En elegant etårig plante, der hurtigt viser sit sande ansigt
Om sommeren lokker den med høje blomsterstande og løftet om, at den "vokser overalt uden besvær". Og så pludselig har haven forvandlet sig til en jungle, der er umulig at tøjle.
Stadig flere haveejere søger mod etårige blomster, der overlever tørke, trives i dårlig jord og ikke kræver konstant opmærksomhed. I havecentrene sælger én bestemt plante særdeles godt – den ser ud som en drøm for travle haveejere. Problemet opstår i den næste sæson, når den uventet dukker op bogstaveligt talt overalt.
Vi taler om planten kendt som fleur araignée, eller Cleome hassleriana – på dansk kaldet kleome eller "spindelblomst" på grund af dens usædvanlige udseende. Den danner høje, slanke stængler kronet med store, kugleformede blomsterstande i hvide, lyserøde eller violette nuancer. De lange støvdragere, der stikker ud fra blomsterne, giver hele planten et let og moderne udtryk.
Bladene er tydeligt opdelt i flere dele og minder om små hænder bredt ud til siden. En fuldt udvokset plante gør et imponerende indtryk – den klæder sig særligt godt bag i et bed, ved terrassen eller langs et hegn. På afstand ser det ud som en gennemtænkt haveplanlægning, selvom den i virkeligheden opstår næsten "af sig selv".
Cleome hassleriana forener to egenskaber, som gartnere elsker: modstandsdygtighed over for vanskelige vækstforhold og overdådig blomstring uden kompliceret pleje.
Planten tåler varme, elsker fuld sol og klarer sig på gennemsnitlig eller endda ret næringsfattig jord. Når den først har slået rødder, kræver den meget lidt vand, og den optræder derfor ofte i haveguider som et eksempel på en plante "til tørke" og "til de travle". Skadedyr angriber den sjældent, og den er heller ikke særligt sårbar over for sygdomme. Det lyder som det perfekte valg til et nyetableret bed eller et sted, hvor andre planter slider sig igennem hele sommeren.
Når den "nemme plante" overtager haven
Nøglen ligger i plantens formeringsmåde. Cleome danner efter afblomstring lange bælge fyldt med frø. Når de modner og tørrer ud, åbner de sig og spreder et enormt antal frø rundt omkring. Nogle falder tæt ved moderplanten, andre transporteres med vinden, regnen eller ved havearbejde.
I den første sæson ser det hele uskyldigt ud. Man planter et par stykker, fylder et tomt sted i bedet og nyder det flotte blomstershow. Problemet viser sig først den følgende forår. Mellem de stauder, i køkkenhaven, langs stien og ved kanten af plænen dukker der titusindvis – sommetider hundredevis – af småplanter op.
Haveejere beskriver det samme forløb igen og igen: fra nogle få uskyldige planter kan haven i løbet af én sæson forvandle sig til en kamparena mod uønskede selvsåede planter.
I starten ser de unge planter harmløse ud. De har kun et par blade og er relativt skrøbelige. Det er let at overse dem under forårsarbejdet, især hvis man ikke kender det karakteristiske bladform. Men det tager blot et par uger, før de styrkes og indhenter de planter, der stod der året før i størrelse. Derefter begynder de at overskygge andre arter, og bedet mister sin ryddelige struktur.
Cleome figurerer ikke på listerne over naturskadelige arter på samme måde som visse buske eller prydgræsser. Men i skalaen af den enkelte have kan den opføre sig som en ægte "seriesæer". Den overtager pladsen fra planlagte planter, vokser op over de mere sarte arter, og ved større mængder selvsåede planter forsvinder værdifulde stauder simpelthen.
Sådan genkender du planten, inden det er for sent
Har du overtaget en have eller ikke husker, hvad du plantede for et år siden, er det værd at kigge efter disse kendetegn:
- Høje, ret stive stængler med let forgrening opad
- Blade sammensat af flere aflange "fingre", der strålende breder sig udad
- Store, luftige blomsterstande øverst på stænglen i hvide, lyserøde eller violette nuancer
- Lange, tynde støvdragere, der rækker ud over blomsterkransen og skaber et "edderkopben-effekt"
- Efter blomstring talrige, smalle bælge, der hænger ned fra stænglerne
Opdager du småplanter med dette udseende på steder, hvor du ikke har plantet noget – reagér hurtigt. Tidlig fjernelse er langt nemmere end at kæmpe mod fuldt udvoksede eksemplarer midt i sæsonen.
Effektiv begrænsning af selvsåning trin for trin
Nøglen til at holde denne plante under kontrol er at afskære dens mulighed for at sprede frø. Det kan lade sig gøre uden fuldstændig at give afkald på arten, men det kræver en smule konsekvens.
| Sæsonens fase | Handling |
|---|---|
| Fuld blomstring | Fjern løbende afblomstrede blomsterstande, inden der dannes synlige frøbælge. |
| Slutningen af sommeren | Klip planterne ned, når de begynder at fælde, frem for at lade dem stå "for syns skyld" til vinter. |
| Tidligt forår | Gennemgå bed og stier, og fjern alle unge småplanter med rod. |
| Efter lugning | Læg et tykt lag mulch ud, som besværliggør spiringen af resterende frø. |
Ved et lille antal planter er det nok systematisk at knipse afblomstrede hoveder af. Det forlænger faktisk blomstringen på samme tid, fordi planten ikke bruger energi på at danne frø. Ved større beplantninger er det fornuftigt at planlægge en eller to større klipninger i slutningen af sommeren, når de fleste stængler har haft deres primære farveshow.
Smid aldrig plantedele med umodne frøbælge i komposten. Selv om de ser tørre ud, kan en del af frøene stadig spire i kommende år.
På større arealer vælger nogle gartnere bladsprøjtning mod småplanter, der vokser på steder, der er svære at nå med hænderne. Her skal man være meget forsigtig, så midlet ikke rammer andre prydplanter eller grøntsager. Når den uønskede "plantage" er ryddet op, er det en god idé at lægge et tykt lag barkflis, træflis eller anden mulch ud, som begrænser lystilgangen til frøene i jorden.
Bedre alternativer: smukke uden invasion
Planlægger du netop nu nye beplantninger og søger en høj sommerplante med et lignende udtryk men en roligere natur, så overvej hjemmehørende arter eller tørketålende stauder med stabile vækstmønstre.
En god retning er nektarrige planter, der reelt støtter insekter, uden at de spreder sig aggressivt. Forskning fra den amerikanske entomolog Doug Tallamy peger på en interessant pointe: en lille andel af hjemmehørende plantearter er ansvarlig for at opretholde langt størstedelen af sommerfugle- og mølarterne. I praksis betyder det, at et bevidst valg af blot et par gennemtænkte planter gør mere for naturen end at satse på spektakulære men lidt nyttesløse etårige "stjerner".
Inden du køber en ny "vidunderplante til tørke", er det værd at stille dig selv eller sælgeren et par enkle spørgsmål:
- Nævner beskrivelsen "rigelig selvsåning" eller at planten "kommer igen af sig selv hvert år"?
- Hvad danner planten efter blomstring – er det talrige frø, eller snarere dekorative men lidt fertile frugter?
- Har arten lokale modstykker, der tilbyder ly til bestøvere og fugle?
- Kan den om nødvendigt nemt fjernes fra bedet uden at grave dybt?
Hvornår bør du opgive kleome helt?
Der er situationer, hvor det er klogere at undlade denne art fra starten. Det gælder særligt i små haver, hvor hvert kvadratmeter tæller dobbelt, i forhaver uden hegn ud mod enge eller uopdyrkede arealer, samt på steder, der grænser op til køkkenhaven, hvor ingen uplanlagte "gæster" er velkomne.
I disse rum er det sikrere at satse på sommerkvitrende stauder, der holder sig på det samme sted i mange år og ikke forvandler sig til en "vandrende skov". Høje solhatte, rudbeckier, pragtknopurter eller visse sorter af prydssalvie giver et lignende, levende udtryk og tiltrækker masser af insekter. Samtidig er deres selvsåning markant mere beskeden og lettere at holde styr på.
Sådan planlægger du en "doven have" uden at fortryde det
Trenden med haver, der "passer sig selv", giver god mening. Stadig længere tørkeperioder, vandrestriktioner og mangel på tid får os til at søge mod modstandsdygtige og lidt krævende planter. Problemet opstår, når vi forveksler nem dyrkning med fuldstændig vedligeholdelsesfri og undlader at undersøge, hvordan en plante opfører sig efter et par sæsoner.
Den fornuftige tilgang er at kombinere flere egenskaber: tørkemodstandsdygtighed, gavnlighed for dyr, forudsigeligt vækstmønster og rimelig selvsåning. Etårige stjerner som kleome kan sagtens have en plads i haven som et kortvarigt indslag, men det er klogt på forhånd at beslutte, at vi ikke lader dem regere hele haven. Systematisk fjernelse af frøstande, hurtig reaktion på småplanter og et bevidst valg af alternativer sikrer, at haven forbliver venlig – for øjet og for naturen – uden et årligt slag mod en plante, der "skulle have været så bekvem".
