Mens Bali bugner af turister og Maldiverne føles som en luksusvej
Mens Bali er overfyldt og Maldiverne for længst har mistet sin uberørte charme, gemmer der sig tusindvis af kilometer væk en øgruppe, der stort set er forblevet under radaren: Anambas-øerne. Et virvar af koralrev, sandbanker og grønne bakker, hvor du nogle gange sejler i timevis uden at møde et eneste andet fartøj.
Hvor ligger Anambas-øerne egentlig?
Anambas-øerne ligger i Det Sydkinesiske Hav, placeret mellem Malaysia og Borneo. Officielt tilhører de Indonesien, men geografisk set er de bemærkelsesværdigt afsides beliggende. Øgruppen består af cirka 250 øer og småøer, spredt over et stort område med stille, klart vand.
De fleste rejsende flyver til Jakarta, Bali eller Lombok og overser denne del af landet fuldstændigt. Selv mange indonesere har aldrig sat fod her. Det giver området en fornemmelse af at være en slags hvid plet på kortet.
Anambas-øerne er blandt de få tropiske destinationer i Asien, hvor du stadig kan have stranden helt for dig selv.
Et landskab der konstant skifter farve
Charmen ved Anambas ligger i sammensætningen. Vandet har den næsten uvirkelige turkise farve fra luksuriøse rejsebrochurer – men uden infinity pools og rækker af solsenge. Snesevis af bugter kan kun nås med båd og ligger skjult mellem klippeblokke og junglebakker.
Står man tidligt op, ser man solen langsomt lyse lagunerne op. Ved middagstid er vandet næsten gennemsigtigt, og mod aften synker farven til mørkeblåt med gyldne refleksioner. Hvert skift i lyset synes at fremkalde en helt ny ø.
Enkelte steder rager høje, uregelmæssige klippeformationer op af havet, som om nogen har placeret dem tilfældigt. Bag dem hæver tætbevoksede bakker sig. Kombinationen af koral, klipper og jungle giver området et råere udtryk end mange andre tropiske destinationer.
Kun en brøkdel af øerne er beboede
Af de cirka 250 øer er kun omkring 25 faktisk beboede. Resten består af uberørt jungle, mangrove, koralrev og øde sandstrande. Ingen hoteller, ingen beachclubs og ingen håndklæder, der allerede kl. syv om morgenen er lagt på liggestole.
Tager man ud på vandet med en lokal båd, mærker man hurtigt, hvor tomt området føles. Bugter hvor man kun hører lyden af fugle og bølger. Sandbanker der kun dukker op ved ebbe. For mange rejsende er kontrasten til travle øer som Bali en sand lettelse.
Livet på pæle over vandet
På de øer, der er beboede, foregår livet bemærkelsesværdigt ofte over vandet. Træhuse står på pæle, forbundet med gangbroer og smalle broer. Børn løber over dem i sandaler, mens fiskere reparerer net eller forbereder sig på næste tur.
De fleste familier lever stadig overvejende af havet. Fisk, blæksprutte og skaldyr udgør grundlaget for køkkenet. Både bygges stadig med traditionelle metoder, ofte på stranden, planke for planke, uden store værfter eller moderne maskiner.
Den, der lægger til her, træder ind i en tilværelse, der på mange måder ikke har ændret sig i årtier.
Hvorfor så få turister finder vej hertil
At Anambas-øerne forbliver relativt tomme, har meget lidt med skønhed at gøre og alt med tilgængelighed. Der er ingen direkte internationale flyvninger hertil. Rejsende skal ofte kombinere: først flyve til en større by, derefter en regional flyvning eller en lang bådtur og sommetider endnu en mindre færge.
Store hotelkæder er da heller ikke at finde her. Der er nogle få enkle gæstehuse og mindre resorts, der ofte drives af lokale familier eller små iværksættere. Leder man efter luksus i form af store spaer og shoppingcentre, er man det forkerte sted.
- Ingen direkte internationale flyvninger til øgruppen
- Begrænset antal overnatningssteder, primært i lille skala
- Stort set intet natteliv eller større underholdningscentre
- Dårlig til svingende internetforbindelse på mange øer
Det er netop disse praktiske barrierer, der holder masserne væk. For den rejsende, der er villig til at bruge lidt ekstra tid på transporten, er belønningen en ro og stilhed, som er blevet en sjældenhed i det øvrige Sydøstasien.
Charmerne og ulemperne ved et uberørt paradis
Den der rejser til Anambas, må acceptere, at komfort ikke er en selvfølge overalt. Udvalget af restauranter er begrænset, hæveautomater er sjældne, og strømmen falder på visse øer stadig jævnligt ud. Transport mellem øerne kræver også planlægning, da færgeforbindelserne er mindre hyppige og sommetider afhænger af vejret.
For eventyrlystne rejsende er det netop tiltrækningen. Man planlægger mindre stramt og følger mere med vejrets og havets rytme. At blive en dag ekstra på en ø, fordi båden ikke afgår, er en naturlig del af oplevelsen her.
Turismen er stadig i sin spæde begyndelse. Det giver anledning til spontane møder, men kræver også respekt fra besøgende. Lokale samfund har sjældent erfaring med store strømme af turister, og derfor gør small adfærd en stor forskel – undlad at efterlade affald, bær passende tøj i landsbyerne og lad være med at flyve droner over folks hjem.
Hvad du faktisk kan lave her
De fleste aktiviteter handler om vand og natur. Koralrevene omkring de forskellige øer tiltrækker snorklere og dykkere. Farverige fisk, søstjerner og af og til en havskildpadde er langt fra sjældne syn. Da der er meget lidt bådtrafik, er vandet bemærkelsesværdigt klart.
| Aktivitet | For hvem |
|---|---|
| Snorkling og dykning | Rejsende der vil opleve koral og fisk i ro, uden folkemasser |
| Øhop med lokal båd | Den der vil besøge forskellige strande og bugter |
| Vandring til udsigtspunkter | Elskere af korte vandreture med panoramaudsigt som belønning |
| Overnatning i enkle homestays | Rejsende der er nysgerrige på det daglige ølivs rytme |
På nogle øer fører stier op ad bakkerne, hvorfra man har udsigt over snesevis af små øer, der ligger som grønne prikker i havet. En simpel bungalow med ventilator og hængekøje føles i det øjeblik mere luksuriøs end mange femstjernede resorts.
Hvor længe forbliver det så stille her?
Øgruppen befinder sig ved et vendepunkt. Lokale myndigheder undersøger, hvordan de kan øge turismerelaterede indtægter uden at ødelægge øernes karakter. Der er planer om bedre forbindelser og muligvis nye, småskalige overnatningssteder.
Med den voksende opmærksomhed på sociale medier og i rejseguider lurer en forandring lige om hjørnet. Et enkelt populært billede af en øde lagune kan være nok til at sætte den første bølge af nysgerrige rejsende i gang.
Det store spørgsmål er ikke, om Anambas-øerne bliver mere kendte, men i hvilken fart og under hvilke betingelser det sker.
Praktiske ting at have styr på som rejsende
Den der seriøst overvejer en rejse til disse øer, bør forberede sig grundigere end til en almindelig strandferie. Ikke alle øer har medicinske faciliteter, og informationen på nettet kan være forældet eller ufuldstændig.
Her er nogle råd, der ofte går igen hos erfarne rejsende til afsides øgrupper:
- Tjek på forhånd, hvordan du bevæger dig mellem de forskellige øer, og på hvilke dage bådene afgår.
- Tag tilstrækkelig kontant valuta med, da muligheder for at hæve penge er begrænsede.
- Forvent ikke europæisk standard for hygiejne og komfort, særligt ikke på homestays.
- Rejs uden for regnsæsonen for roligere hav og bedre sigtbarhed under vandet.
Hvorfor den slags steder bliver sjældnere
Globalt set er der stadig flere mennesker, der har mulighed for at tage på fjerne rejser. Destinationer, der for ti år siden var nicheprægede, optræder nu på utallige toplister. En øgruppe som Anambas med relativt uberørt natur og lavt turistpres er derfor ved at blive en sjældenhed.
Samtidig er der muligheder. Hvis regionen satser på småskaligt og bæredygtigt turisme, kan det unikke præg bevares, og de lokale samfund kan få glæde af udviklingen. Rejsende spiller en direkte rolle her ved bevidst at vælge lokale guider, mindre overnatningssteder og respektfuld adfærd.
Den der længes efter tropisk vand, palmer og stilhed, men er træt af overfyldte hotspots, finder i Anambas-øerne præcis den sjældne følelse, som mange savner: fornemmelsen af at nå et sted, hvor uret tikker lidt langsommere end derhjemme. Og hvor man på en øde strand et øjeblik overvejer, om man overhovedet skal fortælle alle sine venner om det.
