En simpel ansigtsbevægelse kan afsløre, om du besidder en sjælden høreevne
En simpel muskelspænding i ansigtet kan afsløre, om du har en sjælden og fascinerende evne i dit øre – noget de fleste mennesker slet ikke aner eksisterer.
Luk øjnene, spænd ansigtet som om du bider hårdt sammen, og lyt indad. Hører du en dyb, brummende lyd stige frem i ørerne? Så tilhører du en lille gruppe mennesker med en særlig kontrolmekanisme i øret, der lader din hjerne opleve noget der minder om privat torden.
Testen: find ud af om du er en af 'brummerne'
Testen er overraskende enkel og kan udføres med det samme – helt uden app eller medicinsk udstyr. Følg disse trin:
- Luk munden og øjnene.
- Spænd ansigtets muskler så kraftigt som muligt, som om du mærker en smertestik.
- Eller: forsøg at gabe med munden lukket.
- Ret al din opmærksomhed mod lyden inde i ørerne.
Hører du ingenting? Så er du fuldstændig normal. Hører du derimod en lav, dump, vedvarende rumlen – lidt som fjern torden eller vind ind i en mikrofon – så har du sandsynligvis en usædvanlig kontrol over en bitte lille muskel i dit øre.
En del mennesker kan frivilligt spænde en muskel i mellemøret, hvilket frembringer en dyb brummende lyd inde i hovedet.
Den skjulte livvagt i dit øre
Den lyd kommer ikke fra din fantasi, og det er heller ikke blod der suser gennem dine årer. Kilden er rent mekanisk: en lille muskel i mellemøret, som er fastgjort til hammeren, og i medicinen er kendt som tensor tympani.
Denne lille muskel fungerer som en slags indbygget hørebeskytter. Den trækker i trommehinden, så den strammes. Det betyder at trommehinden vibrerer mindre kraftigt, og høje – særligt lave – lyde dæmpes som følge heraf.
Uden denne muskel ville din egen krop lyde øredøvende
I hverdagen arbejder dette beskyttelsessystem helt automatisk. Musklen spænder, når du:
- taler højt eller råber
- tygger på noget sprødt som chips eller et hårdt æble
- producerer andre kraftige lyde fra din egen krop
Uden denne dæmpning ville alle disse indre lyde dunke gennem dit hoved, som om en borehammer konstant sad klæbet til dit øre. På længere sigt ville det kunne skade dit indre øre. Musklen filtrerer derfor mange af de lave frekvenser, som din krop selv genererer.
Hvorfor nogle mennesker har en slags 'superkraft'
For langt de fleste mennesker er spændingen af denne muskel fuldstændig ufrivillig. Du kan ikke styre den, ligesom du ikke kan formindske dine pupiller på kommando. En lille del af befolkningen har dog en nerveforbindelse, der gør det muligt: de kan bevidst spænde musklen.
Når det sker uden at man taler eller tygger, oplever man pludselig selve lyden af den kontraktion. Det minder om det, du hører, når du presser øret mod en spændt overarm: de vibrerende muskelfibre frembringer en dump, lav rumlen.
I øret oversættes den vibration til en slags indre torden – et brum eller en susen. Præcis den lyd beskriver mennesker, som kan bruge deres tensor tympani på kommando.
Læger har længe anerkendt fænomenet, men mange der oplever det, tror i første omgang at det er tinnitus eller en lidelse.
Ingen sygdom – blot en uskyldig kropslig særegenhed
ØNH-specialister beskriver denne frivillige muskelspænding i medicinsk litteratur som en uskyldig kropslig variant. Det forveksles til tider med tinnitus, men den afgørende forskel er, at du selv kan starte og stoppe lyden. Den er koblet til en bevidst bevægelse i ansigt eller kæbe.
Undersøgelser og casebeskrivelser placerer fænomenet i kategorien "særlig men godartede fysiologi". Der er ingen tegn på, at det i sig selv er skadeligt for hørelsen.
Fra unik oplevelse til online fællesskab
Før de sociale mediers tid troede næsten alle, der oplevede dette, at de var alene om det. Mange antog enten at alle havde det – eller blev bekymrede for at noget var galt.
Først da folk begyndte at dele deres erfaringer online, viste det sig at der er en overraskende stor gruppe, der kender det. På fora og platforme opstod diskussioner med titusindvis af kommentarer om "det mærkelige brum man selv kan tænde".
På Reddit voksede der endda en undergruppe med titusindvis af medlemmer frem omkring dette tema. Brugere udveksler tips, forklarer fænomenet for nytilkomne og laver sjov med deres "hemmelige baslinje i hovedet".
Hvad folk bruger lyden til
Den der har god kontrol over musklen, bruger den nogle gange som en praktisk trick i hverdagen. I onlineberetninger dukker disse anvendelser op:
- at overdøve en irriterende samtale ved at gøre brummet kraftigere
- at maskere generende spiselyden ved bordet
- at ledsage en sang i hovedet med en slags indre baspartier
- for sjov at lade det "tordne" lige inden man falder i søvn
Det er naturligvis en temmelig ubrugelig færdighed – men det er præcis det, der gør den attraktiv som et sjovt samtalemne. For hvor tit kan man sige, at man kan frembringe en lyd, som kun man selv hører?
Kan man lære det, hvis man ikke kan det i forvejen?
På nettet cirkulerer utallige tips til at få denne muskel under kontrol. Folk anbefaler at øve sig med bestemte kæbebevægelser eller forsøge bevidst at fastholde fornemmelsen under gaben. Der er foreløbig ingen solid videnskabelig dokumentation for, at man kan træne sig fra nul til fuld kontrol.
| Situation | Hvad de fleste oplever | Hvad 'brummerne' oplever |
|---|---|---|
| Spænde ansigtet | Kun et trykfølelse i hovedet | Dyb, brummende lyd i et eller begge ører |
| Gabe med lukket mund | Lidt knagen eller plopning i øret | Målrettet, vedvarende brum man kan styre |
| På kommando, uden bevægelse | Ingen særlig lyd | Mange kan starte brummet rent mentalt |
Anlæg spiller sandsynligvis en stor rolle. De involverede nervebaner og måden muskelfibrene er organiseret på varierer fra person til person. Den der ikke kan det, behøver slet ikke bekymre sig – din hørelse fungerer præcis som naturen har tilsigtet for flertallet.
Hvornår bør du kontakte din læge?
Et frivilligt brum der kun opstår, når du spænder ansigt, kæbe eller en bestemt muskel, er som regel ufarligt. Men der er situationer, hvor det er klogt at opsøge læge:
- Lyden er konstant tilstede, uden at du spænder noget.
- Du oplever smerte, trykfølelse eller svimmelhed i forbindelse med lyden.
- Du bemærker at du hører dårligere på et eller begge ører.
- Lyden ændrer sig pludselig i karakter eller styrke.
I de tilfælde kan der være et andet problem på spil – eksempelvis tinnitus, en betændelse eller en forstyrrelse i mellemøret. En praktiserende læge eller ØNH-specialist kan ved hjælp af en høretest og en øreundersøgelse finde ud af, hvad der er årsagen.
Hvad der præcist sker inde i mellemøret
For den teknisk interesserede: mellemøret består af tre høreknogler – hammeren, ambolten og stigbøjlen – som videregiver lydvibrationer fra trommehinden til det indre øre. Tensor tympani er fastgjort til hammeren. Når musklen spændes, trækker den hammeren let indad, så trommehinden strammes.
Den spænding ændrer ikke kun, hvor meget trommehinden kan bevæge sig, men skaber også vibrationer i selve strukturerne. Man hører derfor delvis dæmpningsmekanismen og delvis den mekaniske vibration af muskel og knogle. Tilsammen giver det den karakteristiske rumlen, som visse mennesker genkender så tydeligt.
Hvad du ellers kan bruge denne viden til
Den der netop har opdaget at de kan dette, vil de første dage have lyst til at prøve det igen og igen. Som med enhver muskel kan overdreven spænding føre til træthed eller en stiv fornemmelse omkring kæbe, øre og nakke. Hvile løser som regel hurtigt problemet.
Du kan også bruge testen som en sjov samtaleåbner: lad andre prøve at høre lyden, uden at afsløre hvad der ligger bag. Det giver ofte morsomme ansigtsudtryk og forbløffede reaktioner. Og det giver en oplagt anledning til at forklare, hvor raffineret hørelsen egentlig er – og hvor meget der foregår i dit hoved, uden at du normalt tænker over det.
