En behandling bygget på banebrydende celleforskning
Det handler om en terapi, der bygger videre på revolutionerende forskning i såkaldte iPS-celler. Denne teknologi omdanner almindelige kropsceller til nye hjerneceller – helt uden brug af fostre. Den japanske godkendelse åbner døren på klem til en fundamentalt anderledes måde at behandle denne alvorlige hjernesygdom på.
Hvad Japan præcist har godkendt
De japanske myndigheder har givet grønt lys til produktion og salg af en stamcelleterapi mod Parkinsons sygdom. Medicinen hedder Amchepry og er udviklet af lægemiddelvirksomheden Sumitomo Pharma.
Amchepry anvender iPS-celler – inducerede pluripotente stamceller. Det er almindelige voksne celler, for eksempel hudceller, som i laboratoriet bliver "tilbageprogrammeret" til en fleksibel, tidlig tilstand. Derfra kan cellerne forvandles til næsten enhver type kropscel, herunder hjerneceller.
Kernen i behandlingen: millioner af nydyrkede dopaminerge neuroner indsprøjtes i hjernen for at erstatte de tabte celler ved Parkinson.
Sumitomo Pharma oplyste, at den japanske tilsynsmyndighed har givet en fremskyndet godkendelse. Medicinen må sælges i op til syv år, mens supplerende undersøgelser af virkning og sikkerhed fortsætter sideløbende.
Hvad er Parkinson egentlig?
Parkinson er en langsomt fremadskridende hjernesygdom. Bestemte nerveceller i hjernen dør gradvist – især de celler, der producerer dopamin. Dopamin er et signalstof, der styrer bevægelser, men som også påvirker motivation og humør.
Når de dopaminerge neuroner forsvinder, opstår der symptomer som:
- rysten i hænder, arme eller ben
- muskelstivhed og langsommere bevægelser
- problemer med balance og gang
- besvær med at skrive, spise og udføre fine bevægelser
- ofte også søvnproblemer og mentale forandringer
Nuværende lægemidler som levodopa afhjælper dopaminmanglen midlertidigt. De kan lindre symptomerne betydeligt, men de standser ikke nedbrydningen af nervecellerne. Med tiden virker de gradvist dårligere, og bivirkningerne tiltager.
Fra drøm til første egentlige stamcellebehandling
Idéen om at implantere nye hjerneceller ved Parkinson har eksisteret siden 1980'erne. Dengang forsøgte forskere at transplantere nerveceller fra foetalt hjernevæv ind i patienternes hjerner. Nogle patienter oplevede forbedringer i årevis, mens andre fik ringe gavn – eller endda alvorlige ukontrollerbare bevægelsesforstyrrelser.
Brugen af foetalt væv rejste desuden etiske og praktiske problemer: udbuddet var begrænset, og vævskvaliteten varierede betydeligt.
Gennembruddet: iPS-celler uden brug af fostre
I 2006 beskrev den japanske forsker Shinya Yamanaka, hvordan voksne celler kan omprogrammeres til pluripotente stamceller – iPS-celler. For dette arbejde modtog han Nobelprisen i medicin i 2012.
Med iPS-celler kan forskere i princippet skabe et ubegrænset antal nye nerveceller fra voksne donorceller. Fostre eller foetalt væv er ikke længere nødvendigt, hvilket fjerner mange etiske diskussioner og gør processen langt mere kontrollerbar.
| Type stamcelle | Oprindelse | Hvad kan de blive? |
|---|---|---|
| Unipotent | Voksent væv | Én celletype (fx kun hudceller) |
| Multipotent | Foster og voksen | Flere celletyper, som blodceller |
| Pluripotent | Tidligt foster eller iPS | Hundredvis af celletyper i næsten alle organer |
| Totipotent | De allerførste dage efter befrugtning | Alle kropsceller samt moderkagen |
Amchepry benytter iPS-celler, der er omdannet til dopaminerge neuroner. Disse indføres i stort antal i hjernen, præcis i det område, der rammes hårdest af Parkinson.
Hvad viste det japanske studie?
Forud for godkendelsen gennemgik tilsynsmyndigheden et klinisk studie med syv patienter mellem 50 og 69 år, alle diagnosticeret med Parkinsons sygdom. Hver deltager modtog en injektion i hjernen med fem eller ti millioner iPS-afledte dopaminerge neuroner.
Patienterne blev fulgt i to år. I den periode observerede forskerne:
- ingen uventede eller alvorlige bivirkninger forårsaget af de indsprøjtede celler
- en tydelig forbedring af Parkinson-symptomerne hos fire af de syv deltagere
- stabile til forbedrede resultater på standardiserede bevægelsesprøver
Fire ud af syv patienter viste målbar fremgang, og ingen har hidtil oplevet alvorlige komplikationer som følge af stamcellerne.
Med kun syv deltagere er det stadig et lille studie. Tallene fortæller endnu ikke meget om, hvor godt behandlingen vil fungere i en større og mere varieret patientgruppe. Alligevel vurderede den japanske tilsynsmyndighed, at kombinationen af sikkerhed, mulig effekt og sygdommens alvor var tilstrækkelig grund til en betinget godkendelse.
Hvorfor ikke alle jubler
Japan anvender en fremskyndet godkendelsesproces for såkaldte regenerative terapier – behandlinger, der genopretter væv eller organer. Virksomheder kan begynde at sælge deres produkt, mens større studier stadig kører. Denne ordning gælder i maksimalt syv år.
Tilhængere fremhæver, at patienter derved hurtigere får adgang til lovende behandlinger, frem for at vente yderligere ti år på endelige resultater.
Kritiske læger og forskere er dog bekymrede på samme tid. De frygter, at risici bliver undervurderet – for eksempel:
- dannelse af tumorer, hvis stamcellerne begynder at dele sig ukontrolleret
- betændelsesreaktioner eller afstødning fra immunsystemet
- uforudsigelige langsigtede bivirkninger
Fordi stamceller kan dele og forandre sig, ønsker mange eksperter mindst fem til ti års sikkerhedsdata. I Japan foregår disse målinger nu i høj grad parallelt med den kommercielle lancering.
Ikke kun mod Parkinson: stamceller som nyt medicinsk redskab
Amchepry er ikke den eneste stamcelleterapi, der har fået fremskyndet godkendelse i Japan. Den medicinske startup Cuorips har fået tilladelse til at udbyde produktet ReHeart til patienter med hjertesvigt. Her bruges hjertemuskelceller fremstillet af stamceller til at understøtte svækket hjertemuskelvæv.
Forventningen er, at flere virksomheder vil følge lignende spor, for eksempel inden for:
- øjensygdomme, hvor nethindeceller svigter
- alvorlig hjerteskade efter blodprop
- andre neurodegenerative sygdomme som ALS
- lever- og nyresygdomme, hvor væv heler dårligt
Den japanske model kan blive et forbillede for andre lande – men kan også fungere som en advarsel, hvis uventede problemer dukker op. Tilsynsmyndigheder i Europa og USA følger udviklingen tæt.
Hvad dette betyder for danske patienter
For mennesker med Parkinson i Danmark ændrer der sig ikke meget på kort sigt. Amchepry er kun godkendt i Japan og vil sandsynligvis i første omgang kun blive tilbudt på et begrænset antal specialiserede centre dér.
Alligevel har dette skridt flere konsekvenser:
- Forskere får et konkret bevis på, at stamcelleterapi kan føre til et godkendt produkt.
- Investorer overbevises hurtigere om at satse penge på lignende projekter i Europa.
- Patientorganisationer får et ekstra argument for at kræve mere forskningsmidler til regenerativ medicin.
Behandlingsrejser til Japan er vanskeligt tilgængelige for europæiske patienter. Sprog, omkostninger, ventetider og spørgsmålet om, hvorvidt sygeforsikringer vil dække terapien uden europæisk godkendelse, udgør store forhindringer.
Nøglebegreber forklaret: iPS-celler og regenerativ terapi
For dem, der ønsker at følge udviklingen, er det nyttigt at kende et par centrale begreber:
- iPS-celler: kropsceller, der i laboratoriet tilbageprogrammeres til en tidlig stamcelletilstand. De kan derefter udvikles til mange forskellige celletyper, som hjertemuskelceller eller hjerneceller.
- Regenerativ medicin: en medicinsk tilgang, der ikke blot dæmper symptomer, men forsøger at reparere eller erstatte beskadiget væv – ofte ved hjælp af celler, vævsdyrkning eller avancerede biomaterialer.
- Dopaminerge neuroner: nerveceller i hjernen, der producerer dopamin. Det er netop disse celler, der forsvinder i stort antal ved Parkinson.
For patienter og pårørende kan det være værdifuldt at spørge sin neurolog, hvilke studier med stamcelleterapi der er i gang, hvilken fase de befinder sig i, og om deltagelse i et forsøg er realistisk. At deltage i et forsøg garanterer ikke forbedring, men giver adgang til de nyeste tilgange og hjælper lægerne med hurtigere at afklare, hvad der virker.
Den, der sætter sig ind i disse nye behandlinger, bør altid holde øje med tre ting: er terapien en del af et anerkendt studie, er risiciene blevet diskuteret åbent, og fortsætter den sædvanlige behandling, så længe den nye tilgang stadig skal bevise sin værdi.
