Et kostmønster fyldt med forarbejdede produkter kan påvirke kvinders fertilitet
Nye data fra en stor amerikansk sundhedsundersøgelse peger på, at et kostmønster domineret af færdigretter og snacks ikke kun hænger sammen med overvægt – det kan også reducere frugtbarheden hos kvinder. Det handler ikke om en enkelt pose chips i ny og næ, men om den strukturelle rolle, stærkt forarbejdet mad spiller i den daglige kost.
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer egentlig?
Ultraforarbejdet mad er ikke blot et produkt, der har gennemgået ét ekstra fabrikationstrin. Det er resultatet af en lang række industrielle processer. Typiske eksempler inkluderer:
- Pakkede snacks som chips, kiks og chokoladebarer
- Sukkerholdige læskedrikke og energidrikke
- Færdige frosne måltider og mikrobølgeretter
- Stærkt forarbejdede kødprodukter som pølser, chicken nuggets og diverse forarbejdede pålægsvarianter
Disse produkter indeholder typisk en lang række tilsætningsstoffer: farvestoffer, smagsforstærkere, konserveringsmidler, sødestoffer og stabiliserede fedtblandinger. Det færdige produkt ligner sjældent de oprindelige råvarer som korn, grøntsager eller kød.
I den undersøgte gruppe kom gennemsnitligt 27 procent af det daglige kalorieindtag fra ultraforarbejdede produkter. Hos kvinder med fertilitetsproblemer lå tallet omkring 30 procent.
Forskellen ser beskeden ud, men viste sig at have en statistisk stærk sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt kvinder forgæves forsøgte at blive gravide i mere end et år.
Sådan blev undersøgelsen om kost og fertilitet tilrettelagt
Forskere fra McMaster University anvendte data fra National Health and Nutrition Examination Survey, en stor og regelmæssigt gentaget sundhedsundersøgelse i USA. Til denne analyse så de nærmere på 2.582 kvinder mellem 20 og 45 år.
Kvinderne blev spurgt, om de i mindst et år havde forsøgt at blive gravide uden resultat. På baggrund af svarene blev de inddelt i to grupper: én med formodet nedsat fertilitet og én uden sådanne rapporterede problemer.
Derudover beskrev deltagerne på to separate dage præcist, hvad de havde spist og drukket i de foregående 24 timer. Forskerne beregnede derefter, hvilken andel af det samlede kalorieindtag der stammede fra ultraforarbejdede produkter.
Mere forarbejdet mad, lavere chance for graviditet
Kerneresultatet var klart: jo større en andel af de daglige kalorier kvinderne hentede fra stærkt forarbejdede produkter, desto lavere var deres sandsynlighed for at blive gravide.
Denne sammenhæng holdt sig, selv når forskerne tog højde for alder, rygevaner, fysisk aktivitet og kropsvægt. Det handler altså ikke kun om den enkle forklaring om, at usund mad fører til overvægt, som igen skader frugtbarheden. Der ser ud til at være mere på spil.
Forskerne mistænker, at ikke kun kalorier eller fedtindhold spiller en rolle – kemiske stoffer fra produktionsprocessen og emballagen kan også have betydning.
Hormonforstyrrende stoffer fra emballage og produktion
Et centralt spor i forklaringen er såkaldte hormonforstyrrende stoffer. Inden for fødevareverdenen drejer det sig særligt om:
- Ftalater – blødgørere, der kan frigives fra plastmaterialer
- BPA (bisphenol A) – anvendt i visse plasttyper og som belægning på indersiden af konservesdåser
- Acrylamider – stoffer, der kan dannes ved høje stege- og frituretemperaturer
Disse forbindelser kan trænge ind i maden via emballage, produktionslinjer og opvarmningsprocesser. Når de først er i kroppen, kan de opføre sig som hormionlignende stoffer eller forstyrre den naturlige hormonbalans.
Hormoner styrer stort set alt, hvad der vedrører reproduktion: modning af æg, tidspunktet for ægløsning, opbygningen af livmoderslimhinden og den tidlige graviditetsudvikling. Forstyrrelser i dette sårbare system kan reducere chancen for befrugtning.
Betændelse, tarmflora og ægkvalitet
Undersøgelsen peger også på to andre mekanismer, hvorigennem ultraforarbejdet mad kan skade frugtbarheden: lavgradig betændelse og ændringer i tarmfloraen.
Lavgradig betændelse
En kost rig på transfedtsyrer, raffinerede sukkerarter og visse tilsætningsstoffer kan aktivere immunsystemet – ikke med en akut feberreaktion, men med et vedvarende lavt betændelsesniveau i kroppen. Denne lavgradige betændelse kan:
- Forstyrre udviklingen af æg i æggestokkene
- Gøre livmoderen mindre modtagelig over for et befrugtet æg
