En voksende afvaldsstrøm i et aldrende samfund
I et land, hvor befolkningen ældes hurtigere end næsten noget andet sted på kloden, vokser bunken af brugte bleer år for år. En japansk producent mener nu at have fundet en metode til at omdanne snavsede bleer til nye, rene eksemplarer – og ændrer dermed synet på det, der hidtil udelukkende er blevet betragtet som restaffald.
Eksplosiv vækst i bleaffald på grund af aldring og færre fødsler
Japan ældes hurtigere end næsten noget andet land i verden. Det er ikke kun synligt i demografiske statistikker – det mærkes helt konkret i affaldsstrømmene. Og mens mange stadig forbinder bleer med babyer, handler det japanske bleemarket i stigende grad om voksne.
I 2024 producerede Japan anslået 9,6 milliarder bleer og beskyttelsesprodukter til voksne mod 8 milliarder babybleer. Efterspørgslen på inkontinensprodukter fortsætter med at stige, mens fødselstallet falder. Det betyder, at kommunerne håndterer stadig større mængder brugt hygiejneaffald.
Ifølge den japanske producent Unicharm vil Japan i 2030 smide cirka 2,6 millioner ton brugte bleer ud om året. I 2020 lå tallet på omkring 2,2 millioner ton. Langt størstedelen ender i forbrændingsanlæg eller på lossepladser, hvilket lægger pres på både affaldsforbrænding og den knappe plads.
Japan forventer inden for ti år at skulle bortskafe 2,6 millioner ton brugte bleer årligt – primært fra ældre borgere.
Verdenspremiere: Fra brugt blee til ny blee
Unicharm præsenterer nu en genanvendelsesproces, der beskrives som en verdenspremiere. Det er ikke blot enkeltdele af bleen, der genbruges – systemet er opbygget som et lukket kredsløb, hvor gamle bleer til sidst skal blive til helt nye bleer.
Tidligere kunne engangsbleer efter behandling godt fungere som råmateriale til eksempelvis toiletpapir, men de vendte ikke tilbage som et nyt bleeprodukt. Det er præcis det skridt, Unicharm nu forsøger at tage.
Hvordan fungerer blee-genanvendelse teknisk set?
Kernen i det nuværende system er den såkaldte pulp – bleens vigtigste fiberrige komponent, der absorberer fugt og giver bleen volumen. I den nye proces foregår det omtrent sådan her:
- Indsamling af brugte bleer via særlige affaldsstrømme
- Mekanisk findeling og adskillelse af de forskellige materialer
- Vask og sortering i pulp, plastik og absorberende kemiske korn
- Behandling af pulpen med ozon for desinfektion, fjernelse af lugt og blegning
- Forarbejdning af den rene pulp til grundmateriale til nye bleer
Ozonbehandlingen desinficerer pulpen grundigt, så sygdomsfremkaldende bakterier ikke har en chance. Samtidig fjerner processen ubehagelige lugte og misfarvninger. Det, der er tilbage, ligner i høj grad den friske pulp, der normalt leveres direkte fra papirindustrien.
Med ozonrensning forvandles en snavset bleepulpstrøm til et sterilt råmateriale, der kan konkurrere med nyt materiale.
Pilotprojekter i kommuner med overfyldte anlæg
Genanvendelsessystemet testes i øjeblikket i to kommuner i den sydlige præfektur Kagoshima. Disse steder har i årevis kæmpet med overfyldte forbrændingsanlæg og begrænset lagerkapacitet til restaffald.
Ved at etablere deres eget bleegenanvendelsessystem siger kommunerne nu, at de kan genanvende omkring 80 procent af alt deres affald. Det er omtrent fire gange så højt som det nationale gennemsnit i Japan. En stor del af den gevinst stammer fra den særskilte behandling af bleer, der normalt udgør en betragtelig andel af restaffaldet fra plejehjem og husstande.
Hvorfor netop disse kommuner går forrest
De involverede byer har relativt mange ældre borgere og plejeinstitutioner, hvilket betyder, at mængden af brugte bleer per indbygger er høj. Det giver de lokale myndigheder ekstra motivation til at tackle netop den affaldsstrøm.
Forsøget kører som et slags mini-økosystem: Indsamling, forarbejdning og produktion af nyt materiale foregår i vid udstrækning inden for regionen. Det reducerer transportomkostninger og gør det lettere at skabe opbakning hos borgere og plejeorganisationer.
Ambitioner frem mod 2028 og 2030
Unicharm fokuserer i første omgang på pulpen. Næste skridt er, at plastik og superabsorberende korn fra bleer inden 2028 også forarbejdes til nye råmaterialer til friske produkter.
Dermed ville den komplette blee i princippet kunne genbruges fuldt ud, uden at værdifulde materialer går tabt. I teorien kan det spare betydeligt på træfibre, olieprodukter og energi til affaldsforbrænding.
| År | Forventet mængde kasserede bleer (millioner ton) |
|---|---|
| 2020 | 2,2 |
| 2030 (prognose) | 2,6 |
Den japanske regering er også involveret i emnet. Det nationale mål lyder: I 2030 skal mindst 100 af landets over 1.700 kommuner arbejde aktivt med blee-genanvendelse eller i det mindste have åbnet den officielle debat om det.
Tokyo ønsker, at mindst én ud af sytten kommuner fremover aktivt satser på genanvendelse af bleer.
Hvad betyder det for miljøet og plejebranchen?
Miljøgevinsten kan være betragtelig. Engangsbleer består af flere lag plastik, pulp og kemiske korn. Brændes den masse direkte, mister man alle råmaterialer og udleder ekstra CO₂. Ved at genvinde en del af materialet reduceres presset på forbrænding og udvinding af nye råstoffer.
For plejeinstitutioner og kommuner kan det også blive interessant rent økonomisk. Affaldsforbrænding og transport er dyrt – særligt i et land, hvor mange byer har lidt plads og høje energiomkostninger. Hvis blee-genanvendelse fungerer i stor skala, kan kontrakter med forbrændingsanlæg mindskes, og det indsamlede materiale kan i sig selv repræsentere en værdi.
Forudsætningen er dog, at logistikken bliver ordentligt organiseret. Bleer skal indsamles separat – sandsynligvis via særskilte containere eller specielle poser på sygehuse, plejehjem og i husstande med plejebehov. Det kræver ændrede rutiner og klare aftaler med indsamlingsvirksomheder.
Kan dette inspirere lande uden for Japan?
Mange europæiske lande – herunder Danmark – kæmper med lignende spørgsmål om inkontinensprodukter og babybleer. Store plejeorganisationer og daginstitutioner producerer dagligt kilo af engangsbleer. Initiativer til genanvendelse eksisterer ganske vist, men forbliver ofte i lille skala.
Når den japanske teknologi beviser sin praktiske værdi og bliver økonomisk overkommelig, kan andre lande overtage tilgangen. Den største udfordring ligger da ikke nødvendigvis i teknologien, men i at opbygge en separat indsamlingsstruktur og overbevise kommuner og plejeinstitutioner om at deltage.
Kultur spiller også en rolle. I visse lande lever forestillingen stadig om, at bleer er så snavsede, at forbrænding er den eneste sikre løsning. Gennemsigtig information om hygiejne, sterilisering og kvalitetskontrol af genanvendte produkter er afgørende her. Når det står klart, at de nye bleer er lige så sikre og rene som eksemplarer lavet af fuldt nyt materiale, øges chancen for bred accept markant.
Hvad kan forbrugere og fagfolk forvente?
For forældre og pårørende ændrer der sig ikke meget på kort sigt – engangsbleer fortsætter med at eksistere som nu. Fornyelsen sker primært bag kulisserne i kæden: hvad der sker med produktet efter brug. Alligevel kan emnet i de kommende år dukke op hyppigere i samtaler om bæredygtig pleje og cirkulær økonomi.
Plejeorganisationer kan allerede nu begynde at overveje:
- Hvor mange bleer de forbruger og bortskafter om året
- Om separat indsamling er praktisk muligt på deres lokation
- Hvilke aftaler der eksisterer med affaldsbehandlere, og om der er plads til pilotprojekter
- Hvordan de forklarer beboere og pårørende om nye affaldsruter
For beslutningstagere giver den japanske tilgang et konkret eksempel på, hvordan en hårdnakket affaldsstrøm kan omdannes til en råmaterialestrøm. Kombineret med andre tiltag – såsom forebyggelse af inkontinens hvor muligt og klogere materialevalg – kan blee-genanvendelse vokse til en fast søjle i affaldspolitikken.
Den, der arbejder med bæredygtig pleje eller cirkulær økonomi, finder i dette japanske eksperiment en interessant testcase. Det viser, at selv de mest ubehagelige affaldstyper – som brugte bleer – ikke nødvendigvis behøver at være en endelig destination, så længe der investeres i teknologi, logistik og evnen til at overbevise borgere og institutioner.
