pyrenæer, viser sig i praksis at være en stejl, eksponeret og til tider lumsk stigning. Strækningen mellem Saint-Lary-Soulan og det højere beliggende Pla d'Adet får musklerne til at brænde og nerverne bag rattet til at spænde – særligt når sne, is eller tæt tåge sætter scenen.
Sådan ser stigningen virkelig ud: kort, men ubarmhjertigt stejl
Fra landsbyen Vignec, lige over Saint-Lary-Soulan, og op til vinterskisportplatauet Pla d'Adet er der kun omkring 10 kilometers asfalt. Det lyder overkommeligt – indtil man ser tallene: cirka 834 højdemeter og en gennemsnitlig stigning på 8,5 procent.
De første 7 kilometer holder sig næsten konstant omkring 10 procent. På kortere strækninger stiger det til godt over 12 procent med toppe tæt på 13 procent. Cykelentusiaster placerer derfor denne stigning i kategorien "seriøst arbejde", sammenlignelig med kendte Alpestigninger.
Langs vejen er der kilometermarkeringer, der viser resterende distance og stigningsprocenter. Praktisk for cyklister og beroligende for bilister, der undrer sig over, hvor lang tid der er tilbage. Skygge er en sjældenhed – vejen ligger for det meste åben og hænger som en altan over Aure-dalen.
Kort i kilometer, men fysisk krævende i praksis – særligt når sne, sol og højde kombineres.
Vand, skarpe sving og et berømt cykelhistorisk øjeblik
Halvvejs dukker den lille bjerglandsby Soulan op. Her står en fontæne med køligt drikkevand, som udmattede cyklister og vandrere gerne benytter sig af. Derefter trækker vejen igen stejlt opad mod Espiaube, et mellemstation i skiområdet.
I et stort hårnålssving er der afkørsel til Col de Portet, endnu en hård stigning der bruges i Tour de France. Holder man sig på hovedvejen, kører man mod bebyggelsen ved Pla d'Adet med udsigt over dalen og mindesmærker til ære for Raymond Poulidor. På disse skråninger vandt Tadej Pogačar den 13. juli 2024 iført den gule trøje, hvilket giver stigningen en nærmest mytisk status blandt cykelinteresserede.
Med bil opad: mindre trafik, men stadig ingen nem tur
Mange vinterturister vælger alligevel bilen. Fra Saint-Lary-Soulan er det cirka 9 kilometer til Espiaube (Saint-Lary 1900) og knap 11,5 kilometer til Pla d'Adet (Saint-Lary 1700). Vejbelægningen er generelt god, og trafikken holder sig typisk på et let til moderat niveau.
Det fjerner dog ikke nervøsiteten hos uøvede bjergchauffører. Kombinationen af stejle skråninger, smalle sving, potentielt glatte partier og trætte passagerer på bagsædet fører hvert eneste sæson til havarier langs vejkanten: rygende koblinger, nervøse bilister og køretøjer, der ved snekædeposter tvinges til at vende om, fordi de er utilstrækkeligt udstyret.
- Stejle stigninger kræver kørsel i lavt gear med omdrejninger – ikke med fart.
- Gode vinterdæk og snekæder i bagagerummet er ikke luksus, men nødvendighed.
- Motorbremse i nedkørslen forhindrer overophedede bremser.
- Afrejse tidligt på dagen – om eftermiddagen stiger både trafik og risiko for glat føre.
I Saint-Lary selv er der ladestationer til elbiler, som kan bruges med et ladekort. For større turistbusser gælder særlige regler i perioden 8. december 2025 til 20. april 2026: busser med mere end tyve siddepladser må ikke køre op sent på eftermiddagen og kun i bestemte tidsrum ned. Parkering er obligatorisk på arealerne ved Espiaube for at undgå kaos øverst oppe.
Bus, pendulfart og kabelbane: mindre stress, bedre udsigt
Stadig flere besøgende vælger at lade bilen stå nede i dalen. Fra Toulouse findes Ski Go-konceptet, hvor bustransport og skipas kombineres i én pakke. I løbet af en enkelt vintersæson benyttede omkring 4.000 mennesker sig af tilbuddet, svarende til adskillige turistbusser, der kørte direkte til skiområdet.
På stedet kører pendelbusser mellem Saint-Lary og Pla d'Adet. Dem, der ikke bryder sig om kurverige bjergveje, vælger ofte kabelbanen. Den afgår fra landsbyen og ankommer direkte tæt på pisterne. Særligt ved snefald og glat vejbane er det for mange familier et langt mere roligt alternativ end selv at køre bilen op.
For dem, der vil undgå stress bag rattet, er kombinationen landsby og kabelbane den mest afslappede vej til sneen.
Derfor ender netop familier i problemer
Det er særligt familier med små børn, der undervurderer stigningen. Distancen ser kort ud, navigationappen viser en køretid på knap en halv time, og skiområdet har et venligt ry. I virkeligheden stiger pulsen hurtigt, når:
- bilen er pakket til bristepunktet med kufferter, ski og tagboks
- chaufføren har begrænset erfaring med bjergkørsel
- børnene på bagsædet er trætte eller køresyge
- vejret vender og sne, tåge eller isslag opstår pludseligt
Mange familier stopper på uhensigtsmæssige steder for at montere snekæder eller finde jakker frem. Det skaber farlige situationer i sving eller på smalle strækninger – særligt når busser og lastbiler også passerer.
Øverst på Pla d'Adet: centrum for pisterne, men ikke altid idyllisk
Om vinteren udgør Pla d'Adet det vigtigste omdrejningspunkt for Saint-Larys skiområde. Fra dette plateau strækker lifter og pister sig ud over mere end 100 kilometers nedkørsler fordelt på tre sektorer: Pla d'Adet, Espiaube og Vallon. På travle dage benytter næsten 10.000 skiløbere dagligt denne adgang til området.
Uden for sæsonen ser stedet langt mindre livligt ud. Hoteller og lejligheder står for det meste tomme, rullegardinerne er nede, og høje bygninger skjuler dele af udsigten. Den, der om sommeren bestiger stigningen i håb om en charmerende bjerglandsby, bliver somme tider skuffet over en noget forældet og funktionel vinterarkitektur.
Naturen omkring stedet forbliver imponerende med skarpe bjergkamme og dybe dale. Samtidig kan lyset være hårdt. I knap 1.700 meters højde brænder solen kraftigt, mens sne og klipper reflekterer lyset tilbage mod én.
Uden ordentlig solcreme, briller med UV-filter og dækkende tøj bliver man solskoldet på overraskende kort tid – selv når lufttemperaturen føles frisk.
Praktiske råd til en sikker og afslappet dag
| Emne | Anbefaling |
|---|---|
| Afrejsetidspunkt | Tidligt om morgenen – inden myldretid og eftermiddagsgrus på vejen |
| Biludstyr | Vinterdæk, snekæder i bagagerummet, frostvæske til sprinklervæsken |
| Påklædning | Lagdelt tøj, handsker, hue; reservetøj til børn ved snelege |
| Beskyttelse | Solcreme med høj faktor, læbepomade med SPF, gode solbriller eller skibriller |
| Alternativ transport | Bus eller kabelbane fra Saint-Lary for at undgå stress og glatte veje |
En mytisk stigning for cyklister – en fælde for dem, der er uforberedte
For landevejscyklister er vejen til Pla d'Adet et trofæ. Strækningen figurerer på deres liste side om side med giganter fra Alperne. De stejle procenter, Tour de France-historien og udsigten fra toppen gør indsatsen umagen værd – særligt om sommeren, når asfalten er tør og sneen borte.
Alligevel gælder den samme lektie på denne stigning for alle: undervurder ikke kombinationen af stejlhed, højde, vejr og trafik. Cyklister bør medbringe rigeligt vand og mad og tage højde for den næsten skyggeløse rute. Bil- og buschauffører er bedst tjent med en rolig kørestil, teknisk forberedelse og en plan B – for eksempel kabelbanen.
Den, der forbereder sig grundigt, bevarer overblikket og kan opleve turen for det, den er: en imponerende bjergrejse til et stort skiområde frem for en uventet stresstest på vinterferie. For familier, vennegrupper og sportsfolk forvandler vejen sig da fra fælde til højdepunktet på dagens udflugt.
