En af Afrikas mest frygtede slanger – og en overraskende nyttig nabo
Ny forskning afslører noget bemærkelsesværdigt: den berygtede afrikanske pofadder sluger ikke kun mennesker i angst – den fortærer også enorme mængder skadelige gnavere. Det betyder færre tabte afgrøder og lavere omkostninger i en region, hvor en enkelt mislykket høst bogstaveligt talt kan være forskellen på liv og død.
Pofadderen, der bærer det videnskabelige navn Bitis arietans, er hjemmehørende i savanner og græssletter syd for Sahara. Den når typisk en meters længde og er blandt de lokale befolkninger kendt som en af kontinentets absolut farligste slanger.
Verdenssundhedsorganisationen anslår, at bid fra pofaddere hvert år koster titusindvis af mennesker livet. Men ny forskning tegner et langt mere nuanceret billede af dette dyr – et billede, der overrasker selv erfarne biologer.
Afgørende beskyttelse af landbrugsafgrøder
Forskere fra University of the Witwatersrand i Johannesburg har i en undersøgelse, offentliggjort i 2025 i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, dokumenteret, at pofadderen spiller en central rolle i kampen mod gnavere. Det er særligt betydningsfuldt, eftersom småskalandbrugere i mange afrikanske lande tegner sig for 60 til 70 procent af alle arbejdspladser.
I områder med store bestande af pofaddere hjemtager landmænd ofte markant større høstudbytter sammenlignet med egne, hvor slangerne er blevet udryddet.
Rotter æder sig igennem afrikanske marker
For afrikanske landmænd udgør rotter og andre gnavere et langt større problem, end de fleste er klar over. Disse dyr angriber afgrøderne på flere fronter og forvolder skader, som mange landbrug simpelthen ikke kan klare sig igennem.
Gnaverne fortærer blandt andet:
- Frø umiddelbart efter såning
- Modne afgrøder på marken
- Lagrede fødevareforsyninger
Pofadderens rolle som naturlig regulering af gnavebestande giver derfor landmænd en gratis og effektiv beskyttelse, som hverken kræver pesticider eller andre kemiske midler. Det er en indsigt, der potentielt kan ændre den måde, man tænker naturbeskyttelse og landbrug på i store dele af Afrika.
