Fra rent elektrisk til en smartere blanding: Renaults nye kurs
I sin strategiske plan frem mod 2030 skubber Renault det absolutte elektrisk-dogme til side. I stedet satser mærket på en fleksibel kombination af hybridbiler og fuldt elektriske modeller – og samtidig investerer det tungt i softwarebaserede biler og fabrikker fyldt med humanoide robotter.
Renault havde tidligere meldt ud, at de udelukkende ville sælge fuldt elektriske biler i Europa inden 2030. Det mål er nu justeret. Producenten sigter i stedet efter en fifty-fifty-fordeling mellem fuldt elektriske modeller og hybridbiler på det europæiske marked.
Årsagen er enkel: efterspørgslen på elbiler vokser langsommere end ventet. Desuden er de europæiske udledningsregler blevet en smule lempet i forhold til tidligere, hvilket giver mere plads til hybridteknologi.
Renault sigter mod 100 procent elektrificerede salg i Europa i 2030 – men med eksplicit plads til hybridbiler ved siden af de fuldt elektriske modeller.
Uden for Europa ser billedet anderledes ud. Her ønsker koncernen, at halvdelen af salget er elektrificeret i 2030. Det kan dreje sig om plug-in hybridbiler, mildhybrider eller fuldt elektriske biler, afhængigt af region og lokale regler.
36 nye modeller, ekstremt rækkevidde og lynopladning
For at understøtte disse ambitioner planlægger Renault en massiv modeloffensiv. På fire år lanceres 36 nye modeller, hvoraf 16 er fuldt elektriske. Hertil kommer teknologiske nyheder med fokus på batterier, udledning og brugervenlighed.
Rækkevidde op til 1.400 kilometer
Et af de mest bemærkelsesværdige mål er en rækkevidde på op til 1.400 kilometer på én opladning. Renault vil nå dertil via en kombination af mere effektive drivlinjer, mere aerodynamiske designs og såkaldte range extenders – systemer der supplerer den elektriske fremdrift med en ekstra energikilde for at forlænge rækkevidden.
- Rækkeviddemål: op til 1.400 km ved hjælp af forlænget rækkevidde-teknologi
- Målrettet reduktion af det gennemsnitlige energiforbrug per kilometer
- Stærkt fokus på lette og effektive platforme
Med en sådan afstand bliver langdistancekørsel med elbil eller hybrid langt mindre bekymrende i praksis. Frygten for at løbe tør for strøm undervejs – en af de største barrierer for skiftet til elektrisk kørsel – skal dermed mindskes betydeligt.
Opladning på 10 minutter
Renault arbejder parallelt på batterier, der kan optage en stor mængde energi på blot cirka ti minutter. Det rammer direkte et centralt smertepunkt for nuværende elbilsejere: opladningstider, der stadig er markant længere end et hurtigt tankstop.
Sådanne opladningstider kræver ikke blot nye batterikemier, men også lynladere der kan håndtere ekstremt høje effektniveauer, samt en ladeinfrastruktur der ikke overbelaster elnettet. Renault præsenterer derfor snarere en teknologisk køreplan end et produkt klar til markedet nu og her – men den viser klart, hvilken retning udviklingen tager.
Udledning ned på 25 gram CO₂ per kilometer
Renault knytter også et konkret klimamål til planen: den gennemsnitlige udledning fra bilflåden skal ned på 25 gram CO₂ per kilometer. Det ligger langt under den nuværende europæiske norm for personbiler.
| Målsætning | Renaults 2030-mål |
|---|---|
| Andel fuldt elektriske i Europa | 50% |
| Andel hybridbiler i Europa | 50% |
| Elektrificerede salg uden for Europa | 50% |
| Maksimal tilstræbt rækkevidde | 1.400 km |
| Mål for gennemsnitlig udledning | 25 g CO₂/km |
Bilen som softwareprodukt: den softwaredefinerede bil er på vej
Ud over batterier og drivlinjer lægger Renault stor vægt på det såkaldte Software Defined Vehicle – forkortet SDV. Det betyder, at software bliver rygraden i bilen frem for blot et ekstra lag oven på hardwaren.
Bilen bevæger sig fra at være et mekanisk produkt til at blive en digital platform på hjul – med løbende opdateringer og nye funktioner via skyen.
Allerede på kort sigt lanceres en elektrisk udgave af varebilen Trafic, der modtager over-the-air-opdateringer ligesom en smartphone. Den tilgang åbner for en række nye tjenester:
- Nye funktioner kan aktiveres eller udvides efter købet.
- Fejl opdages tidligt via dataanalyse.
- Vedligeholdelse kan planlægges mere præcist og ofte hurtigere.
Renault ønsker hermed også at reducere udviklingstiden for nye modeller til under to år per model – svarende til den hast, hvormed kinesiske konkurrenter bringer nye biler på markedet.
Hvad betyder en softwaredefineret bil i praksis?
I en SDV er de vigtigste funktioner – fra køreassistentsystemer til energistyring – samlet i softwarelag, der styres centralt. I stedet for snesevis af separate styreenheder i bilen kører mere logik på få kraftfulde computerplatforme. Det gør det lettere at:
- Tilføje nye funktioner via en opdatering.
- Lukke sikkerhedshuller uden et garagebesøg.
- Skræddersy biler til specifikke kundegrupper eller flåder.
Industri 4.0: 350 humanoide robotter ved navn Calvin i fabrikken
Produktionsafdelingen gennemgår en mindst lige så gennemgribende forandring. Renault ruller en plan ud om at placere 350 humanoide robotter med navnet Calvin i fabrikshallerne inden for halvandet år. De er udviklet af den franske startup Wandercraft.
Disse robotter skal primært overtage fysisk tunge opgaver fra medarbejderne – tænk løft, repetitive bevægelser og ubehagelige arbejdsstillinger ved samlebåndet.
Med 350 humanoide robotter ønsker Renault at øge produktionen i Frankrig med omkring 20 procent og samtidig lette arbejdsbyrden for de ansatte.
Indsættelsen af Calvin-robotterne skal på sigt også sænke produktionsomkostningerne. Det er særligt relevant for kompakte elektriske modeller, hvor marginerne ofte er tynde. Ved at bygge mere effektivt håber Renault at forblive konkurrencedygtig i et segment, hvor kinesiske mærker og andre prisjægere presser hårdt.
Automatisering med et menneskeligt sigte
Producenten positionerer robotterne som støtte frem for fuldstændig erstatning af personalet. Medarbejderne bevæger sig i højere grad mod kontrol, programmering og kvalitetssikring. For fagforeningerne og lokalpolitikerne forbliver det centrale spørgsmål naturligvis, hvor mange job der i sidste ende forsvinder, og hvor mange nye funktioner der opstår til gengæld.
Hvad betyder det for bilkøbere og markedet?
For fremtidige Renault-ejere tegner der sig nogle klare linjer. Bilerne får stadig flere digitale funktioner, kan holdes opdaterede i længere tid og kan oplades hurtigere. Mærket vil gøre langdistancekørsel med en elbil eller hybrid praktisk ligeværdig med en benzinbil – uden den konstante bekymring for ladestandere.
Samtidig vokser afhængigheden af software og konnektivitet. En bil, der drives af løbende opdateringer, kræver stram sikkerhed, omhyggelig dataopbevaring og klare aftaler om ejerskab af køretøjsdata. Bilejere skal kunne stole på, at deres bil ikke blot er teknisk, men også digitalt sikker.
For markedet som helhed viser planen, at overgangen til fuldt elektrisk forløber mindre lineært, end det så ud for et par år siden. Hybridbiler spiller en rolle i længere tid endnu – særligt så længe ladeinfrastrukturen er ujævnt fordelt, og energipriserne svinger. Producenterne søger en balance mellem regulering, kundepræferencer og den hastighed, hvormed ny teknologi reelt bliver skalerbar.
Den, der i dag vælger ny bil, gør klogt i at kigge længere end blot forbrugstal og pris. Softwareunderstøttelse, opladningshastighed, forventet batterilevetid og mulighed for fremtidige opdateringer afgør i stigende grad, hvilken værdi en bil har om nogle år. I det landskab forsøger Renault med sit futuREady-plan at positionere sig som en vedvarende spiller på den lange bane.
