Allergier bliver ved med at stige – særligt om foråret
Forskere fra Institut Pasteur og Inserm har i forsøg med mus demonstreret, at en kortvarig stimulering med ufarlige mikrober kan omprogrammere immunsystemet i lungerne i månedsvis. Dyrene reagerede bagefter næsten slet ikke på allergener, som normalt ville udløse kraftige astma- eller høfebersymptomer.
I mange vestlige lande lider anslået én ud af fem indbyggere af en eller anden form for allergi. Luftvejsallergier som høfeber og astmatiske lidelser skyder vejret hvert forår, så snart pollen fylder luften. Også husstøv og dyrehår giver årets rundt vejrtrækningsbesvær, nysen og irriterede øjne.
Ved sådanne reaktioner løber immunsystemet af sporet. Det behandler ufarlige stoffer, som om de var farlige indtrængere. Slimhinderne i næse og lunger svulmer op, producerer ekstra slim og trækker sig sammen – og det gør vejrtrækning besværlig.
De nuværende behandlinger, som antihistaminer, inhalationskortison og allergiimmunterapi, kan lindre mange gener, men kræver langvarig brug og virker langtfra lige godt hos alle. Langtidsbeskyttelse opnået med blot et par målrettede behandlinger ville derfor udgøre et markant gennembrud.
Mikrober som træning for immunsystemet
Det franske forskerhold satte fokus på en idé, der har cirkuleret i fagmiljøerne i nogen tid: kontakt med mikrober i omgivelserne kan reducere risikoen for at udvikle allergier. Børn, der vokser op på gårde, udvikler eksempelvis sjældnere astma end jævnaldrende i sterile bymiljøer.
Forskerne ønskede at undersøge, om denne beskyttende effekt kan efterlignes uden en egentlig infektion – blot ved at tilbyde lungerne ufarlige fragmenter af mikroorganismer.
De viste, at en kortvarig udsættelse for mikrobielle rester i lungen efterlader en slags hukommelsesspor, som undertrykker efterfølgende allergiske reaktioner i månedsvis.
Sådan fungerede forsøget med musene
I studiet fik mus indgivet en blanding af ufarlige fragmenter fra vira og bakterier direkte i lungerne. Disse partikler kan ikke fremkalde sygdom, men immunsystemet genkender dem alligevel som noget, der ligner en infektion.
- Lungerne fik en kontrolleret stimulering med mikrobielle fragmenter
- Immunforsvaret skiftede til en såkaldt type-1-respons – rettet mod vira og bakterier
- Derefter blev dyrene udsat for et kraftigt allergen
- Den sædvanlige astmalignende reaktion udeblev – i nogle tilfælde fuldstændigt
Når mus normalt kommer i kontakt med et allergen for første gang, programmeres deres lunger hen imod overfølsomhed. Ved næste udsættelse følger en langt kraftigere reaktion. I den gruppe, der på forhånd havde fået mikrobielle fragmenter, skete det ikke – lungerne forblev rolige.
Beskyttelsen holdt sig i mindst seks uger, når mikrober og allergen blev præsenteret samtidigt. Endnu mere bemærkelsesværdigt: når dyrene først fik mikrobfragmenter og dernæst blev udsat for et allergen måneder senere, var de stadig godt beskyttede.
Beskyttelse der holder i mere end tre måneder
For mus svarer en levetid på få måneder til en betragtelig periode, og en effekt på tre måneder eller mere er derfor ganske betydelig. Forskerne taler om en langvarig immunologisk hukommelse i lungevævet.
Lungerne synes at lære af mikrobstimulen: der kommer mange ting ind, men man behøver ikke reagere hysterisk på alt. Det nuancerer reaktionen på senere stimuli som pollen.
| Før mikrobstimulen | Efter mikrobstimulen |
|---|---|
| Lungevævet betændes hurtigt ved kontakt med allergen | Lungevævet forbliver roligt ved det samme allergen |
| Første udsættelse sætter gang i overfølsomhed | Første udsættelse fører ikke længere til hypersensitivitet |
| Gentagen udsættelse forværrer symptomerne | Gentagen udsættelse giver ringe eller ingen yderligere reaktion |
Ikke immuncelller, men støtteceller spiller hovedrollen
Et overraskende fund er, at det ikke er de klassiske immunceller, der danner langtidshukommelsen – det er derimod de såkaldte fibroblaster i lungen. Disse støtteceller sørger normalt for organets struktur og hjælper med sårheling.
Forskerne observerede, at fibroblaterne efter udsættelse for mikrobfragmenter langvarigt nedsætter aktiviteten af et bestemt gen kaldet Ccl11. Dette gen styrer normalt produktionen af et signalstof, der forstærker mange allergiske reaktioner ved at tiltrække immunceller til lungen.
En langvarig epigenetisk ændring i fibroblasterne holder Ccl11-genet "dæmpet" i månedsvis – og dermed kommer allergisk betændelse knap nok i gang.
Epigenetisk betyder: der ændres intet i selve DNA-sekvensen, men måden DNA'et aflæses på forandres. Sådanne tilpasninger kan bestå i lang tid, selv efter at den oprindelige stimulus – mikrobfragmenterne – for længst er forsvundet.
Hvorfor dette er så interessant for nye behandlinger
Meget eksisterende medicin retter sig mod immunceller i blodet eller i slimhinderne. Disse celler kommer og går. Fibroblaster udgør derimod en stabil del af lungestrukturen og forbliver på deres plads.
Hvis læger kan påvirke disse celler målrettet – eksempelvis med et inhalationsmiddel baseret på omhyggeligt udvalgte mikrobfragmenter – opstår en helt ny klasse af forebyggende terapier. Målet bliver da ikke blot at dæmpe et anfald, men at forskyde lungevævets grundlæggende følsomhed på strukturelt plan.
Fra mus til menneske: muligheder og forbehold
Før mennesker med høfeber eller astma kan drage nytte af en sådan behandling, er der mange trin tilbage. En muselunge er mindre, reagerer hurtigere, og mus lever kortere. Det, tre måneder betyder i et museliv, skal omregnes til den menneskelige situation.
Derudover skal forskerne dokumentere, at de anvendte mikrobfragmenter er sikre. De må ikke fremkalde egentlige infektioner, give uventede betændelsestilstande eller påvirke andre organer. Det kræver omfattende dyreforsøg og kliniske studier i flere faser.
Alligevel ser lungelæger og immunologer klare muligheder her. En behandling, der eksempelvis gives én eller to gange om året via inhalation og derefter yder beskyttelse gennem hele pollensæsonen, ville forandre behandlingen af allergiramte markant.
Hvad patienter kan gøre i mellemtiden
Indtil denne type terapier bliver tilgængelige, forbliver den kendte kombination af tiltag grundlaget:
- Konsultationer med praktiserende læge eller lungelæge om fast medicinering, herunder inhalationssteroider
- Tidlig opstart med antihistaminer inden pollensæsonen begynder
- Luft hjemmet ud, når pollenkoncentrationen er lavest
- Vask sengetøj og gardiner regelmæssigt for at begrænse husstøv
- Overvej ved svære symptomer om allergiimmunterapi er relevant
Nogle læger peger desuden på betydningen af en varieret omgivelse for små børn: masser af udendørsleg, kontakt med natur, dyr og jord. Det harmonerer med den såkaldte hygiejnehypotese – idéen om, at immunsystemet har brug for en vis træning for ikke at overreagere på alt muligt siden hen.
Hvad er mikrobfragmenter og epigenetik i praksis?
Mikrobfragmenter er løsrevne stykker af bakterier eller vira – eksempelvis proteiner eller sukkerstoffer på deres overflade. Immunsystemet genkender disse som et signal om mulig fare, selv om organismen ikke længere er intakt. Lignende principper anvendes i vacciner, omend fokus dér primært er beskyttelse mod infektioner snarere end allergier.
Epigenetik spiller en stille men afgørende rolle i denne sammenhæng. I lungens fibroblaster opstår der små kemiske markeringer på DNA'et eller på de proteiner, DNA'et er viklet rundt om. Disse markeringer styrer, hvilke gener der er tændt eller slukket. Én enkelt stimulus kan dermed fastlåse en langvarig "indstilling af knapperne".
For fremtidige allergibehandlinger åbner det døren til meget målrettede indgreb: lægemidler, der ikke undertrykker hele immunsystemet, men blot dæmper specifikke gener i de rette celler midlertidigt. Det kan mindske risikoen for bivirkninger og alligevel give måneders beskyttelse.
Hvis opfølgende studier bekræfter alt dette hos mennesker, kan den måde, vi betragter høfeber og astma på, ændre sig fundamentalt – fra livslang håndtering af et overfølsomt immunsystem til tidlig og målrettet genprogrammering af selve lungevævet. For en stor gruppe patienter ville det betyde, at foråret ikke længere automatisk er lig med nyseture og åndenød.
