En glamouraften i Amiens endte som medieskandal
Det startede som en festlig og funklende aften – og endte som et decideret PR-mareridt. To regionale vindere mistede deres titler på grund af "uacceptable" ord bag kulisserne, men spørgsmålet er, om der virkelig er tale om grove fornærmelser, eller om en dårlig joke simpelthen løb løbsk under de værst tænkelige omstændigheder.
En backstage-video kostede to misser deres krone
Da Miss France 2026 blev afholdt i Amiens, og Hinaupoko Devèze (Miss Tahiti) vandt titlen, forløb alt foran kameraerne uden problemer. Bag kulisserne så billedet imidlertid helt anderledes ud. En video optaget i omklædningsrummet – kort efter at top 12 var blevet offentliggjort – fangede Miss Aquitaine Aïnhoa Lahitete og Miss Provence Julie Zitouni i et tydeligt frustreret øjeblik.
Miss Aquitaine satte højlydt spørgsmålstegn ved, hvordan top 12 overhovedet var sammensat. Ved siden af hende lagde Miss Provence et groft ord til – et udtryk, der online straks blev tolket som et direkte angreb på samtlige øvrige kandidater.
Videoen nåede via sociale medier til en velkendt sladrekonto og gik viralt på rekordtid. Inden for 48 timer reagerede de regionale komitéer: begge kvinder mistede deres regionale titler, herunder sashes, præmiepakker og planlagte optrædener. Det nationale komité betegnede optagelserne som "skændige" og ønskede at sende et klart signal om, hvilken adfærd der hører sig til under Miss France-brandet.
Sagen berører et større spændingsfelt: Hvor meget privat frustration er egentlig tilladt i en tid, hvor én enkelt story på Instagram kan ødelægge en hel karriere?
Offentlige undskyldninger: anger, forklaringer og skadeskontrol
Da stormen for alvor brød løs, fulgte undskyldningerne hurtigt. Aïnhoa Lahitete offentliggjorde en længere tekst på Instagram, hvor hun forklarede, at hun havde godkendt udtalelser fra en anden misser i en privat video, der aldrig var tiltænkt offentligheden. Hun understregede, at ordene ikke afspejlede hendes egne værdier eller de principper om respekt, værdighed og intern solidaritet, som Miss France-organisationen har stået for.
Hun erkendte, at hendes adfærd direkte modsagde disse normer, og at hun havde undervurderet, hvor sårende og ydmygende den slags bemærkninger kan opleves – både af de øvrige kandidater, komitéerne og det publikum, der følger programmet. Hun bad eksplicit om tilgivelse og håbede, at de berørte med tiden ville kunne acceptere hendes oprigtige fortrydelse.
Julie Zitouni kom ligeledes med en udtalelse via en story. Her forklarede hun, at hun brugte det grove ord i "uformel" forstand – som et synonym for de "heldige," der var kommet videre. Ifølge hende var det aldrig hendes hensigt at fornærme nogen personligt. Hun tilføjede, at hun straks efter videoen lækkede opsøgte de øvrige kandidater og undskyldte over for dem direkte.
"En dårlig joke" eller en respektløs udfald?
I et interview med den regionale avis La Provence uddybede Miss Provence sin version af hændelsen. Hun beskrev et omklædningsrum fyldt med grædende kandidater, der netop havde fået besked om, at de ikke var kommet med i top 12. I den ladede atmosfære ønskede hun ifølge egne ord blot at bryde spændingen med en "dårlig joke."
Hun hævdede, at de øvrige eliminerede misser faktisk grinede på det tidspunkt, og at denne form for grov humor er "typisk for hende." Hun indrømmede, at vitsen var smagsløs, men påpegede, at den slags intern humor var forekommet tidligere – og aldrig havde været tiltænkt som en seriøs fornærmelse. Denne gang var der blot én afgørende forskel: et kamera kørte, og optagelserne nåede offentligheden.
Det gør sagen kompliceret. For den, der ser videoen uden kontekst, lyder det som hårde og direkte skældsord. Inden for en gruppe, der har lært hinanden at kende over uger og deler intern humor, opleves de samme ord ofte anderledes. Ikke desto mindre forventes det ved et stort og familievenligt arrangement som Miss France, at kandidaterne overholder visse grænser – også bag kulisserne.
Miss Provence hævder, at hun aldrig ønskede Miss France-titlen
Et bemærkelsesværdigt detalje fra interviewet: Julie Zitouni påstår, at hun ugen inden finalen meddelte organisationen, at hun slet ikke ønskede at ende i top 12. Hun følte sig efter egne udsagn ikke egnet til rollen som national Miss.
Hun fortalte, at mange af hendes medfavoritter havde drømt om Miss France-kronen i årevis, mens hun selv følte sig "illegitim" i konkurrencen. Hun ønskede ikke at optage pladsen fra nogen med et større ønske om titlen – en beslutning, som organisationen angiveligt fandt respektabel.
Dermed tegner hun et billede af et grundlæggende modsætningsforhold: kontrasten mellem hendes spontane og løse personlighed og det stramt iscenesatte image, som Miss France kræver. Hun siger, at hun indimellem siger "skøre ting" – ikke ud fra ondsindethed, men fordi hun reagerer impulsivt og ufiltreret. I hverdagen kan det virke charmerende; i et mediecirkus havner enhver brøler under et forstørrelsesglas.
Personlige udfordringer og den følelsesmæssige pris
Julie nævner også sin private situation: hendes far lider af Alzheimers sygdom. At bo langt hjemmefra i et helt år oplevede hun derfor som en for stor byrde. Hun peger på, at fejltrinnet i videoen er uløseligt forbundet med stress, udmattelse og et tungt følelsesmæssigt pres bag kulisserne.
Den offentlige mening synes foreløbig ikke at tillade nogen formildende omstændigheder. Ifølge egne udsagn modtager hun titusindvis af beskeder – alt fra kritik til direkte onlinehad. Hun betegner den digitale mobning som "nådesløs" og fortæller, at hun til sidst måtte lukke Instagram-appen ned, fordi det var blevet ubærligt.
Konflikt mellem de to misser: hvem bar størst ansvar?
Affæren stoppede ikke ved det grove sprogbrug. Der opstod også en åben splid mellem de to involverede misser. I medierne rettede Miss Provence sin kritik mod Miss Aquitaine, som hun holdt ansvarlig for at have lagt videoen online.
Hun siger, at hun aldrig gav tilladelse til offentliggørelse – heller ikke i en såkaldt privat story, der kun er synlig for venner. Miss France-reglerne indeholder desuden klare retningslinjer: når flere misser optræder i en video på sociale medier iført deres sashes, skal det håndteres med stor forsigtighed for netop at undgå den slags episoder.
Miss Provence fortæller, at hun forsøgte at kontakte Aïnhoa Lahitete, men ikke fik noget svar. Imens tog Miss Aquitaine offentligt afstand fra det grove udtryk og lagde vægten på sin egen anger. Det tilføjer endnu et lag til historien: to kvinder, der havner i problemer sammen, men i kølvandet på skandalen begge bestræber sig på at gøre klart, at den anden bærer en større del af ansvaret.
Hvem vandt Miss France 2026, og hvordan forløb finalen?
I al ophidsen risikerer det faktiske resultat nærmest at drukne. Ikke desto mindre producerede konkurrencen i Amiens en klar vinder: Hinaupoko Devèze, Miss Tahiti, bærer nu titlen Miss France 2026 i et år. Hun var allerede inden finalen en af publikums favoritter.
- Miss France 2026: Hinaupoko Devèze (Miss Tahiti)
- 1. æreplads: Miss Nouvelle-Calédonie, Juliette Collet
- 2. æreplads: Miss Normandie, Victoire Dupuis
- 3. æreplads: Miss Guadeloupe, Naomi Torrent
- 4. æreplads: Miss Roussillon, Déborah Adelin Chabal
Den nye Miss har en baggrund inden for psykologi og engagerer sig i mental sundhed. Hun er 1,82 meter høj, har rødder på Marquesasøerne og arbejdede inden sin sejr som administrativ medarbejder og arrangør af bæredygtige rejser. Hendes mærkesag – psykisk robusthed og trivsel – passer bemærkelsesværdigt godt til den bølge af onlinehad, der nu skyller ind over den samme konkurrence.
Under beskydning – selv uden skældsord
Hinaupoko undgår heller ikke selv kritik. Franske medier og brugere på sociale medier har gravet i hendes fortid – fra en optræden i en sexet musikvideo til rygter om hendes opførsel under forberedelsesrejsen. Selv uden grove ord opstår der debat om, hvad der i 2026 passer sig for en national skønhedsdronning.
| Tema | Hvad Miss France 2026 kæmper med i øjeblikket |
|---|---|
| Image | Stramme regler om værdighed, mens kandidaterne er unge og aktive på sociale medier |
| Sociale medier | Private jokes og gamle videoer kan skabe skandaler år senere |
| Mental sundhed | Massivt onlinepres, hadreaktioner og offentlig ydmygelse efter ét enkelt fejltrin |
Fra skønhedskonkurrence til case om sociale medier og omdømmeskade
Sagen med Miss Provence og Miss Aquitaine illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor sårbare deltagerne i store shows er. En kort video, optaget i et hyperemotionelt øjeblik, forvandler det, der skulle have været "det smukkeste eventyr," til et digitalt mareridt. Komitéens sanktion er hård: kronen er væk, sash'en er væk, goderne er væk. Oveni kommer en lavine af kommentarer, som ingen kan forsvare sig reelt imod.
Miss Provences reaktion rækker imidlertid ud over undskyldningerne. Hun har varslet juridiske skridt mod den influencer, der delte videoen som den første, samt mod den platform, hvor hadreaktionerne vælter ind. Dermed åbner hun en diskussion, der langt fra er begrænset til Frankrig: Hvor stort et ansvar bærer de, der spreder klip videre – og hvor langt strækker platformenes pligt til at bekæmpe cybermobning?
Hvad denne skandale siger om moderne berømmelse
Den, der deltager i en stor konkurrence eller et realityshow, lever i dag i et glashus. Alt optages, alt kan lække, og ethvert fragment kan rives løs af sin oprindelige sammenhæng. Et ord for meget, en malplaceret joke eller et øjebliks frustration bliver via TikTok og Instagram blæst op til en national debat uden besvær.
For unge kvinder, der ofte er kommet direkte fra studietiden, kræver det et nærmest umenneskeligt niveau af selvkontrol. Samtidig forventer seerne "ægthed" og spontanitet. Det spændingsfelt – at være autentisk men aldrig at miste fodfæstet – gør grænsen mellem en fejl og en katastrofe hårfin. Miss France-skandalen om de påståede fornærmelser viser, hvor hurtigt den grænse kan overskrides, og hvor vanskeligt det efterfølgende er at rette op på sit image – uanset om man undskylder eller ej.
