Hvad forskningen afslører om tilknytning og seksuel adfærd
En omfattende amerikansk undersøgelse har afdækket en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem den måde, et barn knytter sig til sine omsorgspersoner, og sandsynligheden for problematisk, tvangspræget seksuel adfærd i voksenlivet.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i den britiske psykiater John Bowlbys tilknytningsteori. Denne teori beskriver, hvordan det tidlige bånd mellem barn og omsorgsperson former alle senere relationer – fra kærlighedsforhold til venskaber og familiekontakt.
Fire tilknytningsstile du bør kende
Psykologer skelner overordnet mellem fire udbredte tilknytningsstile:
- Tryg tilknytning – man føler sig elsket og har relativt let ved at stole på andre
- Undvigende tilknytning – man holder afstand og er utilpas ved følelsesmæssig nærhed
- Ambivalent eller ængstelig tilknytning – man klamrer sig til relationer af frygt for at blive forladt
- Desorganiseret tilknytning – man reagerer meget ustabilt og kaotisk i relationer, ofte som følge af utrygge oplevelser
Den nye undersøgelse, offentliggjort i Journal of Sex & Marital Therapy, zoomer ind på kombinationen af to faktorer: vanskeligheder med følelser og seksuelt tvangsadfærd – set i relation til disse tilknytningsstile.
Forskerne observerer, at personer, der føler sig utrygge og ængstelige i relationer, oftere bruger sex som en nødudgang fra svære følelser.
879 deltagere: kedsomhed, tilknytning og seksuel tvangsadfærd
Mellem november 2020 og marts 2021 deltog 879 voksne amerikanere i undersøgelsen. De udfyldte tre spørgeskemaer:
- en test vedrørende seksuelt tvangsadfærd
- et spørgeskema om følsomhed over for kedsomhed
- et spørgeskema om deres tilknytningsstil
Analyserne viste tydeligt: personer med en stærk tendens til kedsomhed og en ængstelig eller ambivalent tilknytningsstil scorer oftere på klinisk bekymrende niveauer af seksuelt tvangsadfærd.
Seksuelt tvangsadfærd handler ikke blot om en høj libido. Det drejer sig om mønstre, hvor man oplever at have mistet kontrollen – på trods af negative konsekvenser for relationer, arbejde, helbred eller selvbillede.
Hvordan ængstelig tilknytning opstår
Ængstelig tilknytning udvikles ofte i en barndom præget af mangel på tryghed og forudsigelighed. Det kan skyldes forældre, der reagerer følelsesmæssigt uforudsigeligt – skiftevis varme og afvisende – eller som selv kæmper med psykiske vanskeligheder.
Børn i sådanne omgivelser lærer, at opmærksomhed og kærlighed kan forsvinde når som helst. Som voksne kan dette komme til udtryk ved:
- en stærk frygt for at blive forladt
- et stort behov for bekræftelse fra partnere
- ekstrem uro, når en besked udebliver
- hurtigere panikreaktion ved skænderier eller afstand
Personer med ængstelig tilknytning frygter ofte, at deres partner vil afvise dem, og de bliver hurtigt følelsesmæssigt destabiliserede i relationer.
Ifølge forskerne kan denne vedvarende følelsesmæssige spænding udgøre et gødningsbund for seksuelt tvangsadfærd. Sex bliver på den måde et middel til at dæmpe spændingen eller midlertidigt glemme usikkerheden.
Hvorfor kedsomhed er en ekstra risikofaktor
Et bemærkelsesværdigt fund fra undersøgelsen er kedsomhedens rolle. Deltagere, der hurtigt og ofte keder sig, ser ud til at være mere sårbare over for tvangspræget seksuel adfærd – særligt i kombination med en ængstelig tilknytningsstil.
I psykologisk forskning er kedsomhed langt fra et uskadeligt fænomen. Mennesker, der har svært ved at håndtere tomhed eller stilhed, søger nogle gange ekstreme stimuli for at fylde et indre vakuum, eksempelvis:
- konstant scrolling på datingapps eller pornografi
- stadig mere risikobetonede seksuelle situationer
- sex som standardreaktion på stress eller ensomhed
Kombinationen af ængstelig tilknytning og kedsomhed kan dermed danne en slags motorvej mod tvangsadfærd: man føler sig utryg, kan vanskeligt blive i sine følelser, og bruger sex som et hurtigt og kraftfuldt middel til at undertrykke den følelse.
Ingen årsagsbevis, men et tydeligt mønster
Forskerne er forsigtige: undersøgelsen viser en sammenhæng, ikke et hårdt årsagsbevis. Der er ikke gennemført eksperimenter, hvor tilknytningsstil eller kedsomhed bevidst er blevet ændret.
Ikke desto mindre tegner mønsteret et klart billede. Deltagere med tydelige problemer med seksuelt tvangsadfærd:
- har oftere en ængstelig eller ambivalent tilknytningsstil
- rapporterer større vanskeligheder med at mærke og udtrykke følelser
- angiver oftere at kede sig hurtigt eller føle sig indre tomme
Forfatterne påpeger, at mange mennesker med seksuelt tvangsadfærd primært kæmper med deres indre følelsesliv – ikke med sex i sig selv.
Hvad dette betyder for terapi og behandling
For fagfolk giver undersøgelsen en vigtig pejling: at fokusere udelukkende på at stoppe eller begrænse seksuelle handlinger overser en stor del af problemet. Den der ignorerer den underliggende tilknytningssmerte og følelsesmæssige uhåndterlighed, behandler primært symptomerne.
Terapeuter kan i samarbejde med klienter undersøge spørgsmål som:
- Hvordan reagerer du på spændinger i relationer?
- Hvornår mærker du en stærk trang til at søge sex eller se pornografi?
- Hvilke følelser går umiddelbart forud for dette?
- Hvad lærte du som barn om nærhed, opmærksomhed og afvisning?
Behandlinger med fokus på tilknytning – som visse former for skematerapi eller Emotionally Focused Therapy (EFT) – kan derfor være et værdifuldt supplement til klassisk misbrugsbehandling.
Tegn på, at sex er ved at blive en flugt
Mange spørger sig selv, hvor grænsen går mellem en stærk seksuel drift og et egentligt problem. Der findes ingen universel formel, men fagfolk nævner ofte disse advarselstegn:
- Gentagne gange at beslutte at stoppe, men alligevel fortsætte – oplevelse af kontroltab
- At bruge sex til at undgå ubehagelige følelser – følelsesmæssig undvigelse
- At relationer, arbejde eller studier lider under det – funktionsproblemer i hverdagen
- Skam efterfølgende, men samme adfærd dagen efter – vedvarende mønster trods negative konsekvenser
Den der genkender flere af disse punkter, behøver ikke straks sætte en etiket på sig selv – men kan have gavn af en samtale med en praktiserende læge, sexolog eller psykolog.
At forstå sin tilknytning giver et mere skånsomt selvbillede
Tanken om, at seksuelt tvangsadfærd kan hænge sammen med en gammel, ofte ubevidst tilknytningssmerte, gør det lettere at betragte adfærden med mindre skyld. Det, der i dag er problematisk, kan engang have været en klog overlevelsesstrategi for et barn, der følte sig utrygt.
Den der lærer sin egen tilknytningsstil bedre at kende, får ofte større greb om relationer, jalousi og separationsangst. Det kan mindske utryg adfærd i kærlighedsforhold og reducere presset på sex som følelsesmæssig ventil.
For partnere til en person med seksuelt tvangsadfærd kan denne viden også hjælpe. Adfærden handler ikke kun om lyst eller tiltrækning, men ofte om at håndtere spænding, tomhed og angst. Det gør samtalerne om det stadig svære – men en smule mindre sort-hvide.
Denne forskning viser i sidste ende, at seksualitet, følelser og tilknytning er tæt forbundne. Den der søger hjælp ved problemer med seksuelt tvangsadfærd, tager derfor et klogt skridt, hvis behandlingen ikke kun ser på selve adfærden, men også på de underliggende tilknytningsmønstre og følelsesmæssige vaner.
