En populær polsk YouTuber har taget opvarmning til et helt nyt niveau: han tester bogstaveligt talt, om ekstremt billige donuts kan erstatte en brændeovn.
Videoen er optaget i et enkelt værksted med en støbejernsovn, og den viser, hvordan han smider ti kilo fedtrige wienerbrødsboller fra supermarkedet i ilden. Eksperimentet afslører, hvor langt folk er villige til at gå på grund af høje energipriser.
Donuts som brændstof: Hvordan fik han den idé?
Marek Hoffmann, der online er kendt under navnet "AdBuster", har længe ledt efter måder at varme sit hjem op på billigst muligt. Da han sammenlignede priserne på træpiller med kraftigt nedsatte bageriprodukter hos Lidl, opdagede han noget bemærkelsesværdigt: donuts pr. kilo var i tilbud billigere end konventionelt brændstof.
Op til en traditionel polsk helligdag sælges stegte dejboller i store mængder. Det, der ikke når at blive solgt i tide, bliver sat kraftigt ned i pris. Hoffmann fik øje på prismærkater med spektakulære rabatter i supermarkedet og besluttede at gøre det til et eksperiment.
- Sted: Polen, hvor mange husstande stadig varmer op med brændeovne
- Brændstof: supermarkedsdonuts med massive prisnedsættelser
- Formål: at undersøge om det er billigere og mere effektivt end træpiller
- Publikum: hundredtusindvis af følgere på hans YouTube-kanal
Han købte i alt 133 donuts hos Lidl, svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til få øre per styk. Træpiller af samme vægt koster i hans område et langt højere beløb.
En fuld kasse donuts viste sig at være billigere pr. kilo end en sæk træpiller til ovnen.
Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?
På papiret har donuts alle de ingredienser, der skal til for at levere ordentlig varme. De består primært af fedt og sukker — præcis de stoffer, der frigiver mest energi, når de forbrændes. Til sin video bad Hoffmann om at få dette beregnet ved hjælp af officielle data om energiindhold.
Ifølge de tal, han baserede sig på, leverer de søde boller cirka 18,5 megajoule pr. kilo. Det ligger en anelse over de 18,27 megajoule pr. kilo for standard træbriketter. Målt i energi pr. vægtsenhed klarer de sig altså næsten på niveau med traditionelt brænde.
Fem timers varme på ti kilo bagværk
I praksis viste testen sig endnu mere overraskende end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Så snart sukkeret og olien fattede ild, steg temperaturen hurtigt til flere hundrede grader.
Donutsene ulede ikke blot kortvarigt — de gav en konstant og stabil flamme. Ifølge Hoffmann brændte ladningen sammenhængende i cirka fem timer. Den fede struktur skabte en slags langsom og jævn forbrænding.
Kombinationen af fedt og sukker fik donutsene til at opføre sig nærmest som faste friturfedt-briketter inde i ovnen.
| Brændstof | Anslået energiindhold pr. kilo | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Donuts | ca. 18,5 MJ/kg | Normalt: mad, her: eksperimentelt brændstof |
| Træbriketter | ca. 18,27 MJ/kg | Brændeovne og pejse |
| Træpiller | 17–19 MJ/kg | Pillefyr og centralvarmeanlæg |
Over for sine seere præciserede YouTuberen, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnen og røgrøret. Temperaturen i rummet steg tydeligt og forblev stabil, så længe tilførslen af donuts fortsatte.
Billigt — men et moralsk og praktisk minefelt
På trods af spektaklet sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig fornemmelse. I videoen fortæller han, at han er i tvivl om, hvorvidt man bør behandle mad på denne måde — selv om det drejer sig om restpartier, der ellers sandsynligvis ville blive smidt ud.
Han kalder det bittert, at der i en tid, hvor nogle mennesker har svært ved at betale deres dagligvarer, er andre, der fyrer med donuts for at spare på energiregningen.
Hans eksperiment berører en bredere diskussion i Europa: hvor langt går man med at genbruge mad, der er tæt på udløbsdatoen? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge sådanne varer hurtigt afsted med store rabatter. En del ender alligevel i skraldespanden eller bruges til dyrefoder, mens en mindre andel doneres til fødevarebanker.
Energiregningen tvinger folk til kreative løsninger
Donut-testen er blot ét eksempel i en lang række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket op i Øst- og Centraleuropa siden energipriserne skød i vejret. I Polen bruger nogle husstande allerede:
- Gammelt papir og pap som nødbrændstof i ovne
- Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialkedler
- Brugt olie i hjemmebyggede brændere i skure og værksteder
Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger i det skjulte forårsager ekstra luftforurening og sodaflejringer. Ved forbrænding af mad med meget sukker, fedt og glasur frigives andre stoffer end ved forbrænding af tørt, ubehandlet træ.
Hvor sikkert er det at brænde mad af i en stueovn?
Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men ingen udvidet røgmåling. Han fraråder eksplicit seerne at gentage hans eksperiment derhjemme. De fleste almindelige installationer er udelukkende designet til træ eller certificerede piller.
Ved forbrænding af donuts er der flere risici at tage højde for:
- Øget sodafejring: fedt og sukker kan hurtigt forkulles og tilstoppe røgkanalen.
- Ufuldstændig forbrænding: det kan føre til kulilte — en lugtfri men livsfarlig gas.
- Brandfare: smeltet fedt kan antænde sig i ovnen eller røret på steder, man ikke forventer det.
- Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og stegeolier forbrændes anderledes end ubehandlet træ.
Brandvæsenet og fagfolk fraråder generelt at putte mad, plastemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige brændeovne — dels af brandsikkerhedshensyn, dels på grund af den negative påvirkning af luftkvaliteten i boligkvarterer.
Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet
Ud over underholdningsværdien blotlægger eksperimentet en ubehagelig virkelighed: hvis stegt bagværk pr. kilo er billigere end egentligt brændstof, er noget galt med forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande sluger energiregningen en stadigt større bid af månedbudgettet.
Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer hyppigere tager chancer. De fyrer eksempelvis med vådt træ, malet affaldstræ, billig kul af dårlig kvalitet eller hjemmelavede brændstoffer. Det reducerer udgifterne kortvarigt, men belaster helbredet og miljøet desto mere.
Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med tilskud, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag virker langsomt, mens de kreative — og til tider tvivlsomme — løsninger fra borgernes side dukker umiddelbart op i videoer som Hoffmanns.
Mad som energikilde: Hvor logisk er det egentlig?
Set fra et fysisk synspunkt er det fuldt forståeligt, at donuts brænder godt. Vores kroppe bruger præcis den samme energi fra fedt og sukker til at holde varmen og bevæge sig. Det, vi normalt spiser, kan man i teorien sagtens smide i en ovn.
I større målestok sker det allerede med brugt fritureolie, som omdannes til biodiesel. Også rester fra fødevareindustrien ender sommetider i biogasanlæg. Men det er kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.
At smide en kasse søde boller i en stueovn er en langt mere primitiv udgave af det samme princip. Det viser dog tydeligt, hvor energitæt vores mad faktisk er. Den, der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt øjnene op for, hvor meget "brændstof" der gemmer sig i bagværk for et par euro.
For den gennemsnitlige dansker giver eksperimentet med den polske YouTuber først og fremmest stof til eftertanke — og en bedre fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den, der sidder med kolde fødder på sofaen efter at have set ovnstesten, gør klogere i at investere i ordentlig isolering, tætningslister og en effektiv termostat end at slæbe stakkevis af donuts hen til brændeovnen.
