Fra stigende affaldsbjerge til ny råvare: hvad der sker i Japan
Japan kæmper med en hastigt voksende bunke af engangsdispensable bleer – og den vokser hurtigere, end befolkningen skrumper. En japansk producent mener nu at have fundet en overraskende løsning på problemet.
I et land hvor ældningen af befolkningen mærkes stærkere for hvert år, forsøger en stor bleeproducent at omdanne brugte bleer til helt nye. Lykkes det i stor målestok, kan det ikke blot reducere affaldsbunken markant, men også sætte en helt ny genbrugsstrøm i gang.
Millioner af ton brugte bleer hvert år
Japan brænder eller begynder hvert år milliarder af engangsdispensable bleer. De fylder enormt meget og er svære at håndtere på grund af blandingen af plastik, absorberende materialer og organisk affald. Den japanske producent Unicharm præsenterer nu et system, der kan omdanne brugte bleer til nye.
Tallene taler deres tydelige sprog. Ifølge virksomheden vokser mængden af snavsede bleer støt:
- I 2020: cirka 2,2 millioner ton brugte bleer om året
- I 2030: forventet 2,6 millioner ton om året
Kombinationen af lave fødselstal og en hurtigt aldrende befolkning forskyver markedet markant. Allerede i 2024 oversteg antallet af bleer og beskyttelsesbind til voksne antallet til babyer. Fabrikkerne producerer altså primært til ældre – ikke længere til nyfødte.
Japanske producenter fremstiller i dag flere bleer og beskyttelsesprodukter til voksne end til babyer – en direkte konsekvens af den demografiske aldring.
Hvorfor bleer er et særligt svært affaldsproblem
Bleer virker måske ubetydelige, men de udgør en af de mest voluminøse affaldsstrømme i kommunerne. De er tunge, fugtige og optager enorme mængder plads i forbrændingsanlæg og på lossepladser. Samtidig kan kommunerne ikke lade dem ligge, da de indeholder menneskelig affald og udgør en hygiejnerisiko.
Mange japanske kommuner har i årevis følt sig presset af denne affaldsstrøm. Udgifterne til indsamling og behandling stiger, mens kapaciteten i forbrændingsanlæggene er begrænset. Især regioner med mange ældre borgere oplever, at bunken af inkontinensprodukter vokser år for år.
Genbrug fandtes allerede – men nu lukkes cirklen
Bleer har allerede en årrække gennemgået genanvendelsesanlæg, men primært med henblik på at skabe andre produkter. Den hidtidige behandling foregik nogenlunde sådan her:
- Bleerne blev mekanisk findelt
- Resterne blev grundigt vasket og renset for fast forurening
- Materialet blev opdelt i tre strømme:
- Papirmasse
- Plastik
- Superabsorberende kemiske granulater
Ud af disse strømme opstod produkter som toiletpapir og andre lavværdi-anvendelser. Praktisk nok – men cirklen lukkede sig ikke: en ble blev aldrig til en ble igen.
Det forsøger Unicharm nu at ændre. Den nye proces fokuserer på såkaldt lukket kredsløbsgenbrug. Sagt med enkle ord: fra gammel ble til ny ble, uden omvejen over andre produkter.
Sådan fungerer den nye japanske blegenbrug
Kernen i innovationen ligger i behandlingen af papirmassen – det fiberrige materiale, der udgør hjertet i enhver engangsdispensabel ble. Denne masse trækkes ud af den brugte ble og gennemgår derefter en række behandlingstrin.
Papirmassen fra brugte bleer behandles med ozon, så sygdomsfremkaldende mikroorganismer elimineres, lugte forsvinder og fibrene igen bliver anvendelige til nye produkter.
Processen ser i store træk sådan ud:
- Indsamling af brugte bleer, adskilt fra andet husholdningsaffald
- Mekanisk adskillelse af papirmasse, plastik og absorberende gel
- Rensning af papirmassen og fjernelse af fast forurening
- Behandling med ozon til:
- Desinfektion – dræbning af bakterier og vira
- Blegning af materialet
- Neutralisering af lugte
- Genanvendelse af den rene papirmasse i nye bleer
Ved at bruge ozon kan producenten arbejde ved relativt lave temperaturer og alligevel opnå et højt hygiejneniveau. For et produkt, der er i direkte kontakt med huden, er det helt afgørende. Producenten arbejder desuden på metoder til at inkorporere plastkomponenter og absorberende materialer i nye bleer.
Forsøg i det sydlige Japan: de første resultater
Systemet afprøves nu i to kommuner i Kagoshima-præfekturet i det sydlige Japan. Disse steder har i årevis kæmpet med mangel på forbrændingskapacitet og stigende affaldsudgifter. For dem er en separat bleestrøm ikke et teoretisk eksperiment, men en konkret nødvendighed.
Tallene derfra tegner et bemærkelsesværdigt billede. Mens det japanske gennemsnit for genanvendelse ligger på omkring 20 procent, opnår disse kommuner nu cirka 80 procent. En stor del af den gevinst skyldes den nye behandling af bleer og andet vanskeligt affald.
Viser forsøget sig på sigt at være økonomisk levedygtigt, ønsker Unicharm at udvide konceptet til flere regioner. Producenten ser også på kombinationer med eksisterende affaldsanlæg, så kommuner ikke behøver at bygge en helt ny infrastruktur fra bunden.
Ambitioner frem mod 2028 og derefter
Det nuværende fokus ligger på papirmassen, men planerne rækker videre. Inden 2028 ønsker producenten også at:
- Gøre plastikken fra bleer egnet til genanvendelse i nye bleedele
- Genbruge de superabsorberende materialer frem for at forbrænde dem
- Bringe hele produktet gradvist ind i et lukket kredsløb
De nationale myndigheder følger udviklingen tæt. Tokyo ser i blegenbrug en mulighed for både at reducere affaldstrykket og sænke CO₂-udledningen fra forbrænding. Det ministerium, der har ansvar for miljø og lokale myndigheder, har sat et klart mål: omkring 2030 skal mindst hundrede af Japans godt 1.700 kommuner have indført en form for blegenbrug eller i det mindste have indledt en formel debat om det.
Centralregeringen sigter mod mindst hundrede kommuner med blegenbrug i 2030 – som første skridt mod en landsdækkende udrulning.
Hvad denne udvikling fortæller om aldring og omsorg
At det japanske blemarked nu domineres af voksne, illustrerer tydeligt, hvor kraftigt den demografiske aldring præger hverdagsprodukter. Producenterne leverer i dag en bred vifte af inkontinensprodukter – fra diskret undertøj til store beskyttende forbindinger til plejekrævende situationer.
Hvert skridt mod genanvendelse berører derfor ikke kun affaldssektoren, men også plejeomkostningerne og logistikken på plejehjem og i hjemmeplejen. Hvis institutioner skal indsamle brugte bleer separat, kræver det ændrede rutiner, opbevaringsplads og klare instrukser.
Hvad kan andre lande lære af Japan?
Danmark, Sverige og andre europæiske lande ser de samme tendenser: flere ældre, mere inkontinensmateriale og kommunekasser under pres. Mange europæiske kommuner eksperimenterer allerede med separat indsamling af bleer, men de ender ofte alligevel i forbrændingsovnen bagefter.
Den japanske tilgang viser, at tekniske gennembrud især får en chance, når myndigheder, producenter og kommuner arbejder sammen. Uden tilstrækkelige mængder giver et anlæg ingen mening, og uden sikker afsætning af genbrugsmaterialer forbliver omkostningerne høje. Langt seje, klar lovgivning og konkrete årlige mål gør den afgørende forskel.
For plejeinstitutioner og kommuner kan blegenbrug på sigt spare penge på transport, opbevaring og forbrænding. Samtidig medfører det risici: utilstrækkelig hygiejne, uklare ansvarsforhold eller svigt i anlæggene kan hurtigt underminere offentlighedens tillid.
Hygiejneprotokoller, gennemsigtige kvalitetskontroller og tydelig kommunikation til borgere og plejeorganisationer er derfor lige så vigtige som selve teknologien. Når alt spiller sammen, forvandles bleen fra et besværligt restprodukt til en genkendt råvarestrøm med en naturlig plads i en bredere cirkulær økonomi.
