Den her supermarkedsolie vandt smagstest – den er et hit, men der er en hage

Den imponerer med sin smag, men dens sammensætning og pris rejser en del spørgsmål.

I majnummeret af et fransk forbrugermagasin blev 22 ekstra jomfru olivenolie tilgængelige i almindelige butikker sat under lup. På podiet endte en flaske fra et eksklusivt, privatejede olivenlund – et produkt man næppe kan kalde en hverdagsvare. Eksperterne kan næsten enstemmigt rose den, men rapporten afslører også nogle mindre bekvemme fakta.

Sådan foregik testen af supermarkedsolierne

Redaktionen på magasinet undersøgte et bredt udvalg af produkter – fra supermarkedernes egne mærker over kendte etiketter til premium-olivenolier. Alle flasker havde ét til fælles: de var mærket som ekstra jomfru olivenolie, altså den højeste kvalitetskategori ifølge EU-reglerne.

Den betegnelse betyder, at fedtstoffet er fremstillet uden brug af kemikalier, gennem mekanisk presning ved nøje kontrolleret temperatur og lav surhedsgrad. På papiret levede alle de testede olier dermed op til ret strenge standarder. Forskellene viste sig først ved den detaljerede analyse.

Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofil, indhold af forureninger samt smags- og aromavurdering foretaget af et specialiseret panel.

Eksperterne undersøgte især:

• fedtkvaliteten – andelen af gavnlige enkeltumættede fedtsyrer,
• tilstedeværelsen af uønskede stoffer, herunder rester af blødgørere,
• sensoriske indtryk – intensiteten af frugtagtighed, bitterhed og krydrethed samt deres indbyrdes balance.

På den baggrund fik hvert produkt en samlet karakter. Forskellene mellem de enkelte olier viste sig at være markante, på trods af lignende løfter på etiketterne.

De tre olier i toppen af ranglisten

Tre produkter skilte sig særligt ud i sammenligningen. To af dem er økologiske, franske olier fra den dyrere ende af hylden. Ifølge rapporten:

To af de fremhævede olier – Costa d'Oro La Riserva biologica og den franske Puget – er ifølge den franske artikel ikke længere i regulær handel. Deres plads i toppen overtog den tredje etiket, som er blevet rapportens egentlige stjerne.

H de Leos fruité vert – olien testerne kaldte "usædvanlig"

Den højeste karakter gik til olien solgt under navnet H de Leos fruité vert. Det er et produkt fra Provence, fra et olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner. Den udmærker sig ved en såkaldt "grøn" smagsprofil – intenst frugtagtig, med tydelig bitterhed og en karakteristisk brændende fornemmelse i halsen.

Det sensoriske panel tildelte den hele to point ud af tre mulige i smagsscoren. Testerne konstaterede, at bitterhed og krydrethed er velafbalancerede, og at helheden giver et harmonisk indtryk. Olien klarede sig også godt i analysen af fedtsyresammensætningen.

Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som en "usædvanlig" olie, der snarere er beregnet til krævende madentusiaster end som et universelt madfedt til hverdagskøkkenet.

I praksis betyder det, at produktet fungerer fremragende til:

• salater med friske grøntsager,
• at dryppe over færdige retter som grillede grøntsager, fisk eller bøffer,
• at fremhæve smagen i enkle snacks – brød, bruschetta og ost.

Det franske magasin anbefaler at bruge olien primært kold, hvor dens aroma bevares bedst, og smagen kommer fuldt til sin ret.

En pris på linje med luksus – ikke en almindelig hyldevare

Den mest mærkbare ulempe ved rangliste-vinderen er prisen. For en halvliters flaske H de Leos fruité vert skal man af med cirka 29,60 euro – svarende til tæt på 60 euro per liter. Det er et niveau, man normalt forbinder med vin snarere end med hverdagens stegefedt.

Til sammenligning koster en standard ekstra jomfru olivenolie fra et dansk supermarked som regel en brøkdel af det. Den, der vælger denne provençalske flaske, ved formentlig godt, hvad pengene går til: terroir, håndplukket frugt, begrænset produktion og markedsføring knyttet til ejendommens kendte ejer.

Rapporten understreger derfor tydeligt, at dette ikke er et produkt, der skal erstatte den olie, man steger æg eller kotelet i. Det minder mere om et premium-krydderi – noget man afslutter en ret med lige inden servering, frem for en klassisk dressing eller sauce.

Blødgørere i olivenolie – hvor kommer de fra, og hvad betyder det?

Den mest interessante, men også mest bekymrende del af rapporten handler om sporstoffer af blødgørere i den vindende olie. Det er kemiske forbindelser, der bruges til at gøre plastik bøjeligt og holdbart. De ender i fødevarer typisk via emballage eller dele af produktionsanlæggene.

Magasinet giver H de Leos fruité vert høj karakter for smag og fedtprofil, men bemærker samtidig, at der i de testede prøver blev påvist rester af blødgørere.

Ifølge redaktionen overskred mængderne af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Ikke desto mindre udløste tilstedeværelsen af blødgørere i et luksusprodukt – solgt som en olie til særlige lejligheder – en livlig debat blandt franske læsere. Når selv en så dyr flaske indeholder lignende rester som billigere alternativer, er det svært at have fuldstændig sikkerhed for den totale "renhed" af andre produkter på hylden.

Sådan mindsker du kontakten med plastik, når du køber olivenolie

På baggrund af testresultaterne er det værd at huske et par enkle tommelfingerregler, som man sagtens kan anvende i praksis:

• Vælg olivenolie på glasflasker, helst mørke,
• undgå produkter solgt i bløde plastikdunke,
• opbevar olien væk fra varmekilder, da det reducerer migration af stoffer fra emballagen,
• lad være med at opbevare olien i mange måneder efter åbning – køb en mindre flaske og brug den hurtigere.

Hvad danske forbrugere kan lære af den franske test

Selv om ranglisten bygger på produkter fra franske butikker, er konklusionerne lette at overføre til vores hverdag. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en fejlfri sammensætning, og en billigere olie er ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig smag. Det gælder om at se bredere – på emballagetypen, olivernes oprindelse og den måde, produktet er fremstillet på.

Olivenolier med en "grøn" profil, som den franske testvinder, er typisk mere aromatiske med kraftigere bitterhed og en varmende fornemmelse i halsen. De passer perfekt til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogle kan de dog være for intense til daglig stegning eller til milde retter til børn.

Mildere "universal-olier" fungerer bedre i hjemmekøkkenet som det primære madfedt, mens dem fra den dyrere hylde kan behandles som et specialprodukt – sat frem på bordet ved siden af god flagesalt eller balsamicoeddike.

Sådan vælger du selv en god olivenolie i den danske butik

Konklusionerne fra den franske test kan omsættes til en række praktiske råd:

• Kig efter betegnelsen "ekstra jomfru" og høst- eller pressedato – ikke kun holdbarhedsdatoen,
• foretrék mørke glasflasker, særligt hvis olien skal stå i køkkenet i længere tid,
• læs den fine skrift – oplysninger om olivernes oprindelse og pressestedet fortæller mere end forsiden af etiketten,
• lad dig ikke styre udelukkende af "bio"-marketing – i sensoriske tests vinder sådanne produkter ikke altid,
• køb mindre pakninger, så du bruger olien op inden for et par måneder efter åbning.

For den danske forbruger er der endnu én interessant pointe: det franske magasin testede faktiske produkter fra butikshylderne og ikke blot producenternes egne påstande. Den slags praksis lægger pres på mærkerne for at tage sig af ikke kun smagen, men også den måde, de pakker og transporterer deres olie på.

Det er at håbe, at lignende uafhængige tests vil dukke op hyppigere på vores marked – ikke kun for olivenolier, men også for andre vegetabilske fedtstoffer. Et bevidst valg mellem en billig stegeflaskе og en dyrere salatolie kan så blive mindre af et lotterispil og mere en velinformeret beslutning baseret på pålidelige data.