Mens Bali bugner af turister
Mens Bali flyder over med besøgende og Maldiverne længe har føles som en luksuriøs motorvej, gemmer der sig tusindvis af kilometer borte en øgruppe, der stadig stort set er under radaren: Anambas-øerne. Et virvar af koraller, sandbanker og grønne bakker, hvor du nogle gange sejler i timevis uden at se en eneste anden båd.
Hvor ligger Anambas-øerne egentlig?
Anambas-øerne ligger i Det Sydkinesiske Hav, mellem Malaysia og Borneo. Officielt hører de til Indonesien, men geografisk set er de ret afsides beliggende. Øgruppen består af omkring 250 øer og småøer, spredt over et stort område med roligt, klart vand.
De fleste rejsende flyver til Jakarta, Bali eller Lombok og lader denne del af landet fuldstændig ligge. Selv mange indonesiere har aldrig sat deres fod her. Derfor føles området stadig som en slags hvid plet på kortet.
Anambas-øerne er et af de få tropiske rejsemål i Asien, hvor du stadig kan have strande helt for dig selv.
Et landskab der konstant skifter farve
Charmen ved Anambas ligger i kombinationen. Vandet har den næsten uvirkelige turkisblå farve fra luksuriøse rejsebrochurer – men uden infinity pools og rækker af cabanaer. Snesevis af bugter kan kun nås med båd og ligger skjult mellem klipper og junglebakker.
Den der står tidligt op, ser hvordan solen langsomt lyser lagunerne op. Midt på dagen er vandet næsten gennemsigtigt, og mod aften dykker farven ned i mørkeblåt med gyldne refleksioner. Hvert lysskifte synes at fremkalde en helt ny ø.
Nogle steder stikker høje, uregelmæssige klippeformationer op af havet, som om nogen har sat dem tilfældigt der. Bag dem rejser tæt bevoksede bakker sig. Kombinationen af koraller, klipper og jungle giver området et råere udtryk end mange andre tropiske destinationer.
Kun en brøkdel af øerne er beboede
Af de cirka 250 øer er kun omkring 25 faktisk beboede. Resten består af uberørt jungle, mangrove, koralrev og øde sandstrande. Ingen hoteller, ingen beachclubs, ingen håndklæder der er lagt på liggestole klokken syv om morgenen.
Den der tager ud på vandet i en lokal båd, mærker, hvor tomt området virkelig er. Bugter hvor man kun hører fugle og bølger. Sandbanker der kun er synlige ved lavvande. For mange rejsende er den kontrast til travle øer som Bali en sand lettelse.
Livet på pæle over vandet
På de øer der er beboede, udspiller livet sig bemærkelsesværdigt ofte over selve vandet. Træhuse står på pæle, forbundet med gangbroer og smalle anløbsbroer. Børn løber over dem i sandaler, mens fiskere reparerer net eller forbereder sig til næste tur.
De fleste familier lever stadig primært af havet. Fisk, blæksprutte og skaldyr udgør grundlaget i køkkenet. Både bygges stadig med traditionelle metoder – ofte på stranden, planke for planke, uden store skibsværfter eller moderne maskiner.
Den der lægger til her, træder ind i en tilværelse, der på mange måder ikke har ændret sig i årtier.
Hvorfor så få turister finder vej hertil
At Anambas-øerne forbliver relativt øde har lidt med skønhed at gøre og alt med tilgængelighed. Der er ingen direkte internationale fly hertil. Rejsende må ofte kombinere: først flyve til en større by, derefter en regional flyvning eller en lang bådtur, og sommetider endnu en mindre færge.
Store hotelkæder er da heller ikke at finde her. Der er nogle få enkle guesthouses og småskala resorts, der ofte drives af lokale familier eller mindre iværksættere. Den der søger luksus i form af store spacentre og shoppingcentre, er kommet det forkerte sted hen.
- Ingen direkte internationale fly til øgruppen
- Begrænset antal overnatningssteder, primært i lille målestok
- Næsten intet natteliv eller store underholdningscentre
- Dårlig eller svingende internetforbindelse på mange øer
Det er netop disse praktiske forhindringer, der holder masserne væk. For den der er villig til at rejse lidt længere, er belønningen til gengæld en ro og stilhed, der er blevet sjælden andre steder i Sydøstasien.
Charmerne og ulemperne ved et uberørt paradis
Den der rejser til Anambas, må acceptere, at komfort ikke er en selvfølge alle steder. Udvalget af restauranter er begrænset, hæveautomater er en sjældenhed, og strømmen falder fortsat ud på nogle øer. Også transport mellem de forskellige øer kræver planlægning – færgedriften er ikke særlig hyppig og afhænger til tider af vejret.
For eventyrlystne rejsende er det præcis det, der tiltrækker. Man planlægger mindre stramt og tilpasser sig mere havets og vejrets rytme. En ekstra dag på en ø fordi båden ikke sejler, hører simpelthen med.
Turismen er stadig i sin spæde begyndelse. Det giver spontane møder, men kræver også respekt fra de besøgende. Lokale samfund har sjældent erfaring med store strømme af rejsende, så hensynsfuld adfærd – ingen affald, passende påklædning i landsbyer og ingen droner over private hjem – gør en stor forskel.
Hvad du faktisk kan lave her
De fleste aktiviteter handler om vand og natur. Koralrevene omkring de forskellige øer tiltrækker snorklere og dykkere. Farverige fisk, søstjerner og lejlighedsvist en havskildpadde er ingen undtagelse her. Fordi der er lidt båltrafik, forbliver vandet bemærkelsesværdigt klart.
| Aktivitet | Til hvem |
|---|---|
| Snorkling og dykning | Rejsende der ønsker at opleve koraller og fisk uden menneskemylder |
| Øhop med lokal båd | Den der vil besøge flere strande og bugter |
| Vandring til udsigtspunkter | Naturelskere der søger korte vandreture med panoramaudsigt |
| Ophold i enkle homestays | Rejsende der er nysgerrige på det daglige ølivsforhold |
På nogle øer fører stier op i bakkerne, hvorfra man har udsigt over snesevis af små øer, der ligger som grønne prikker i havet. En simpel bungalow med ventilator og hængekøje føles pludselig mere luksuriøs end mange femstjernede resorts.
Hvor længe forbliver det her så stille?
Øgruppen befinder sig ved et vendepunkt. Lokale myndigheder undersøger måder at tiltrække flere turistindtægter på uden at miste øernes særpræg. Der er planer om bedre forbindelser og muligvis nye småskala overnatningssteder.
Med den voksende opmærksomhed på sociale medier og i rejseguider lurer et vendepunkt. Et enkelt populært billede af en øde lagune kan være nok til at sende den første bølge af nysgerrige rejsende afsted.
Det store spørgsmål er ikke om Anambas-øerne bliver mere kendte, men i hvilken takt og under hvilke betingelser det sker.
Praktiske råd til rejsende
Den der seriøst overvejer en rejse til disse øer, bør forberede sig grundigere end til en almindelig strandferie. Ikke alle øer har medicinske faciliteter, og oplysninger på internettet kan være forældede eller ufuldstændige.
Her er nogle råd, der ofte dukker op blandt erfarne rejsende til afsides øgrupper:
- Tjek på forhånd, hvordan du rejser mellem de forskellige øer, og hvilke dage bådene sejler.
- Tag tilstrækkeligt med kontanter med – muligheder for at hæve penge er begrænsede.
- Forvent ikke europæiske standarder for hygiejne og komfort, særlig ikke i homestays.
- Rejs uden for regnsæsonen for roligere hav og bedre sigtbarhed under vandet.
Hvorfor den slags steder bliver sjældnere
Verden over vokser antallet af mennesker, der kan foretage fjernrejser. Destinationer der for ti år siden var nicheprægede, optræder nu på utallige toplister. En øgruppe som Anambas med relativt uberørt natur og lavt turistpres forekommer derfor stadigt sjældnere.
Samtidig ligger der muligheder. Hvis regionen satser på småskala og bæredygtige former for turisme, kan det unikke særpræg bevares, og lokale samfund kan få gavn af det. Rejsende spiller en direkte rolle ved bevidst at vælge lokale guider, små overnatningssteder og respektfuld adfærd.
Den der længes efter tropisk vand, palmer og stilhed, men er træt af overfyldte hotspots, finder på Anambas-øerne præcis den sjældne følelse, som mange savner: fornemmelsen af at være et sted, hvor tiden tikker en smule langsommere end derhjemme. Og hvor man stående på en øde strand kan overveje, om man nu også skal fortælle alle sine venner om det.
