Hvad gemmer sig egentlig i den røde kappe på Babybel-ost?

Derfor stiller folk så mange spørgsmål om Babybels indpakning

Flere og flere forbrugere vil ikke blot vide, hvad der er i maden – de vil også forstå, hvad emballagen er lavet af. Det gælder i særlig grad produkter, som børn jævnligt spiser. Babybel er et oplagt eksempel, og den lille runde ost har i årevis rejst det samme spørgsmål: Hvad er det røde lag egentlig, og er det sikkert at have så tæt på noget, man spiser?

For mange hører Babybel uløseligt sammen med barndommen – i madkassen, på udflugt eller i picnickurven. Osten er nem at have med, holder sig længe og opfattes af de fleste børn som en slags spiseligt legetøj.

Det er netop dér, følsomheden opstår. Det velkendte ritual – trække i fligen, folde det røde lag op og pakke osten ud – betyder, at hænder, mund og ind imellem tænder kommer i kontakt med emballagen. Det er derfor helt naturligt at spørge: Hvad er det der, og er det farligt, hvis lidt af det havner i munden?

Det røde yderlag erstatter i praksis den naturlige skorpe på en traditionel ost og beskytter osten fra moningsprocessen helt frem til madkassen.

Det røde lag er ikke plastik – det er specialvoks

Den røde yderside på Babybel er altså ikke plastik. Det er en blanding af forskellige typer voks. Producenten beskriver det som en kombination af paraffinvoks og mikrokrystallinsk voks, hvortil der tilsættes et farvestof for at opnå den karakteristiske røde farve.

Sådan fungerer den røde osteovntræk

• Beskyttelse mod udtørring: Voksen forsegler osten og holder på fugten.
• Beskyttelse mod bakterier: Laget fungerer som en kunstig skorpe.
• Beskyttelse mod beskadigelse: Osten forbliver rund og fast i taske, madkasse eller køleskabsskuffe.
• Længere holdbarhed: Den gode afskærmning forlænger ostens levetid betydeligt.

Ifølge mærkets egne oplysninger lever den anvendte voks op til strenge regler for materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Det understreges udtrykkeligt, at voksen ikke indeholder bisphenol A – et stof, der har givet anledning til megen debat i forbindelse med andre emballagetyper.

Skulle man ved et uheld komme til at sluge et lille stykke voks, er der ifølge producenten ingen grund til bekymring. Laget er ikke beregnet til at spise, men udgør i små mængder ingen sundhedsrisiko.

Det "plastiklag", der slet ikke er plastik

Uden om den røde vokslag sidder endnu et lag, som mange automatisk kalder plastik. I virkeligheden er det cellofan – en folie baseret på cellulose, altså fremstillet af træmasse.

Den yderste folie er ikke klassisk plastiemballage, men en cellulosefilm der under de rette betingelser faktisk kan komposteres.

Hvorfor er det ekstra lag nødvendigt?

Cellofanlaget omkring den røde voks tjener flere formål:

• Det forhindrer, at vokslaget beskadiges ved stød eller under transport.
• Det sikrer, at ostene ikke klistrer sammen indbyrdes eller til emballagen.
• Det holder overfladen mere hygiejnisk under opbevaring og salg.

Folien stammer ifølge producenten fra certificerede skove og må i princippet komposteres, hvis de lokale regler tillader det. Det gør denne del af emballagen forholdsvis miljøvenlig sammenlignet med mange konventionelle folier baseret på råolie.

Nettet og resten af emballagen

Et andet bemærkelsesværdigt element er det plastiknet, hvori flere oste ofte er pakket samlet. Det kan virke gammeldags, men producenten fremhæver det faktisk som mere materialeffektivt end en lukket plastikpose eller tykkere emballage.

Til transport fra fabrikkerne – eksempelvis fra Canada – oplyser virksomheden, at der anvendes kasser af fuldstændig genbrugspap. Dermed forsøger producenten at reducere miljøbelastningen fra den logistiske del af processen.

Er det sikkert for børn og gravide?

Fordi Babybel hyppigt havner i børnehænder, kigger forældre naturligt kritisk på alt, hvad der omgiver osten. Ifølge de tilgængelige oplysninger gælder der strenge normer for materialer, der berører fødevarer, og både voks og folie skal leve fuldt op til disse krav.

Der knytter sig dog også et spørgsmål til selve osten: Må gravide spise den? Producenten oplyser, at osten er fremstillet af pasteuriseret mælk, og den hører derfor til de ostetyper, der betragtes som sikre for gravide – forudsat at den opbevares køligt.

For vegetarer er der endnu en detalje at bemærke: Osten indeholder hverken kød, fisk eller skaldyr. Den kan altså indgå i et vegetarisk kostmønster, selvom den naturligvis stadig er et animalsk mejeriprodukt.

Miljøpåvirkning: Hvor bæredygtig er osten egentlig?

Debatten om Babybel handler ikke kun om sundhed – den handler også om affald. En lille bid ost med flere lag emballage kan føles overdrevet for nogle forbrugere. Til gengæld hævder producenten, at hvert enkelt element har en bevidst funktion: beskyttelse, holdbarhed og reduktion af madspild.

På miljøsiden kan følgende fremhæves som positive punkter:

• Cellofanen kan under de rette betingelser komposteres.
• Transport sker i kasser af genbrugspap.
• Nettet kræver mindre materiale end tykkere folieindpakning.

På den anden side ender det røde vokslag som regel i skraldespanden og genanvendes sjældent i praksis. Enkelte kreative sjæle laver lys eller håndværksprojekter af det, men det er en nicheaktivitet. Den forbruger, der ønsker at reducere sit affald, vil nok snarere overveje, hvor mange individuelle portioner han eller hun bruger om ugen.

Praktiske råd til hverdagen

Den, der ofte har Babybel i hjemmet, kan med få enkle valg mindske sin miljøpåvirkning en smule. Køb eksempelvis større pakker ad gangen frem for mange små poser – det giver mindre emballage per ost.

Kom kun cellofanen i kompostbeholderen, hvis du er sikker på, at din lokale indsamlingsordning accepterer det. Nogle kommuner modtager udelukkende rent haveaffald og ikke biobaserede folier. Er du i tvivl, hører det til restaffaldet.

For forældre med børn er det nyttigt at forklare, at det røde lag ikke er spiseligt – selv om et lille uheld ikke er nogen katastrofe. Vis dem, at osten først begynder, når den bløde, lysgule inderside bliver synlig.

Hvad er paraffinvoks egentlig?

Paraffinvoks stammer fra råolie, men efter bearbejdning opstår et rent produkt med mange anvendelsesmuligheder – fra stearinlys og kosmetik til ostebeskyttelse. Den variant, der bruges i forbindelse med fødevarer, skal overholde specifikke standarder: urenheder fjernes, og laboratorier tester regelmæssigt kvaliteten.

Mikrokrystallinsk voks ligner paraffinvoks, men har en anderledes struktur, hvilket gør laget mere fleksibelt og mindre tilbøjeligt til at revne. Ved at blande de to typer skabes en beskyttende overflade, der hæfter godt, ikke smuldrer let og tåler stød. Tilsæt et fødevaregodkendt farvestof, og resultatet er den velkendte røde indpakning, som alle kender osten på med det samme.