En usædvanlig opfordring fra myndighederne
For første gang har de lokale myndigheder rettet en presserende appel til befolkningen: den der stadig ser denne sjældne slange, skal indberette det. Ikke fordi den er farlig — men fordi arten er gået så kraftigt tilbage, at hvert enkelt observationsindberetning kan være den sidste chance for at redde den.
Slangepopulationer falder verden over — Guadeloupe er ingen undtagelse
Historien om slangen på Guadeloupe er ikke et isoleret fænomen. Overalt på kloden er slangepopulationerne i tilbagegang. Skove forsvinder, landbruget breder sig, og forurening ødelægger levesteder. I Europa er huggormen kommet under pres som følge af intensivt landbrug og fragmenteret natur. I Asien mister forskellige pythonarter de tropiske skove, de er afhængige af for at søge skjul og finde føde.
Klimaforandringerne spiller også en stor rolle. Krybdyr er koldblodede og helt afhængige af den omgivende temperatur. Hurtige klimaændringer forstyrrer deres ynglesæson, adfærd og udbredelse. I Nord- og Sydamerika er skovrattleslanger under pres, mens unikke australske arter kæmper mod invasive dyr og ændrede livsbetingelser.
For slanger udgør tab af levesteder, forurening og klimaforandringer en dødelig kombination, der skubber stadig flere arter mod udryddelse.
I dette globale billede rykker Guadeloupe nu frem mod frontlinjen. På øen er en lokal slangart gået så hurtigt tilbage, at eksperter åbenlyst bruger ordet "kritisk" om situationen.
Guadeloupes slange på randen af forsvinden
Det drejer sig om en gruppe slanger, der lokalt er kendt som couleuvres couresses — slanke, ikke-giftige slanger, som tidligere hyppigt blev set i naturen og i folks haver på øerne i regionen. I årevis syntes de blot at være "forsvundet". Biologer modtog næsten ingen indberetninger, og målrettede eftersøgninger gav stort set ingenting.
Nylige optællinger viser nu, at disse slanger hører til øens mest truede dyr. En kombination af rovdyr, byudvikling, trafikdrab og menneskelig slangefrygt har sandsynligvis reduceret deres antal dramatisk.
Præfekturet på Guadeloupe har derfor gjort noget usædvanligt: udsendt en offentlig anmodning om hjælp. Både beboere og besøgende opfordres til at indrapportere enhver observation til myndighederne og forskerne. Fotos, nøjagtig placering og tidspunkt er ekstremt værdifulde oplysninger.
Hver enkelt indberetning af en set slange kan gøre forskellen mellem tabet af en art og en sidste chance for genopretning.
Hvordan genkender man præcis denne slange?
Couresseslangen er hverken en imponerende kvælerslange eller en farvestrålende giftslange. Der er tale om en forholdsvis slank slange med et elegant udseende. Dens vigtigste kendetegn er:
- Langt, tyndt legeme med fleksibel bygning
- Glatte skæl med en mørk glans
- Farven varierer fra mørkebrun til næsten sort
- Hurtige, rykvise bevægelser ved forstyrrelser
- Tendens til straks at trække sig tilbage i tæt bevoksning
Den der spotter en sådan slange, opdager hurtigt, hvor lynhurtigt den forsvinder mellem blade, buske eller sten. Den søger øjeblikkeligt dækning og nærmer sig ikke mennesker. Arten er ikke giftig og udgør ingen trussel mod børn eller kæledyr.
Netop denne sky adfærd gør slangen vanskelig at studere. Mange dyr lever sandsynligvis skjult og bliver aldrig indberettet. Derfor hamrer forskerne nu på borgerdeltagelse: jo flere øjne der er i felten, desto større er chancen for at kortlægge de tilbageværende bestande.
En nyttig havebeboer — ikke et farligt dyr
Frygten for slanger sidder dybt, også i Caribien. Alligevel bidrager netop denne art til at holde naturen — og endda private haver — i sund balance. Slangen jager små dyr, der hurtigt kan formere sig, hvis de ikke har naturlige fjender.
Den ernærer sig blandt andet af:
- Små firben der opholder sig omkring huse og haver
Ser du denne slange, er det altså et tegn på et sundt økosystem — og en oplevelse, der er værd at indberette til de lokale myndigheder, så videnskaben kan kortlægge, hvor mange der stadig er tilbage.
