En sjælden naturoplevelse kan vente dig
En serie kraftige udbrud på solen sender enorme skyer af ladede partikler mod Jorden. Kombineret med en gunstig jordstilling omkring forårsjævndøgn kan det betyde, at nordlyset bliver synligt langt sydpå – ikke blot i Skandinavien, men faktisk helt ned over Tyskland. Det gør begivenheden særlig interessant for alle, der bor nær den tyske grænse.
Hvorfor er der netop nu chance for nordlys over Tyskland?
Det hele begynder cirka 150 millioner kilometer væk – på selve solen. Den 16. marts fandt der kraftige udbrud sted, som slyngede flere såkaldte koronale masseudkastninger ud i rummet. Det er gigantiske skyer af elektrisk ladet gas, også kaldet plasma.
Disse plasmaskyer raser nu gennem rummet og rammer Jordens magnetiske skjold i dagene fra den 19. til den 21. marts. Ifølge den amerikanske rumvejrtjeneste NOAA drejer det sig om mindst fire på hinanden følgende skyer. Den sammenhængende "togstamme" af stød kan holde den forhøjede aktivitet i jordens magnetfelt i gang i adskillige dage.
Flere solstorme efter hinanden øger sandsynligheden for, at polarlyset viser sig over flere dage – frem for blot ét kort øjeblik.
For Tysklands vedkommende er det især de såkaldte G2- og G3-betingelser, der er interessante. Disse kategorier beskriver geomagnetiske storme på en skala fra G1 (svag) til G5 (ekstrem). Ved G2 kan nordlyset allerede nå mellembreddegraderne, og ved G3 rykker grænsen endnu længere mod syd.
Hvad NOAA og det britiske Met Office forventer
NOAA har forlænget advarselsperioden for geomagnetiske storme frem til den 21. marts. Tjenesten forventer i disse dage stor sandsynlighed for moderate forhold (G2), med en reel mulighed for kortvarige G3-forhold.
Det øger chancen for, at nordlyset:
- under alle omstændigheder bliver synligt i det nordlige Tyskland;
- midlertidigt rykker ned mod det centrale Tyskland;
- i ekstraordinære øjeblikke når grænseregionerne mod Danmark og det nordlige Europa.
Timingen er svær at forudsige præcist. De første kraftige forstyrrelser i jordens magnetfelt forventes i morgentimerne, men det britiske Met Office regner med en senere ankomst – muligvis først i løbet af den 19. marts eller tidlig morgen den 20. marts. Den usikkerhed betyder, at toppen sagtens kan falde inden for den europæiske nat – og det er præcis det optimale tidspunkt for synlige lysslørs.
Russell-McPherron-effekten: Derfor er foråret jackpotten
De høje forventninger skyldes ikke kun styrken af solstormene. Timingen omkring forårsjævndøgn spiller en afgørende rolle. Omkring den 20. marts er jordaksen placeret sådan i forhold til solen, at solvindens magnetfelt og Jordens eget magnetfelt kobler sig ekstraordinært godt sammen.
Dette fænomen kaldes Russell-McPherron-effekten. Kort fortalt handler det om en slags "magnetisk kobling": retningen af magnetfeltet i solvinden afgør, hvor let det forbinder sig med Jordens magnetfelt. Omkring jævndøgn ligger denne kobling tit optimalt.
Omkring forårsjævndøgn kan selv relativt beskedne solstorme være nok til at skabe bemærkelsesværdigt kraftige polarlys.
Effekten fungerer som en forstærker: den samme mængde ladede partikler giver i marts og september ofte langt mere lysaktivitet end eksempelvis i juni. De aktuelle udbrud behøver derfor ikke at være ekstreme for alligevel at give et imponerende resultat.
Sådan og her øger du chancen for at se nordlys
Selvom fokus er på Tyskland, er det bestemt værd for folk i Nordeuropa at holde øje med himlen. Især dem, der bor tæt på grænseregionerne, har de bedste chancer.
Praktiske tips til i aften og de kommende nætter
Vil du have det optimale ud af denne sjældne situation, bør du forberede dig, som om du planlægger en nattlig fototur:
- Søg mørket: jo mindre gadelys, desto bedre. Tænk på landområder, diger, naturreservater eller åbne hedestrækninger.
- Kig mod nord: på vores breddegrader dukker nordlyset typisk op lavt over den nordlige horisont.
- Hold øje med vejret: lav skydække og tåge er katastrofalt. Klare åbninger på himlen er afgørende.
- Vær tålmodig: polarlys kan blusse op i korte udbrud. Bliv ude i mindst en time, gerne længere.
- Brug kamera eller smartphone: sensoren opfanger ofte svagt grønt skær, som det blotte øje endnu ikke kan se tydeligt.
Husk, at dine øjne har brug for tid til at vænne sig til mørket. Undgå skarpe skærme og forlygter. Et rødt lys på en lommelygte hjælper dig med at orientere dig uden at ødelægge dit nattsyn.
Ingen garanti – men en seriøs mulighed
Polarlys forbliver uforudsigeligt. Selv under kraftige geomagnetiske storme kan aktiviteten pludselig dale, eller toppe på de forkerte tidspunkter – midt på dagen eller bag tætte skyer. Også den præcise orientering af magnetfeltet i solvinden spiller en rolle. Drejer den på det forkerte tidspunkt, forsvinder chancen for synlige lysslørs hurtigt.
Dertil kommer, at nordlys ofte opstår i korte, intense "substorme". I et par minutter kan himlen lyse betagende grønt eller endda lilla – for derefter hurtigt at falme igen. Den, der netop dér vælger at gå indenfor for at hente en varm kop kaffe, går glip af det smukkeste øjeblik.
Den, der seriøst vil have en chance, planlægger ikke natten uden om nordlyset – men omvendt: nordlyset først, resten bagefter.
Hvad du præcis kan se på himlen
I det nordlige Norge kan polarlys danne spektakulære gardiner, der danser lige over dit hoved. I Tyskland – og eventuelt Danmark – er synet ofte mere diskret. Typisk ser man en grønlig bue lavt over den nordlige horisont, sommetider med svage stråler, der strækker sig opad.
Ved kraftig aktivitet tilføjes nuancer af lyserødt eller lilla, særligt i kanterne af lysglansen. Fotokameraer fanger disse farver langt tydeligere end det menneskelige øje. Mange beskriver det med det blotte øje snarere som et mystisk mælkeagtigt eller grågrønt skær end som knaldgrønne lys.
Har du et stativ og et kamera med manuelle indstillinger, kan eksponeringstider på 5 til 15 sekunder give flotte resultater. Moderne smartphones med natfunktion præsterer overraskende godt – især hvis du holder dem stabile mod en stolpe eller en mur.
Nyttigt at vide til fremtidige nordlysjagter
Den aktuelle aktivitet passer ind i en bredere tendens. Solen bevæger sig mod maksimum i sin elleveårige cyklus. Det betyder, at der de kommende år vil forekomme hyppigere kraftige soludbrud og plasmaskyer. Chancen for nordlys over mellembreddegraderne er derfor strukturelt højere end i rolige år.
| Faktor | Indflydelse på nordlyschancen |
|---|---|
| Solstormens styrke | Jo kraftigere storm (G-værdi), desto længere sydpå kan polarlyset ses. |
| Ankomsttidspunkt | Falder toppen i den lokale nat, er chancen for synlige lys størst. |
| Magnetfeltets retning | En "gunstig" orientering lader flere partikler trænge ind i jordens magnetfelt. |
| Vejr og skydække | Klar himmel er nødvendig; lavt skydække blokerer ethvert spor af polarlys. |
| Lysforurening | Bylys overdøver svagt skær; mørke områder giver de bedste betingelser. |
Er du blevet bidt af nordlysfeberen, kan du med fordel dykke ned i enkle rumvejr-apps, der løbende viser, hvor kraftigt jordens magnetfelt er forstyrret. Her finder du blandt andet Kp-indekset – et mål for magnetisk aktivitet – samt forudsigelser for de kommende timer. Mange ivrige observatører aftaler i chatgrupper og på sociale medier: så snart de første fotos dukker op fra det nordlige Tyskland, ved man, at det er tid til at gå udenfor.
Selv hvis nordlyset denne nat udspiller sig lidt syd eller nord for netop din position, giver en klar nat ude i mørket ofte en smuk oplevelse i sig selv. Uden bylys opdager du pludselig langt flere stjerner, Mælkevejen og måske endda en meteor. For mange er det alene grund nok til at slukke lyset, tage det varme tøj på og bruge et par timer på at betragte himlen.
