Generation Z rykker ind i ledelsen – og støder på sig selv
Til deres egen overraskelse er det primært… andre Z'ere, de irriterer sig over.
I årevis blev generation Z betragtet som den oprørske flok, der gjorde op med gamle virksomhedskulturer. Men nu sidder en del af de samme unge ved roret – og når de endelig leder andre, er det ikke babyboomere eller millennials, der får skuddene. Det er bemærkelsesværdigt ofte deres egne generationsfæller.
Tyverne overtager nøglepositioner – og møder sig selv i døren
Virksomheder ansætter i stigende grad folk i tyverne til centrale roller: teamledere, projektledere, startup-grundlæggere og HR-koordinatorer. I mange brancher – fra tech til marketing – består hele teams allerede overvejende af mennesker født efter 1995.
En undersøgelse foretaget blandt 625 HR-ansvarlige i USA tegner et skarpt billede: 45 procent betegner generation Z som den sværeste gruppe at lede. Det passer ind i den velkendte fortælling, hvor arbejdsgivere klager over:
- Mindre loyalitet over for én enkelt arbejdsgiver
- Vanskeligheder med at håndtere feedback og kritik
- Udfordringer med fremmøde og arbejdsdisciplin
Det paradoksale ved situationen
Det særligt interessante er, at de unge chefer, der nu fremsætter disse klager, selv tilhører generation Z. De har overtaget de ældre generationers frustrationer – ord for ord – og retter dem mod deres egne jævnaldrende.
Det rejser et oplagt spørgsmål: Handler det egentlig om en hel generation, eller handler det simpelthen om udfordringerne ved at gå fra medarbejder til leder – uanset hvilket årstal man er født?
Et mønster der gentager sig
Historisk set har næsten hver generation på et tidspunkt klaget over den næste. Det nye her er, at generationsskiftet sker så hurtigt, at Z'erne ikke engang behøver at vente på millennials eller generation X for at overtage kritikken. De klager over sig selv – og det sker hurtigere end nogensinde før.
