Polsk YouTuber varmer sig med nedsatte Lidl-donuts i stedet for brænde

Donuts i brændeovnen – et eksperiment drevet af høje energipriser

I Polen har en populær YouTuber taget et usædvanligt skridt: han bruger billige supermarkedsdonuts som brændsel i sin ovn. Eksperimentet er optaget i et enkelt værksted med en støbejernsovn – og det viser, hvor langt folk er villige til at gå, når energiregningerne stiger.

I videoen kaster han ti kilo fedtrige bagværkskugler fra supermarkedet ind i flammerne og dokumenterer resultatet minutiøst. Det er et bizart syn, men logikken bag det er mere fornuftig, end man måske tror.

Donuts som brændstof – hvordan fik han den idé?

Marek Hoffmann, der online er kendt som "AdBuster", har længe ledt efter billige opvarmningsmetoder. Da han sammenlignede priserne på træpiller med kraftigt nedsatte bagværksprodukter hos Lidl, opdagede han noget overraskende: donuts var per kilo billigere end officielt brændsel.

Op til en traditionel polsk helligdag sælges stegte dejkugler i store mængder. Det, der ikke når at blive solgt i tide, bliver sat kraftigt ned i pris. Hoffmann så mærkater med spektakulære rabatter i supermarkedet og besluttede sig for at gøre det til et eksperiment.

• Sted: Polen, hvor mange husstande opvarmes med brændeovne
• Brændstof: kraftigt nedsatte supermarkedsdonuts
• Formål: undersøge om donuts er billigere og mere effektive end træpiller
• Publikum: hundredtusindvis af følgere på hans YouTube-kanal

Han købte i alt 133 donuts hos Lidl – svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til få øre per styk. Træpiller af samme vægt koster i hans område mange gange mere.

En fuld kasse donuts viste sig at være billigere per kilo end en sæk træpiller til brændeovnen.

Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?

På papiret har donuts alle de ingredienser, der skal til for at levere ordentlig varme. De består primært af fedt og sukker – præcis de stoffer, der frigiver mest energi ved forbrænding. Hoffmann lod dette efterregne ved hjælp af officielle data om energiindhold.

Ifølge de tal, han baserede sig på, leverer de søde kugler cirka 18,5 megajoule per kilo. Det ligger en anelse over de 18,27 megajoule per kilo, som standard træbriketter giver. Målt på energi per vægt klarer donuts sig altså på niveau med traditionelt brænde.

Fem timers varme på ti kilo bagværk

I praksis var testen endnu mere imponerende end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Så snart sukkeret og olien fattede ild, steg temperaturen hurtigt til flere hundrede grader.

Donutsene brændte ikke blot kortvarigt – de holdt en konstant flamme. Ifølge Hoffmann brændte hele ladningen i cirka fem timer i træk. Den fedtrige struktur skabte en slags langsom og jævn forbrænding, næsten som fast friturfedt i fast form.

Kombinationen af fedt og sukker fik donutsene til at opføre sig nærmest som komprimerede friturbriketter i ovnen.

Over for sine seere understregede YouTuberen tydeligt, at han ikke foretog professionelle målinger – men han brugte termometre til at holde øje med ovnens og rørets temperatur. Varmen i rummet steg mærkbart og forblev stabil, så længe der var donuts at fyre med.

Billigt – men et etisk og praktisk minefelt

Trods spektaklet sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig fornemmelse. I videoen siger han, at han tvivler på, om man bør behandle mad på den måde – selv når der er tale om restpartier, der ellers risikerer at blive smidt ud.

Han betegner det som bittert, at man i en tid, hvor nogle mennesker har svært ved at betale for dagligvarer, bruger donuts til at holde energiregningen nede.

Eksperimentet berører en bredere debat i Europa: hvor langt går man med at genanvende mad, der er tæt på udløbsdatoen? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge sådanne varer hurtigt afsted med store rabatter. En del ender alligevel i skraldespanden eller bruges til dyrefoder, mens en mindre del når frem til fødevarebanker.

Energiregningen tvinger til kreative løsninger

Donut-testen indgår i en række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket op med stigende hyppighed i Øst- og Centraleuropa siden energipriserne skød i vejret. I Polen bruger nogle husstande allerede:

• Gammelt papir og pap som nødbrændsel i ovne
• Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialkedler
• Brugt olie i improviserede brændere i lader og værksteder

Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger skaber ekstra luftforurening og sodaflejringer uden at folk er klar over det. Ved forbrænding af fødevarer med højt sukker-, fedt- og glasurindhold frigives andre stoffer end ved forbrænding af tørt, ubehandlet træ.

Hvor sikkert er det at brænde mad i en almindelig ovn?

Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men ingen udvidet røgmåling. Han fraråder eksplicit sine seere at gentage eksperimentet derhjemme. De fleste husholdningsovne er udelukkende konstrueret til træ eller certificerede piller.

Ved forbrænding af donuts opstår flere risici:

• Øget sodafejning: fedt og sukker kan hurtigt forkulle og tilstoppe røgkanalen.
• Ufuldstændig forbrænding: det kan føre til kulilte – en lugtfri men livsfarlig gas.
• Brandfare: smeltet fedt kan antænde i ovnen eller røret på uventede steder.
• Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og fritureolie forbrændes anderledes end ubehandlet træ.

Brandmyndigheder og installatører fraråder generelt at brænde mad, plastikemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne – både af brandmæssige årsager og af hensyn til luftkvaliteten i boligområder.

Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet

Ud over underholdningsværdien blotlægger eksperimentet en ubehagelig virkelighed: når stegt bagværk per kilo er billigere end egentligt brændsel, er noget galt med forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande udgør energiregningen en stadig større bid af månedsbudgettet.

Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager risici. De fyrer for eksempel med vådt træ, malet affaldstræ, billig kul af dårlig kvalitet eller improviseret brændsel. Det reducerer udgifterne på kort sigt, men belaster helbredet og miljøet langt mere.

Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med tilskud, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag slår langsomt igennem, mens borgernes kreative – og til tider tvivlsomme – løsninger dukker direkte op i videoer som Hoffmanns.

Mad som energikilde – hvor logisk er det egentlig?

Fra et fysisk synspunkt giver det mening, at donuts brænder godt. Vores kroppe bruger præcis den samme energi fra fedt og sukker til at holde os varme og i bevægelse. Det, vi normalt spiser, kan man i teorien også putte i en brændeovn.

I stor skala sker det allerede med brugt fritureolie, der omdannes til biodiesel. Rester fra fødevareindustrien ender også i biogasanlæg. Det er dog kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.

At hælde en kasse søde kugler i en stueovn er en langt mere primitiv udgave af det samme princip. Det illustrerer til gengæld tydeligt, hvor energitæt vores mad faktisk er. Den, der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt øjnene op for, hvor meget "brændstof" der gemmer sig i bagværk for få euro.

For den gennemsnitlige dansker giver eksperimentet primært stof til eftertanke og en skarpere fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den, der sidder med kolde fødder på sofaen efter at have set testen, er bedre tjent med at investere i god isolering, tætningslister og en energibesparende termostat – frem for at slæbe stakke af donuts hen til sin brændeovn.