Darwins tanke om "skønhed" i naturen får ny opbakning
Et internationalt forskerhold har fået mere end 4.000 mennesker til at spille en slags musikquiz med dyrelyde. Konklusionen er bemærkelsesværdig: Vores ører sætter ofte pris på præcis de samme lyde som de dyr, der frembringer dem. Det giver en gammel idé fra Charles Darwin helt nyt og solidt videnskabeligt fundament.
Darwin skrev i det 19. århundrede, at ikke kun mennesker, men også dyr besidder en sans for skønhed. Han mente, at dyr finder bestemte lyde, farver eller former tiltrækkende, og at dette spiller en rolle i parringssituationer. Det lød længe som en interessant, men svært testbar tanke.
Nu viser en undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, at Darwin måske havde ret. Forskerne sammenlignede, hvad mennesker finder behageligt at lytte til, med hvad dyr selv finder tiltrækkende hos deres artsfæller.
Mennesker valgte bemærkelsesværdigt ofte præcis den dyrelyd, som dyret selv finder mest tiltrækkende.
Stort online eksperiment med over 4.000 deltagere
Forskerne omdannede deres eksperiment til et online spil og gjorde det tilgængeligt for offentligheden. I alt deltog mere end 4.000 personer fra en række forskellige lande.
- Hver deltager hørte 110 par af dyrelyde.
- Ved hvert par skulle de angive, hvilken lyd de syntes bedst om.
- Det var i forvejen kendt, hvilken af lydene dyrene selv finder mest attraktiv.
Bagefter undersøgte forskerne, i hvilken grad menneskers valg faldt sammen med dyrenes præferencer. Resultatet overraskede selv forskerholdet: Jo stærkere en bestemt art foretrækker en specifik lyd, desto større er sandsynligheden for, at mennesker også betegner netop den lyd som behagelig.
Et yderligere bemærkelsesværdigt fund var, at forsøgspersonerne klikkede hurtigere, når de valgte den lyd, som dyret selv finder mest tiltrækkende. Det tyder på en nærmest automatisk, intuitiv reaktion snarere end en bevidst vurdering.
Fra frøer til fugle: Det dyr finder smukt, finder vi ofte også smukt
Til eksperimentet brugte forskerne lyde fra 16 forskellige dyrearter, herunder frøer, græshopper og sangfugle. En central rolle spillede den såkaldte túngarafrø, en tropisk art der har været intensivt studeret siden 1980'erne.
Det er velkendt, at hunner af denne art foretrækker hanner med en ekstra "udsmykning" i deres kald. Det er ikke bare grundkaldet, der tæller, men også tilføjelser som korte klik, hurtige triller eller en ekstra dyb pulserende tone.
Det, der gør en hunfrø svimmel af begejstring, lyder tilsyneladende også ganske behageligt i mange menneskers ører.
I den nye undersøgelse reagerede forsøgspersonerne stærkere på dyrelyde, der indeholdt denne slags udsmykninger. Lave toner viste sig også at være populære, præcis som hos dyrene selv. Der er altså ikke tale om tilfældige præferencer, men om specifikke lydegenskaber: struktur, rytme, tonehøjde og variation.
Musikundervisning gør næsten ingen forskel
Deltagerne havde meget forskellige musikalske baggrunde. Nogle havde fået mange års musikundervisning, andre næsten ingen erfaring overhovedet. Alligevel havde det stort set ingen indflydelse på deres valg.
Det resultat peger på, at vores præferencer ikke primært stammer fra kultur, smag eller musikuddannelse. Forskerne foreslår, at medfødte egenskaber i vores høresystem spiller en langt større rolle end hidtil antaget.
Hvad fortæller dette om musikkens oprindelse?
Det store spørgsmål er: Hvorfor reagerer mennesker og dyrs ører så ens? Forskerne mener, at det skyldes delte, urgamle mekanismer i hjernen og høreorganet.
Vores høresystem synes at være bygget på principper, vi deler med andre arter, og som muligvis opstod hos en meget fjern fælles forfader.
Mange hvirveldyr har en sammenlignelig måde at omsætte luftsvingninger til nervesignaler på. Lydmønstre med rytme, gentagelse og subtil variation er sandsynligvis lettere for hjernen at bearbejde. Det kan forklare, hvorfor sådanne mønstre føles tiltrækkende, selv når vi ikke bevidst oplever det sådan.
Hvis vores musikalske præferencer delvis stammer fra denne fælles biologiske basis, er musik måske mindre en menneskelig opfindelse og mere en raffineret form for noget, der har eksisteret i naturen længe: en følsomhed over for bestemte lydmønstre, der hjælper med kommunikation og parring.
Borgervidenskabens kraft: Et spil der leverer seriøse data
Undersøgelsen viser også, hvor kraftfuld borgervidenskab kan være. Via en online platform kunne tusindvis af deltagere nås på kort tid. Det, der for dem var et sjovt spil med dyrelyde, gav forskerne en enorm mængde data at arbejde med.
At gennemføre et så storstilet eksperiment i et fysisk laboratorium ville være nærmest umuligt. Online værktøjer gør det muligt at studere mønstre i menneskelig opfattelse i en langt større skala og afdække subtile præferencer, der ellers ville gå under radaren.
Hvad kan vi bruge denne viden til?
Resultaterne er ikke kun interessante for biologer og musikpsykologer. De rejser også nye spørgsmål og kan anvendes på mange forskellige områder:
- Lyd i naturdokumentarer: Skabere kan bedre udnytte lyde, der er tiltrækkende for både dyr og mennesker.
- Omgivelseslyd i parker og zoologiske haver: Indsigt i fælles præferencer kan bidrage til at skabe rolige, behagelige lydmiljøer.
- Musikterapi: Viden om medfødte præferencer kan være nyttig ved behandling af stress og angst.
- Kunstig intelligens og lydteknologi: Systemer der genererer eller filtrerer lyd kan tage højde for egenskaber, der er dybt forankret i vores høresans.
Næste skridt: Gælder det også farver og dufte?
Forskerne vil ikke stoppe ved dyrelyde. De planlægger at gennemføre lignende eksperimenter med visuelle og lugtmæssige stimuli. Spørgsmålet er, om mennesker finder farvekombinationer eller dufte tiltrækkende, som også udgør vigtige signaler for dyr, for eksempel hos blomstrende planter eller fuglefjer.
Hvis der dukker en tilsvarende sammenhæng op, vil det pege på en endnu bredere fælles følsomhed mellem mennesker og andre arter. Det handler i så fald ikke kun om musik eller lyd, men om et generelt mønster i, hvordan vi vurderer sanseindtryk.
Sådan kan du selv opleve det
Er du blevet nysgerrig, kan du nemt eksperimentere i hverdagen. Læg mærke til, hvilke fuglelyde du finder behagelige under en forårstur, og hvilke der virker forstyrrende. Ofte er det de rolige, rytmiske mønstre med gentagelse, der vinder.
Også lyden af fårekyllinger, frøernes kuren ved et vandhul eller endda en dues kurren kan virke overraskende beroligende. Mange af disse lyde har netop de egenskaber, undersøgelsen fremhæver: tydelig rytmik, begrænsede tonehøjder og små variationer frem for kaos.
Du der spiller musik, kan hente inspiration hos naturens egne "komponister". Triller, korte gentagne mønstre og lave, pulserende toner dukker ikke tilfældigt op på tværs af musikgenrer: Vores hjerner synes at have været indstillet på dem i millioner af år.
