Mange arbejdstagere har ingen klar idé om, hvad der kræves
Tanken om at stoppe med at arbejde er der mange, der leger med — men de færreste ved præcist, hvilken opsparing der skal til for at klare sig ordentligt bagefter. Det er et spørgsmål, der bliver mere og mere presserende for hvert år, der går.
Stigende levealder, dyrere leveomkostninger og en pension, der ofte er markant lavere end den løn man sidst fik udbetalt, gør det mere nødvendigt end nogensinde at have styr på sine egne tal. Den, der planlægger at gå på pension i 2026 eller kort efter, bør allerede nu vide, hvilket beløb der kræves i personlig formue for at bevare den finansielle ro.
Derfor skuffer pensionsindkomsten oftere og oftere
Tidligere generationer kom typisk nogenlunde i nærheden af deres gamle indkomstniveau, men det såkaldte erstatningsprocent er nu tydeligt lavere. Det tal fortæller dig, hvilken andel af din sidst optjente løn du faktisk ser igen via pensionsordningerne.
For de fleste mennesker ligger det i dag et sted mellem 60 og 65 procent af den tidligere løn. Gennemsnittet er lidt højere, men forskellene mellem grupper er betydelige:
- omkring 75% for mange lønmodtagere uden ledelsesansvar
- cirka 70% for mange offentligt ansatte
- cirka 50% for en stor gruppe højtuddannede med god løn
- helt ned til 40% for visse selvstændige, butiksejere og mindre erhvervsdrivende
Tjente du eksempelvis 28.000 kroner brutto om måneden, kan du sagtens ende med under 17.000 kroner. Har du stadig et huslån, der ikke er betalt ud, eller betaler du husleje, opstår der hurtigt et markant hul i budgettet.
Dertil lever folk længere end nogensinde. En pensionsperiode på 20 til 25 år er helt almindelig, og 30 år er ikke ualmindeligt. De år, hvor plejeudgifter, boligtilpasninger og hjemmehjælp typisk tager til, kommer ofte oveni. Uden en særskilt reserve til sådanne udgifter kan én stor uforudset udgift vælte hele husholdningsøkonomien.
Det vigtigste skridt: Beregn dit personlige pensionsgab
Det handler ikke om at finde det "bedste pensionsprodukt" — det handler om at forstå dine egne tal. Når du ved præcist, hvad du mangler, kan du spare og investere mere målrettet. Alt drejer sig om ét centralt begreb: det målbeløb, du personligt har brug for at nå op på.
Trin 1: Estimér din fremtidige pensionsindkomst
Start med at danne dig det bedst mulige overblik over dine kommende udbetalinger. Via pensionsoversigter og oplysninger fra dine pensionskasser kan du se, hvad du cirka vil modtage. Medregn både folkepension og arbejdsmarkedspension.
Notér beløbet per måned — både brutto og netto. Så ser du, hvad der faktisk lander på din konto hver måned.
Trin 2: Fastlæg dit ønskede månedlige budget efter arbejdslivet
Dernæst laver du et realistisk budget for livet efter karrieren. Vær ikke for optimistisk — faste udgifter forsvinder sjældent helt. Inkludér som minimum følgende poster:
- husleje eller boliglån inklusiv fællesudgifter og ejerforeningsbidrag
- varme, vand, el, internet og forsikringer
- dagligvarer og løbende forbrug
- skat, kommunale afgifter og vandafledningsbidrag
- sundhedsudgifter og supplerende forsikringer
- støtte til børn eller børnebørn
- fritidsaktiviteter: restaurantbesøg, hobbyer, ferier, sport
Læg det hele sammen og fastlæg, hvad der for dig udgør et "komfortabelt" månedligt beløb. Ikke luksuriøst, men uden konstant at skulle tælle øre.
Trin 3: Beregn dit månedlige underskud
Forskellen mellem dit ønskede månedlige budget og din forventede pensionsindkomst er det ekstra beløb, du skal hente fra din egen formue.
Eksempel: Du ønsker 21.000 kroner netto om måneden, men din pension og folkepension tilsammen giver 14.700 kroner. Så mangler du 6.300 kroner om måneden fra opsparing, investeringer eller lejeindtægter.
Fra månedligt beløb til konkret målformue
Når du kender dit månedlige underskud, kan du beregne, hvilket samlet beløb der groft sagt svarer til det.
Den enkle udregning ser sådan ud: gang det månedlige underskud med 12 og derefter med det antal år, du forventer at være på pension.
Eksempel: Mangler du 7.000 kroner om måneden og regner med 30 år på pension, lyder det nødvendige beløb:
7.000 x 12 x 30 = 2.520.000 kroner.
Det tal kan virke skræmmende højt, men det giver til gengæld et klart billede. Du ved nu, hvilken størrelsesorden du skal tænke i. Og du kan tage højde for, at du i de år også modtager renter eller investeringsafkast, hvilket kan trække det reelle målbeløb lidt ned.
En ekstra tommelfingerregel: Gange din årsløn
Finansielle rådgivere bruger sommetider en overordnet rettesnor for at vurdere, om man er på rette kurs. Den ser nogenlunde sådan ud:
- omkring de 30 år: en opsparing og investering svarende til cirka én gang din bruttoårsløn
- omkring de 40 år: tre gange din årsløn
- omkring de 50 år: fem til seks gange din årsløn
- kort før pension (65-67 år): cirka otte gange din årsløn
Ligger du markant under disse niveauer, er det klogt at øge dit månedlige bidrag mærkbart eller planlægge at arbejde lidt længere. Er du over, har du lidt mere råderum i dine planer.
Sådan opbygger du en sådan formue uden at gå på kompromis med hverdagen
Et ofte anbefalet mål er at lægge cirka 15 procent af din bruttoindkomst til side til fremtiden. Det kan ske via pensionsordninger, ratepension, investering eller almindelig opsparing. Kan du ikke nå dertil endnu, kan du starte med 5 til 10 procent og skrue én procent op hvert år.
Den, der starter tidligt, har en klar fordel. Renters rente virker til din fordel, når du har årtier foran dig. Små beløb fra 25-årsalderen kan via vækst og afkast ende med at overstige store beløb, du først indbetaler som 55-årig.
Hvilke produkter kan du benytte?
Afhængigt af dine skattemæssige forhold kan du vælge mellem forskellige muligheder for at opbygge formue til fremtiden. Overordnet set drejer det sig om fire typer løsninger:
- Skattemæssige pensionsprodukter – giver ofte direkte skattefordel til gengæld for, at pengene er bundet i en længere periode.
- Forsikringsbaserede løsninger – kombinerer en vis tryghed med mulighed for ekstra afkast via investeringer.
- Investeringskonti – fokuseret på aktier eller fonde på lang sigt, med højere risiko men også højere forventet udbytte.
- Udlejningsejendomme – genererer lejeindtægter, der kan fungere som ekstra pension, men kræver vedligeholdelse og aktiv forvaltning.
Derudover er det fortsat nødvendigt at have en separat buffer på en let tilgængelig opsparingskonto til nødsituationer — bilreparationer, defekt varmepumpe, fyring eller sygdom. Pensionspuljen arbejder på lang sigt, nødbufferen er til uforudsete slag.
Reducer din risiko gradvist i takt med at pensionen nærmer sig
Den, der stadig har tyve eller tredive år tilbage, kan tillade sig at placere en større del af formuen i vækstorienterede investeringer. Efterhånden som pensionsdatoen nærmer sig, flyttes balancen langsomt over mod mere sikre produkter med færre kursudsving.
På den måde undgår du, at et børsdyk kort før din pension undergraver hele planen. Samtidig er en begrænset risikoeksponering efter de 67 år stadig nødvendig, fordi dine penge skal kunne holde i årtier endnu.
Hvad mange glemmer i deres beregning
Mange kommende pensionister regner for optimistisk med lavere udgifter, mens visse poster i praksis stiger markant. Sundhedsudgifter, supplerende forsikringer, hjælpemidler eller en traplift kan belaste budgettet hårdt. Den, der gerne vil rejse eller støtte børnebørn økonomisk, bør inkludere det eksplicit i månedbudgettet.
En anden undervurderet faktor er inflation. Det, der i dag virker som et behageligt månedligt beløb, er om ti eller femten år en del mindre værd som følge af prisstigninger. Den, der beregner sin målformue, gør klogt i som minimum at forudsætte gradvise prisstigninger og tage højde for det i sin investeringsstrategi.
Endelig hjælper det at gennemregne konkrete scenarier: hvad sker der, hvis du stopper fem år tidligere, arbejder deltid eller fortsætter til du er 70? Forskellen i den nødvendige opsparing kan udgøre hundredtusinder af kroner. Ved jævnligt — eksempelvis hvert tredje år — at genberegne og justere øger du markant sandsynligheden for, at du i 2026 og fremover virkelig kan sige farvel til arbejdslivet med ro i sindet.
