Et ophold i rummet forandrer kroppen – og især hjernen
Den der tilbringer lang tid i rummet, vender bogstaveligt talt hjem med en anden hjerne: hjernen flytter sig inden for kraniet.
Ny forskning viser, at ophold i mikrogravitation får hjernen til at deformere sig og skifte position. Ikke blot en smule – men målbart og i områder, der er afgørende for bevægelse, følesans og balance. Det rejser alvorlige spørgsmål forud for kommende missioner til Månen og Mars.
Billeder fra rumstationer giver indtryk af, at vægtløs svævning mest af alt er sjovt og spektakulært. Men bag kulisserne udsættes kroppen for betydelige belastninger: muskler skrumper, knogler bliver skørere, og kropsvæsker vandrer opad mod overkroppen. Nu viser hjernescanninger, at selve hjernen også bevæger sig.
Hjernerne forskydes millimeter – men det er meget i et stramt kranium
Forskerne analyserede MRI-scanninger af 26 astronauter, der opholdt sig på den internationale rumstation ISS i perioder fra flere måneder op til cirka et år. Der blev foretaget scanninger kort før opsendelsen og igen efter hjemkomsten til Jorden.
Ved digitalt at lægge kranierne præcist oven på hinanden kunne forskerne beregne selv de mindste forskydninger i hjerneområderne. På den måde blev det synligt, hvad der sker med hjernen, når tyngdekraften forsvinder over længere tid.
Hjernen forskydes opad og bagud i kraniet under en rumrejse. Jo længere missionen varer, desto større er forskydningen.
Scanningerne afslørede et tydeligt mønster. I mikrogravitation bevæger hjernen sig:
- mod kranieloftet (opad)
- mod baghovedet (bagud)
- lettere mod midtlinjen fra begge sider
Hos astronauter, der tilbragte cirka et år i rummet, forskød visse hjerneområder sig mere end to millimeter. Det lyder beskedent, men i det begrænsede rum inde i kraniet er det en betragtelig forskydning. Nervebaner og væskestrømme må tilpasse sig derefter.
Forskerne undersøgte mere end hundrede separate hjerneområder. Særligt de områder, der er forbundet med bevægelse og berøringssans, viste sig at være følsomme over for de nye forhold. Strukturer på begge sider af hjernen rykkede mod midtlinjen, så afstanden mellem de to hjernehalvdele blev mindre.
Tidligere studier opdagede næsten ikke dette, fordi de primært målte overordnede forandringer. Forskydninger i modsatrettede retninger ophæver simpelthen hinanden i sådanne grove analyser. Den nye metode med nøjagtig udligning af kraniet gjorde det muligt at afsløre subtile mønstre, som ellers ville være gået ubemærket hen.
Hvad sker der, når astronauterne lander på Jorden igen?
Efter hjemkomsten begynder kroppen igen at vænne sig til tyngdekraften. Den proces påvirker også hjernen. Opfølgende scanninger viser, at en stor del af deformationen aftager inden for et halvt år.
Hjernen synker da langsomt tilbage mod sin oprindelige position. Alligevel varer én forskydning længere ved: bevægelsen bagud i kraniet. Det skyldes sandsynligvis, at tyngdekraften på Jorden primært trækker nedad og ikke forfra og bagud.
Denne gradvise "genopretningsproces" stemmer godt overens med, hvad astronauterne selv oplever. Mange rumfarere har de første dage svært ved at holde balancen. Det at stå stille eller gå ligeud føles pludselig overraskende kompliceret. Denne effekt hænger sammen med forandringer i de hjerneområder, der styrer bevægelse, balance og rumlig orientering.
Ingen alvorlige symptomer – men tydelige virkninger
Forskerne ser foreløbig ingen bekymrende symptomer som vedvarende hovedpine eller alvorlige hukommelsesproblemer. Hjernens forskydninger ser primært ud til at være forbundet med:
- ændret balance umiddelbart efter flyvningen
- midlertidige vanskeligheder med koordination og rumlig orientering
- tilpasninger i nervebaner knyttet til bevægelses- og følesanssystemer
Resultaterne understreger, at langvarige rumrejser stiller langt større krav til hjernens tilpasningsevne, end man hidtil har troet. For fremtidige missioner til Månen og Mars – hvor opholdene vil vare endnu længere – er det afgørende at forstå disse forandringer til bunds.
