Fra ukendt bjergområde til verdens absolutte nummer ét
Nationalparken Picos de Europa — en kalkstensbjergkæde klemt mellem Atlanterhavskysten og frodige dale — er netop blevet kåret til det smukkeste sted på kloden af magasinet Time Out. Dermed slår den endda verdenskendte destinationer i Indonesien og New York.
Tre regioner, ét spektakulært massiv
Picos de Europa strækker sig over tre spanske regioner: Asturien, Kantabrien og Kastilien-León. Det kompakte, men overvældende bjergmassiv ligger under en times kørsel fra den kantabriske kyst. Spanske vandrere har længe elsket stedet — internationale rejsende har til gengæld ofte aldrig hørt om det.
I midten af marts offentliggjorde Time Out en rangering af 51 af verdens smukkeste steder ifølge redaktionen. Øverst på listen finder man ikke en tropisk strand eller en verdensmetropol, men derimod denne vilde nationalpark i det nordlige Spanien. På andenpladsen kom Komodo Nationalpark i Indonesien, efterfulgt af Morgan Library and Museum i New York.
Picos de Europa rykker uventet til toppen af verdens mest eftertragtede destinationer — foran ikoniske steder i både Asien og Amerika.
For Spanien er udnævnelsen et kæmpe skulderklap. Landet har allerede velkendte attraktioner som Pyrenæerne, Sierra Nevada og Balearerne, men dette relativt ubemærkede massiv får nu pludselig global opmærksomhed.
En nationalpark med UNESCO-status
Parken dækker over 65.000 hektar med dybe grønne dale, markante klippeformationer og vidtstrakte egeskove. De stejle kalkstensklippevægge minder mange besøgende om Dolomiterne, selvom området er mere intimt og langt mindre turistpræget.
Det højeste punkt er Torre de Cerredo, en top på 2.648 meter, der rager majestætisk op over de omkringliggende bjerge. Parken fik officiel nationalstatus i 1995 og blev i 2003 udpeget af UNESCO som biosfærereservat på grund af kombinationen af unikke landskaber og sårbar biodiversitet.
Hjemsted for sjældne dyr
Takket være sin isolerede beliggenhed huser parken arter, der næsten er forsvundet andre steder i Vesteuropa. I skovene og på de højere beliggende bjergenge lever blandt andet:
- den kantabriske gemse, et smidig bjergdyr der bevæger sig langs de stejleste klippesider
- tjuren, en stor skovfugl der trives i rolige, gamle skove
- den brune bjørn, som langsomt men sikkert er i fremgang i denne region
Man ser dem sjældent, når man vandrer ad stierne — de er sky af natur. Men spor i mudderet, klørmærker på træer eller et fjernt fuglerob fortæller dig ofte, at du befinder dig midt i deres territorium.
Spektakulære landskaber i alle retninger
Uanset hvor man kigger i Picos de Europa, springer kontrasten mellem de ru tinder og de saftige dale straks i øjnene. Særligt de dybe kløfter, som årtusinders erosion har hugget ud af fjeldet, gør et uudsletteligt indtryk. Nogle raviner har næsten lodrette vægge, hvor smalle stier ser ud til at være limet fast på klippeoverfladen.
Gletsjersøerne Enol og Ercina
Et af parkens mest kendte steder er søområdet ved Covadonga med gletsjersøerne Enol og Ercina. På klare dage spejler de omgivende bjergtinder sig i det stille vand, mens køer og får græsser langs bredderne.
Rundt om søerne starter både korte og længere vandreruter. Om sommeren kan det blive travlt, mens forår og efterår typisk er roligere med blødere lys og færre turister.
Det mytiske bjergsilhuet: Naranjo de Bulnes
For bjergklatrere er Naranjo de Bulnes et begreb i sig selv. Denne markante, næsten orangetonet top rejser sig stejlt fra omgivelserne og betragtes som en klassisk klatreudfordring. Fra de lavere liggende landsbyer er bjerget synligt på lang afstand, hvilket gør det til et visuelt vartegn for hele parken.
Ruta del Cares: vandring langs en afgrund
En af de mest populære ruter er Ruta del Cares — en cirka 12 kilometer lang sti, der løber højt oppe i klippevæggen over floden Cares. Ruten forbinder landsbyerne Poncebos og Caín og følger en smal kløft, hvor floden fossende strømmer langt nede under dine fødder.
Ruta del Cares er kendt som en af Spaniens mest spektakulære vandrestier, med svimmelhedsindgydende dybder lige ved siden af stien og tunneler boret direkte ind i klippen.
Teknisk set er stien ikke ekstrem vanskelig, men længden og højdeforskellene kræver et rimeligt konditionsniveau. For dem med højdeskræk kan visse passager føles meget intense, da afgrundene bogstaveligt talt begynder lige ved stigens kant.
Med kabelbanen op til Fuente Dé
Den, der ikke har lyst til lange klatreture, kan tage kabelbanen ved Fuente Dé i Kantabrien. På få minutter stiger man fra dalbunden til et panoramapunkt i 1.823 meters højde. Fra bjergstationen udgår flere vandreture, men man kan også blot nyde udsigten og derefter køre ned igen.
På klare dage har man udsigt over et hav af kalkstenstinder med grønne bakkeskråninger, der bølger ned mod kysten bagved. Om foråret kan der stadig ligge sne på toppene, mens lysegrønt forårsgræs allerede dækker dalene nedenfor.
Praktiske tips til besøgende
Den, der planlægger et besøg, vil opdage, at afstande på kortet er bedragerisk korte. Vejene slynger sig gennem snævre dale og over bjergpas, så en strækning på 60 kilometer sagtens kan tage halvanden time.
| Aspekt | Hvad kan du forvente? |
|---|---|
| Bedste rejsetidspunkt | Forår og efterår: mildt vejr, færre turister, ofte god sigt. |
| Sommer | Varmere, (stedvist) mere travlt, risiko for hede i dalene. |
| Vinter | Sne på toppene, visse veje og stier mindre tilgængelige. |
| Adgang | Ingen entré til parken, men betalingsparkering ved populære punkter. |
Ordentligt vandretøj, en regnjakke og solide støvler er nødvendige — selv om sommeren. Vejret kan skifte lynhurtigt i bjergene, tåge kan rulle ind uden varsel og gøre stierne glatte og farlige.
Balancen mellem turisme og naturbeskyttelse
Time Outs globale opmærksomhed vil uden tvivl tiltrække flere besøgende til parken. Det lyder som godt nyt for de lokale erhvervsdrivende, men rejser samtidig vigtige spørgsmål om økosystemets bæreevne. Smalle bjerglandsbyer og sårbare stier kan simpelthen ikke absorbere massive turiststrømme.
De spanske myndigheder har allerede indført restriktioner — blandt andet parkeringssystemer ved Covadonga og busruter til søerne i travle perioder. Visse ruter overvåges desuden ekstra tæt i fuglenes ynglesæson og i områder med aktiv bjørneaktivitet.
Den, der besøger Picos de Europa, bidrager direkte til den lokale økonomi — men påvirker også et af Vesteuropas mest sårbare bjergnatursområder.
Rejsende kan hjælpe med at beskytte området ved at holde sig til afmærkede stier, tage affald med tilbage og overholde lokale regler om støj og droner. Overnatning på mindre, lokale overnatningssteder i landsbyerne rundt om parken mindsker desuden presset på de mest besøgte hotspots.
Meget mere end et smukt Instagram-billede
Time Outs udnævnelse giver Picos de Europa et label, der fanger enhver rejsendes opmærksomhed: "verdens smukkeste sted". Den, der rent faktisk tager derhen, opdager et område, hvor traditionelt kvæghold, religiøse valfartsssteder og moderne bjergsport mødes på fascinerende vis.
Ved søerne ved Covadonga kommer der ikke kun vandrere — troende besøger også den nærliggende basilika. I de omliggende landsbyer har familier i generationer levet af ostproduktion; de berømte asturiske blåskimmeloster modnes ofte i naturlige grotter inde i fjeldet.
Rejsende, der kigger ud over de kendte udsigstpunkter, kommer lettere i kontakt med de lokale og forstår bedre det dybe, århundredelange bånd mellem landsby og bjerg. En tur med en lokal guide eller et besøg på et lille ostemejeri giver langt mere perspektiv end nogen foto på sociale medier.
Den grundigt forberedte rejsende, der sætter sig ind i ruterne, vejret og den sårbare natur, får mest ud af sit besøg. En velplanlagt tur kombinerer udflugter i parken med tid i kystbyer som Llanes eller Ribadesella — hvor atlantisk vind, surfstrande og fiskerihavne viser et helt andet og overraskende Nordspanien.
