Forbudte ingredienser stadig på hylderne: det er der virkelig i din mad

Hvad gemmer sig egentlig bag de farverige emballager?

Vi går trygt rundt i supermarkedet og forventer, at det, vi lægger i kurven, er sikkert. Men forskere og forbrugereksperter slår nu alarm: fødevarer med forbudte farvestoffer, omstridte tilsætningsstoffer og pesticider slipper stadig igennem kontrollen. De ligger roligt på hylderne ved siden af morgenmadsprodukter, sodavand og grøntsager – på trods af at europæiske regler netop er indført for at holde disse stoffer ude.

Forbudte farvestoffer i hverdagsprodukter

En supermarkedsekspert lod tre tilsyneladende harmløse produkter analysere: børnemorgenmad, en agurkedressing og en ferskensodavand. Alle tre indeholdt stoffer, som ifølge europæiske eller nationale regler ikke burde findes i vores mad – eller hvis anvendelse er kraftigt indskrænket.

Børnemorgenmad fyldt med stærke farvestoffer

Den største overraskelse var en æske morgenmadsprodukt rettet mod børn, pyntet med muntre tegneseriefigurer og skrålende farver på emballagen. I ingredienslisten dukkede flere syntetiske farvestoffer op – varianter i rødt, blåt og gult – som knyttes til adfærdsmæssige virkninger hos børn.

Stærke farvestoffer i børnemorgenmad sættes i forbindelse med hyperaktivitet, koncentrationsbesvær og udsving i blodtrykket.

Disse stoffer har i årevis været under kraftig beskydning. I flere europæiske lande kræves en advarselsanmærkning, når bestemte farvestoffer anvendes, og i praksis er de stort set forsvundet fra hylderne. Alligevel sniger de sig ind igen via importerede produkter – ofte gennem specialbutikker eller webshops med fokus på udenlandske mærker.

Aluminiumssalt i en agurkedressing

Det andet produkt var et glas dressing på basis af agurk. Blandt konserveringsmidlerne og syrerne optrådte et mindre kendt men bekymrende additiv: aluminiumsulfat (E520). Dette salt fungerer som stabilisator, der holder grøntsager sprøde og bevarer deres tekstur.

Aluminiumforbindelser har længe været omdiskuterede. Undersøgelser kobler et for højt indtag til mulig nyreskade og neurologiske problemer ved langvarig udsættelse. Derfor er brugen i fødevarer i mange tilfælde stærkt begrænset eller helt fjernet.

• Formål: holde grøntsager faste og sprøde
• Risiko: mulig belastning af nyrer og nervesystem
• Ekstra bekymring: kumulativ effekt ved eksponering fra flere kilder (mad, kosmetik, medicin)

Sodavand med omstridt farvestof

Den tredje mistænkte var en ferskensodavand med en iøjnefaldende farve. Analysen påviste et farvestof, der er alvorlige bekymringer om en potentielt kræftfremkaldende virkning. Ifølge eksperten er det teoretisk set tilstrækkeligt at drikke to til tre dåser om dagen for at overstige den acceptable sikkerhedsdosis.

Den, der dagligt drikker flere dåser sodavand med dette farvestof, overskrider hurtigt den grænse, som tilsynsmyndighederne stadig anser for forsvarlig.

Selv om de europæiske regler bliver stadig strengere, finder sodavand med omstridte ingredienser stadig vej til markedet via importkanaler. Forbrugerne ser ofte kun en munter etiket og en lav pris – og aner ikke, hvilken kemisk cocktail de tager med hjem.

Det vedholdende problem med E171 i slik og kiks

Et af de mest kendte problematiske stoffer er titaniumdioxid, bedre kendt som E171. Dette hvide farvestof gav i årevis en smuk, jævn glans til slik, tyggegummi, kiks, glasur og endda tandpasta. Efter års diskussion besluttede Europa at forbyde brugen i fødevarer på grund af tegn på, at stoffet muligvis er kræftfremkaldende og kan forårsage skade på celleniveau.

Fra 2020 forsvandt E171 officielt fra nye fødevareprodukter inden for EU. Alligevel dukker stoffet stadig jævnligt op i importeret slik og morgenmadsprodukter – især fra Nordamerika, hvor de samme strenge regler endnu ikke gælder.

Det skaber en mærkelig situation for forbrugerne: vælger man et europæisk mærke, får man et produkt uden E171 – men griber man efter en amerikansk emballage med samme slags slik, kan man uforvarende indtage et forbudt stof.

Pesticider på frugt og grøntsager, der ikke længere må bruges

Problemet begrænser sig ikke til farvestoffer og hjælpestoffer. Undersøgelsesprogrammer rettet mod landbrugsgift har i adskillige supermarkeder fundet frugt og grøntsager med pesticider, som netop er forbudt i Europa på grund af sundheds- eller miljørisici.

Eksempler der er kommet frem:

• Pomelo fra Kina med to stoffer, der er skadelige for forplantningsevnen.
• Druer fra Peru med rester af midler, der kædes sammen med tilbagegangen hos bier og andre bestøvere.
• Te og kaffe med en cocktail af midler, der ikke længere er tilladt i Europa.

En del af den importerede frugt og de importerede grøntsager indeholder stadig pesticider, der netop er forbudt her på grund af risici for mennesker og miljø.

Den rute, som disse produkter ankommer ad, gør tilsynet kompliceret. Mange partier rejser via andre EU-lande, hvor kontrol og prioriteter kan variere. Når de først er inde i unionen, kan de frit videresælges – eksempelvis til grossister og supermarkeder i Danmark, Belgien eller Frankrig.

Tons af ulovlige varer opsnappet

Toldmyndighederne har siden 2021 rapporteret om over en million ulovligt indførte produkter, der spænder fra snacks til krydderier og konserves. I én undersøgelse fandt man hos en grossist i et storbyområde hele 17 ton ikke-konforme fødevarer: produkter med forkerte etiketter, forbudte stoffer eller pesticider over grænseværdien.

Den slags fund viser, at problemet ikke handler om en enkelt forvildret æske, men om strukturelle strømme, hvor de økonomiske interesser er store. Forbudte stoffer er til tider billige, giver lang holdbarhed eller opretholder farver og tekstur på imponerende vis. Producenter, der ikke er underlagt europæiske regler, griber stadig gerne til dem.

Sådan beskytter du dig selv som forbruger

Forbrugerne bærer dermed en betydelig del af ansvaret. Der er dog måder at mindske risikoen for forbudte eller uønskede stoffer markant på.

Kig længere end forsiden af emballagen

Forsiden sælger – bagsiden fortæller den virkelige historie. Et par praktiske vaner hjælper:

• Vælg så vidt muligt produkter fra Danmark eller EU. Her gælder den samme strenge lovgivning og kontrol.
• Læs ingredienslisten grundigt. Vær særligt opmærksom på lange rækker af E-numre og farvestoffer.
• Vær ekstra kritisk over for børnemarketing. Jo mere skrålende farverne er på emballagen og i produktet, jo større er chancen for kontroversielle farvestoffer.
• Brug apps som Yuka. En hurtig scanning viser ofte, om et produkt indeholder mistænkelige stoffer eller scorer dårligt på sundhed.

Et par ekstra sekunder ved hylden – med en scan-app eller et opmærksomt blik – kan sommetider gøre forskellen mellem et fint produkt og et risikabelt køb.

Særlige grupper, der bør være ekstra påpasselige

Ikke alle løber den samme risiko. Visse grupper bør kigge endnu skarpere efter:

• Børn: mere følsomme over for farvestoffer, sødestoffer og pesticider, dels på grund af deres lavere kropsvægt.
• Gravide kvinder: bør så vidt muligt undgå produkter med omstridte pesticider og tungmetaller.
• Personer med nyre- eller leverproblemer: deres krop nedbryder visse tilsætningsstoffer mindre effektivt.

Hvad betyder E-numrene egentlig?

Mange mennesker bliver urolige, så snart de ser flere E-numre på en etiket. Det er ikke altid nødvendigt: en del af dem er blot koder for eksempel for C-vitamin (E300) eller bestemte naturlige fortykningsmidler. Problemet opstår primært med stoffer, som forskningsorganisationer har placeret i farezonen.

Et par tips til at gøre tallabyrinthinet lidt mere overskueligt:

• Tjek ukendte E-numre i en pålidelig app eller database.
• Lær et par risikokoder at kende, der hyppigt optræder i slik og sodavand – som E171 eller bestemte aluminiumsforbindelser.
• Jo længere listen med tilsætningsstoffer er, jo mere industrielt bearbejdet er produktet typisk.

Den, der trin for trin lærer at genkende, hvilke betegnelser og koder der ofte dukker op ved problematiske stoffer, opbygger hurtigt en slags intern alarmklokke. Efter et par ugers indkøbserfaring opdager man langt hurtigere, hvilke produkter der helst bør blive stående på hylden.

Derfor er dette mere end en teoretisk risiko

Et enkelt stykke slik eller et glas sodavand udgør sjældent en direkte fare. Bekymringen handler primært om summen: lidt farvestof i morgenmaden hver dag, en slurk sodavand, noget importeret frugt med pesticidrester og et glas syltede grøntsager til aftensmaden. Den kombination tæller, særligt når mønsteret fortsætter år efter år.

For familier med små børn kan det betale sig bevidst at træffe et par enkle valg: færre skrålende morgenmadsprodukter, hyppigere frisk og uforarbejdet mad, begrænset sodavandsindtag og et kritisk blik på importerede snacks. Det reducerer ikke blot eksponeringen for omstridte stoffer, men hjælper også med at nedbringe sukkerindtaget og forbruget af stærkt forarbejdede fødevarer.

Den, der tilføjer en praktisk vane – vende emballagen om, læse etiketter, scanne produkter af og til – opbygger gradvist et solidt filter mod uønskede ingredienser. På den måde bliver supermarkedet igen et sted, hvor man med lidt mere sikkerhed kan sammensætte en kurv fuld af fornuftige valg.