En generation der lærte at rejse sig og gå videre
Er du vokset op i 60'erne eller 70'erne? Så bærer din hjerne sandsynligvis stille superkræfter, som bliver stadig sjældnere i dag. Psykologer har bemærket, at netop de opvækstvilkår, der prægede den tid, har skabt en række markante mentale fordele – fordele man sjældent ser i skærmtidens tidsalder.
Mennesker der formede sig i de årtier, voksede op i en verden, der er fundamentalt forskellig fra vores. Og det har sat sig dybe og overraskende positive spor.
Generationen der lærte at bide tænderne sammen
Mange der var børn dengang, fik et klart og ufravigeligt budskab med hjemmefra: hold op med at klynke, rejs dig op og kom videre. Sætninger som "stop med at græde" og "tag dig nu sammen" lød jævnligt i stuer og på skolegårde.
Om det altid var sundt, ser eksperter anderledes på i dag. Alligevel resulterede den opdragelse i én tydelig færdighed: evnen til at fortsætte, selv når noget gør ondt eller går skævt. De der voksede op dengang, udviklede ofte:
- større tolerance over for ubehag;
- en vane med at løse problemer praktisk og konkret;
- mindre tendens til at drukne i følelser.
Generationen fra før 1980 er bemærkelsesværdigt god til "jeg fortsætter om lidt" – selv når det ser sort ud for øjeblikket.
Her ligger dog også en faldgrube. Den der i årevis har lært at sluge sine følelser, risikerer at proppe alt indeni. Den modige holdning bliver da til en slags følelsesmæssig trykkoger. Psykologer anbefaler netop denne gruppe at bevare sin stærke rygrad – men også at tage samtalen om det indre liv langt oftere.
Opvokset med kedsomhed og fantasi som legetøj
Ingen smartphone, ingen streamingtjenester, ingen konstante notifikationer. De unge i 60'erne og 70'erne kendte især lange eftermiddage, hvor der simpelthen ikke var noget planlagt. Det var netop her, noget opstod, der næsten virker som en luksus i dag: ægte kedsomhed.
Forskning viser, at mennesker der lærte at lege uden skærme, oftere udmærker sig ved selvunderholdning. De kan:
- koncentrere sig om én aktivitet uden at blive distraheret;
- fordybe sig i en bog, et projekt eller en hobby;
- tænke kreativt når der tilsyneladende "ikke er noget" at lave.
Mange i 60'erne og 70'erne fortæller, at de sagtens kan more sig selv en hel eftermiddag med et puslespil, en avis, havearbejde eller en simpel kop kaffe ved bordet. Ingen panik hvis wifi'en falder ud – deres hjerne husker stadig, hvordan man finder ro uden konstante stimuli.
Evnen til ikke at behøve at bedøve sig selv med en skærm, men at være nok for sig selv, er måske den mest undervurderede mentale muskel hos denne generation.
En skarp antenne for stemning og timing
I mange hjem gjaldt dengang en klar regel: voksne taler, børn lytter. De unge var til stede, men sad ofte bogstaveligt talt for sig selv – i en krog eller ved børneenden af bordet.
Den der vokser op under sådanne vilkår, udvikler ofte en fin fornemmelse for stemninger. Mange fra den tid genkender dette:
- man "aflæser" et rum, så snart man træder ind;
- man fornemmer hurtigt, om en joke er på sin plads – eller ej;
- man registrerer spændinger mellem mennesker, selv når ingen siger noget.
Den sociale radar er en kæmpe fordel på arbejdspladsen og i relationer. Den gør samarbejde glattere og konflikter mere forudsigelige. Bagsiden er dog, at den der altid har lært at holde sin mund til det er hans tur, senere kan have svært ved at sætte sin mening bestemt igennem.
Opvokset med pengestress som baggrundsstøj
I mange familier i 60'erne og 70'erne var økonomi et bekymringspunkt. Ikke altid fattigdom, men klare grænser: "det er der ikke penge til lige nu" og "vi må spare". Børn mærkede den spænding med overraskende præcision.
Det efterlader spor – både positive og negative. På den stærke side:
- større bevidsthed om penges værdi;
- en tilbøjelighed til at opbygge en opsparing;
- skepsis over for unødvendig gæld og luksus på kredit.
Samtidig kan en gammel følelse af mangel blive hængende, selv når bankkontoen nu er velpolstret. Psykologer møder mennesker, hos hvem den finansielle stress fra barndommen aldrig helt er lagt bag sig. Det skaber uro ved hver eneste regning, uanset hvor lille den er.
Den der voksede op i knaphed, kan senere være velhavende og alligevel aldrig føle sig helt tryg omkring penge.
Fagfolk anbefaler at se det mønster ærligt i øjnene. Er angsten reel – eller er det stemmen fra barndomshjemmet, der stadig taler med i dit hoved?
Vidne til enorme samfundsmæssige forskydninger
Denne generation oplevede allerede i ung alder store forandringer: kvinder der krævede egne karrierer, diskussioner om lige rettigheder, protester mod krig, og fremkomsten af ny teknologi – fra farve-tv til de første computere.
Det lærte mange fra de årgange én kraftfuld lektie: ingenting er fastlåst for evigt. Det der virker normalt i dag, kan stå helt på hovedet i morgen. Den der har set det ske ofte nok, reagerer på nye forandringer med langt større ro.
I samtaler hører man sætninger som: "Rolig nu, vi har prøvet værre" eller "Alt forandrer sig, det kommer man igennem". Den evne til at relativere sænker stressniveauet i en tid, hvor nyheder og sociale medier konstant råber alarm.
Uventet robusthed skabt af hårde normer
Normer og krav var strengere i mange hjem og skoler end i dag. Mindre plads til følelser, få komplimenter og til tider store ansvarsopgaver i en ung alder – at passe på søskende, hjælpe til i familiebedriften eller tidligt ud på arbejdsmarkedet.
Det kan efterlade ar, men det gør også sej. Mange fra den periode har – ofte helt uden hjælp – fungeret i årevis med en tung byrde på skuldrene. Derfor ved de i dag:
- at de kan holde til svære perioder;
- at de kan fungere under pres;
- at de kan rejse sig igen efter et slag.
Den der tidligt lærte at håndtere ansvar og skuffelse, viser sig ofte at være langt mere robust i alderdommen, end vedkommende selv tror.
Mange i 60'erne og 70'erne undervurderer denne styrke, fordi det for dem bare var "livet som det er". Først i sammenligning med yngre generationer – der oftere får sprog og rum til deres følelser – bliver det tydeligt, hvor meget der dengang simpelthen blev båret i stilhed.
Hvad yngre generationer kan lære af det
Disse mentale styrker er ikke forbeholdt dem der er født før 1960, men de optræder bemærkelsesværdigt hyppigt hos netop den gruppe. Yngre mennesker kan bevidst lade sig inspirere. Det kan eksempelvis betyde:
- at være utilgængelig lidt oftere: telefon slukket, ingen skærm, bare ingenting;
- bevidst at øve sig i ubehag – ikke flygte straks ved kedsomhed eller irritation;
- større opmærksomhed på pengevaner: spare op, sætte grænser og turde sige nej til impulskøb;
- af og til at se tilbage på tidligere forandringer og minde sig selv om: "vi tilpassede os dengang også, det lykkes igen."
For den ældre generation selv ligger der en anden mulighed: at bevare styrkerne, men blødgøre de skarpe kanter. Det betyder for eksempel at være stærk og tale om sine følelser, at forholde sig realistisk til penge uden konstant angst, og at aflæse stemninger og turde give sin mening til kende.
Psykologer påpeger, at det netop er kombinationen der virker kraftfuldt: den nøgterne rygrad fra 60'erne og 70'erne, suppleret med det følelsesmæssige redskab der er kommet til siden. Den der formår at bruge begge dele, står bemærkelsesværdigt støt i en tid, der for mange mennesker først og fremmest føles hurtig, larmende og uforudsigelig.
