Over 130.000 mennesker fulgt i mere end fire årtier
Forskere fulgte mere end 130.000 mennesker i over 40 år og opdagede, at dem der dagligt drikker en moderat mængde koffeinholdig kaffe eller te, senere i livet har markant lavere risiko for hukommelsesproblemer og demens.
Stort studie: årtiers kaffevaner undersøgt grundigt
Studiet blev offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift JAMA. Forskerne analyserede data fra mere end 131.000 mænd og kvinder, der ved studiets start typisk var mellem 45 og 55 år gamle. Deltagerne udfyldte løbende spørgeskemaer om kost, helbred og livsstil — herunder deres daglige indtag af kaffe og te.
Deltagerne blev fulgt i hele 43 år. I den periode udviklede over 11.000 af dem demens. Ved at koble disse oplysninger med drikkevaner kunne forskerne identificere tydelige sammenhænge mellem kaffe, te og hjernens sundhed.
Kernebudskabet: dem der dagligt drikker en begrænset mængde koffeinholdig kaffe eller te, ser ud til at være bedre mentalt beskyttet senere i livet.
Det handlede udelukkende om almindelig kaffe og te — altså med koffein. Koffeinfri kaffe skiller sig ud i analyserne, og ikke på en positiv måde.
Op til 20 procent lavere risiko for demens
Resultaterne er bemærkelsesværdige, selvom de på ingen måde er en garanti for et liv uden demens. Forskerne fandt, at personer der drak mellem én og fem kopper kaffe om dagen, fik demens cirka 18 procent sjældnere end dem der sjældent eller aldrig drak kaffe.
For koffeinholdig te lå fordelen på omkring 15 procent ved mindst én kop dagligt. Disse kaffe- og tedrikere klarede sig også bedre i hukommelsestests og andre kognitive prøver sammenlignet med dem der undgik disse drikkevarer.
- 1–5 kopper kaffe om dagen: cirka 18% lavere risiko for demens
- Mindst 1 kop koffeinholdig te om dagen: cirka 15% lavere risiko
- Langsommere tilbagegang i hukommelse og andre tankefunktioner
En af de involverede professorer betegner det som et af de største og mest langvarige studier af kaffe, te og hjernens sundhed til dato. Den lange opfølgningsperiode giver et langt mere solidt billede end mange tidligere kortvarige undersøgelser.
Hvorfor kaffe og te ser ud til at gavne hjernen
Forskerne peger især på to grupper af stoffer: koffein og polyfenoler. Koffein er den velkendte opkvikker, som mærkes allerede efter én kop kaffe. Polyfenoler er plantebaserede forbindelser med antioxidantvirkning, der blandt andet findes i kaffebønner og teblade.
Tidligere laboratorieundersøgelser viser, at disse stoffer kan:
- dæmpe betændelsesprocesser i hjernen
- begrænse skader på hjerneceller
- påvirke blodgennemstrømningen i hjernen positivt
- muligvis understøtte kommunikationen mellem hjerneceller
Det handler sandsynligvis ikke om ét magisk stof, men om en kombination af bioaktive forbindelser i kaffe og te, der tilsammen har en gunstig effekt.
Denne effekt ser ud til at være stærkest hos mennesker med en forhøjet genetisk risiko for demens. Også i den gruppe observerede forskerne en fordel for dem der regelmæssigt drak koffeinholdige drikkevarer.
Koffeinfri kaffe leverede ingen målbar fordel
Et bemærkelsesværdigt fund: koffeinfri kaffe viste ingen målbar fordel for demensrisikoen. Blandt koffeinfri kaffedrikere sås ingen forsinkelse i demensudviklingen sammenlignet med dem der slet ikke drak kaffe.
Det tyder på, at koffein spiller en nøglerolle i den beskyttende effekt på hjernen. Polyfenolerne alene ser ikke ud til at gøre tilstrækkelig forskel, selvom forskerne ikke udelukker mere subtile virkninger.
For dem der let får hjertebanken af koffein eller vælger koffeinfrit af andre årsager, lyder det måske som en skuffelse. Læger understreger, at koffeinfri kaffe stadig kan have fordele for eksempel i forbindelse med humør og sociale vaner — men i dette studie gav det ingen tydelig gevinst for hjernen.
For meget er heller ikke godt: hvor går grænsen?
Betyder det, at man bør drikke espresso i én uendelighed for at redde sin hukommelse? Bestemt ikke. Den positive effekt udjævnes ved højere indtag. Over cirka to til tre kopper kaffe om dagen og én til to kopper te om dagen så forskerne ingen yderligere fordel.
En af forskerne formoder, at kroppen simpelthen har en grænse for, hvor mange bioaktive stoffer den kan bearbejde effektivt. Over den grænse optages stofferne mindre effektivt, eller uroen fra for meget koffein opvejer ikke længere de mulige fordele.
| Drik | Mængde med fordel | Effekt |
|---|---|---|
| Kaffe (med koffein) | 2–3 kopper om dagen | Lavere demensrisiko, langsommere kognitiv tilbagegang |
| Te (med koffein) | 1–2 kopper om dagen | Lavere demensrisiko |
| Koffeinfri kaffe | Enhver mængde | Ingen tydelig effekt på risiko i dette studie |
Bør ikke-kaffedrikkere begynde nu?
Spørgsmålet melder sig naturligt: hvis du aldrig drikker kaffe eller te, bør du så nu begynde for din hjernes skyld? De involverede eksperter er forsigtige i deres svar. De ser primært resultatet som en beroligelse for dem der spekulerer på, om deres daglige cappuccino eller sorte kaffe egentlig er en god idé.
Studiet viser en beskeden fordel, men kaffe eller te kan aldrig erstatte andre sunde vaner.
Forskerne minder om, at der er tale om et observationsstudie. De påviste en sammenhæng mellem koffeinindtag og hjernens sundhed, men kan ikke med sikkerhed sige, at kaffe eller te er den direkte årsag til den lavere demensrisiko. Det er muligt, at kaffedrikkere gennemsnitligt lever anderledes — bevæger sig mere eller er mere socialt aktive — hvilket også gavner hjernen.
Hvad du selv kan gøre for en sund og skarp hjerne
Udover et par kopper kaffe eller te om dagen peger neurologer konsekvent på en række vaner, der støtter hjernens funktion:
- Tilstrækkelig motion — mindst en halv time moderat aktivitet dagligt
- Varieret kost med masser af grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter og umættede fedtstoffer
- Undgå rygning og begræns alkoholindtaget
- God nattesøvn — helst syv til otte timer per nat
- Blive ved med at lære og udfordre sig selv, fx gennem læsning, puslespil eller nye kurser
- Vedligeholde sociale relationer og undgå isolation
Koffein passer fint ind i det samlede billede for mange mennesker. Den der oplever uro, hjertebanken, søvnproblemer eller mavebesvær efter kaffe, bør begrænse indtaget eller justere tidspunktet — og undgå koffeinholdige drikke efter middag.
Ekstra perspektiv: hvordan genkender man kognitiv tilbagegang?
Kognitiv tilbagegang begynder ofte på en næsten umærkelig måde. Typiske tegn er hyppigere glemsel af navne eller aftaler, vanskeligheder med at følge tråden i en samtale eller problemer med at planlægge komplekse opgaver. En vis opbremsning i tankehastigheden hører naturligt til aldringen, men tydelige forandringer der bemærkes af en selv eller omgivelserne, bør tages op med en læge.
Håbet er, at livsstilstiltag — herunder et fornuftigt forbrug af kaffe og te — kan medvirke til, at sådanne problemer opstår senere eller med mindre styrke. De nye tal giver i hvert fald et ekstra argument for at nyde sin morgenkop uden dårlig samvittighed, så længe man holder sig til et par kopper om dagen og ikke glemmer resten af sine sunde vaner.
