Det der nu virker attraktivt, bliver om tre år langt mindre lukrativt
Hvad der i dag fremstår som en oplagt måde at supplere sin pension på, bliver væsentligt mindre fordelagtigt inden for få år. Reglerne for at arbejde ved siden af pensionen undergår nemlig en gennemgribende forandring. Især den, der regner med en ekstraindtægt før det 67. år, bør revurdere sine planer nu.
Hvad der præcist ændrer sig den 1. januar 2027
Hundredtusindvis af kommende pensionister vil fra 2027 møde et helt nyt regelsæt, når det gælder arbejde ved siden af pensionsudbetalingen. Ændringen er gemt væk i det sociale sikringsbudget, som blev vedtaget i slutningen af 2025 — men konsekvenserne er til at mærke.
Kernen i reformen er, at systemet nu opbygges fuldstændigt omkring tre aldersgrænser:
- Under 64 år
- Mellem 64 og 67 år
- Fra 67 år og opefter
Målet er at reducere antallet af personer, der drager stor fordel af at kombinere arbejde og pension, og i stedet rette systemet mod dem med beskedne indkomster.
En rapport fra den franske rigsrevision pegede allerede i 2025 på, at kombinationen af arbejde og pension er relativt kostbar for staten. Med de nye regler sigter myndighederne mod besparelser, der kan nå op mod næsten 2 milliarder euro i 2030.
Under 64 år: ekstraindtægt giver reelt intet tilbage
Det hårdeste indgreb rammer alle, der går på pension før det 64. år og stadig ønsker at tjene lidt ekstra. Teknisk set er det fortsat tilladt — men økonomisk set er der intet at hente.
Logikken er enkel men skarp: enhver krone tjent ved arbejde fratrækkes direkte i pensionsudbetalingen.
Tjener du 500 euro ved siden af din pension, falder pensionen med præcis 500 euro. Din samlede indkomst forbliver uændret.
Et konkret eksempel tydeliggør effekten:
- Pensionsudbetaling: 2.000 euro om måneden
- Ekstra lønindtægt: 500 euro om måneden
- Ny ordning: pensionen falder til 1.500 euro — samlet indkomst forbliver 2.000 euro
Lovgiverens budskab er klart: før det 64. år bør fokus ligge på gradvis tilbagetrækning eller fortsat fuldtidsarbejde — ikke på fuld pension kombineret med et bijob.
Mellem 64 og 67 år: delvis beskæring af ekstraindtægter
Den, der har nået den lovbestemte pensionsalder på 64 år, men endnu ikke er fyldt 67 og dermed berettiget til fuld pension uden nedskæring, havner i en mellemordning. Her må man stadig arbejde ved siden af pensionen — men ikke ubegrænset.
Der indføres et system med delvis beskæring, koblet til en indkomstgrænse. Denne grænse fastsættes ved særskilt beslutning og er annonceret til at ligge lidt over 7.000 euro om året.
Alt hvad man tjener over denne grænse, fratrækkes med halvdelen i pensionsudbetalingen.
Sådan fungerer den nye beregningsregel i praksis
Forestil dig en pensionist mellem 64 og 67 år, der tjener 9.000 euro ekstra om året ved siden af pensionen. Med en grænse på 7.000 euro overskrides beløbet med 2.000 euro.
- Grænse: 7.000 euro om året
- Ekstraindtægt: 9.000 euro om året
- Beløb over grænsen: 2.000 euro
- Pensionsnedskæring: 50% af 2.000 euro = 1.000 euro
Med andre ord: det kan stadig betale sig at arbejde — men markant mindre end i dag. De ekstra kroner tjent over grænsen lander ikke fuldt ud i lommen.
Ingen ventetid ved tilbagevenden til tidligere arbejdsgiver
Et bemærkelsesværdigt detalje i denne aldersgruppe er, at den eksisterende venteperiode for at vende tilbage til sin gamle arbejdsgiver afskaffes. Den finansielle begrænsning via beskæringen gør en sådan ventetid overflødig i lovgiverens øjne.
Fra 67 år: fuld frihed til at fortsætte med at arbejde
For dem, der er fyldt 67 år, bliver det tværtimod mere attraktivt. Her gælder fri kombination af pension og arbejdsindtægt uden begrænsninger — intet loft over, hvad man må tjene ved siden af pensionen.
Efter det 67. år gælder: intet loft, ingen ventetid — pension og løn kan frit kombineres i ubegrænset omfang.
Det er en lempelse i forhold til de nuværende regler, hvor der stadig gælder en ventetid på seks måneder, hvis man vender tilbage til sin tidligere arbejdsgiver efter pensionering. For fremtidige generationer af pensionister forsvinder denne begrænsning fuldstændigt.
Derfor er reformen så kontroversiel
Fagfolk og pensionseksperter er kritiske. De fremhæver, at det nuværende system er populært og hjælper mange med at opretholde deres levestandard. I 2019 benyttede over en halv million pensionister sig af muligheden for at fortsætte med at arbejde efter pensioneringen.
Tilhængere præsenterer reformen som en social foranstaltning, fordi systemet i højere grad rettes mod lavere indkomster og fordele for højere indkomster beskæres. Samtidig handler det i høj grad om markante besparelser på pensionsbudgettet.
Risiko for sort arbejde og kreative løsninger
Kritikere forventer, at en del ældre arbejdstagere mellem 64 og 67 år vil søge mod mindre gennemsigtige arbejdsformer. Når lovlig ekstraindtægt kun giver begrænset udbytte, kan fristelsen til at undlade at opgive indkomst vokse.
Når ekstra arbejdstimer næppe giver ekstra nettoindkomst, stiger tilskyndelsen til at lave aftaler "under bordet."
Det rammer ikke blot statskassen, men også de berørte personers sociale beskyttelse. Timer, der ikke er indberettet, tæller eksempelvis ikke med ved opbygning af rettigheder eller forsikringsdækning ved sygdom eller ulykke.
Hvad dette betyder for dem, der nærmer sig pensionsalderen
For nuværende halvtredsere og tidlige tressere ændrer den strategiske pensionsplanlægning sig grundlæggende. Den, der har regnet med tidlig pension kombineret med et par arbejdsdage om ugen, ser sin kalkule ændre sig fra 2027.
Vigtige spørgsmål, der allerede melder sig nu:
- Er det stadig økonomisk attraktivt at gå på pension så tidligt som muligt?
- Kan det bedre betale sig at arbejde videre i sit primære job frem til efter det 64. år?
- Bør man spare mere op via private ordninger for at kompensere for begrænsningerne?
- Er det klogere at fortsætte frem til det 67. år og derefter kombinere frit og ubegrænset?
Hvad er kombinationen af arbejde og pension egentlig?
Muligheden for at kombinere arbejde og pension har eksisteret siden 1940'erne, men reglerne er blevet justeret i næsten hvert årti. Grundtanken er, at man modtager sin pension men stadig er (delvist) aktiv på arbejdsmarkedet — eksempelvis i en lettere stilling eller med færre timer.
I mange lande, herunder Danmark, er de samme diskussioner i gang. Myndigheder ønsker at fastholde ældre medarbejdere længere på arbejdsmarkedet, men vil samtidig begrænse udgifterne til pensionssystemet. Med den nye reform vælges et model, der forskyver de økonomiske incitamenter mod arbejde efter den fulde pensionsalder.
Praktiske pointer til dig, der kigger på din egen pension
Selvom de specifikke regler er franske, berører diskussionen os alle. Pensionsalderen rykker sig oftere og oftere, og mulighederne for at kombinere indkomster justeres løbende i det stille. Den, der kun ser på den officielle pensionsalder, risikerer at overse vigtige detaljer.
Et par praktiske overvejelser:
- Beregn forskellige scenarier: tidlig tilbagetrækning, delvis fortsat arbejde eller længere arbejdsliv
- Sæt dig ind i skattereglerne for ekstraindtægt efter pensionsalderen
- Undersøg supplerende løsninger som livrenter eller arbejdsgivernes deltidspensionsordninger
- Tag højde for politisk risiko: reglerne kan vende fuldstændigt på få år
Den, der vil bevare sin levestandard efter arbejdslivet, kan ikke længere udelukkende stole på standardpensionsalderen. Ligesom i Frankrig bevæger reglerne sig også andre steder i retning af længere arbejdsliv — med den største frihed forbeholdt den høje alder.
