En tilsyneladende uskyldig bold med alvorlige konsekvenser
Ved første øjekast ser det helt harmløst ud: en klassisk gul bold, hunden der sprinter afsted efter den, og en tilfreds ejer på en gåtur i parken. Det er et billede, vi kender fra strande, parker og forstadsenge overalt i landet.
Bolden virker ideel – den er billig, let at finde, og hundene elsker den. Men et stigende antal dyrlæger slår nu alarm: dette tilsyneladende uskyldige stykke legetøj kan i løbet af få år ødelægge hundens tænder fuldstændigt – og skaden kan ikke rulles tilbage.
Derfor er tennisbolden så populær blandt hundeejere
Det er svært at bebrejde ejerne. Denne type bold har alt, hvad man søger i et hundeleg: den sprætter godt, lokker hunden til at jage, er nem at gribe og koster næsten ingenting. Den kan ligge i jakkelommen og er altid klar til et hurtigt kast.
Problemet er, at bolde af denne type er designet til et helt andet formål. De er konstrueret til at modstå slag fra en ketsjer og kontakt med et hårdt underlag – ikke til langvarig, kraftig tygning i en hundekæbe. Ingen tog hensyn til emaljens sårbarhed eller den følsomme tandmasse.
Det, der for et menneske blot er en sportslig bold, kan for en hund fungere som sandpapir, der dag efter dag presses ind mellem tænderne.
Sådan bliver bolden til en "fil" mod tandemaljefilen
Det centrale problem gemmer sig i det bløde, fnugrede materiale på boldens overflade. Det fibrøse lag fungerer som en magnet for snavs: sand, støv, jord og andre hårde partikler fra underlaget samles uophørligt i overfladen.
Bare nogle få minutters kast hen over en græsplæne, et mudret stykke jord eller et grusdækket underlag er nok til, at boldoverfladen begynder at samle partikler, der næsten er usynlige for det blotte øje. Hundens spyt træder nu i kraft – det fungerer som et bindemiddel, der samler alt til én ru masse. For ejeren ser bolden stadig normal ud, men for dyrets tænder er den blevet til en miniaturerasp.
Hvad der sker med tanden ved hvert enkelt greb
Når hunden griber fat i bolden og maler den rundt i munden, opstår der et fænomen, der minder om langvarig slibning. Fiberlaget, der er mættet med spyt og blandet med sand, opfører sig som fint sandpapir. Hver gang dyret presser bolden sammen med tænderne eller trøster sig med den, slider overfladestrukturen mod tandemaljefilen.
Det handler ikke om én enkelt skade, men om tusindvis af mikroskader på tandemaljefilen, der opbygges måned efter måned – og ofte år efter år med daglig leg.
Det er særligt hjørnetænderne og præmolarerne, der lider mest, da de hyppigst bruges til at gribe og holde fast i legetøjet. Hos en hund, der gerne tygger længe på bolden, minder processen om konstant polering af tænderne med en hård slibepasta.
Konsekvenserne: slidte hjørnetænder, smerter og alvorlige tandproblemer
Tandemalje vokser ikke ud igen. Når den først begynder at forsvinde, er der ingen vej tilbage. Med tiden kan hundens tænder se helt anderledes ud end hos et rask dyr. I stedet for skarpt tilspidsede hjørnetænder ser man "afskårne" søjler, der nogle steder er slebet næsten ned til tandkødslinjen.
I midten af en sådan slidt overflade dukker der ofte en mørkere plet op. Det er et alarmtegn: det tynde beskyttende lag er ikke længere tilstrækkeligt, og de dybere lag af tanden nærmer sig farligt tæt på tandnerven. Nerven indeholder blodkar og nerver, så blotlæggelse af den betyder stærke smerter og risiko for infektion.
I de mest alvorlige tilfælde opstår der betændelse, tandnervens død og i sidste ende behov for fjernelse af tanden i fuld narkose.
Problemet forværres af, at hunde sjældent tydeligt viser, at de har ondt i munden. De jamrer ikke nødvendigvis og holder ikke straks op med at lege. Smerten opbygges langsomt, dyret tilpasser sig og undgår kun de værste stimuli, som f.eks. hårde tyggeting. For ejeren kan signalerne være subtile og svære at aflæse.
Bekymrende symptomer, man bør holde øje med
- Hjørnetænderne ser "afskårede" ud og er kortere end tidligere
- Der er synlige glatte, polerede og flade overflader på tandspidserne
- Mørke punkter midt på sådanne flade pletter
- Hunden tygger mere på den ene side af munden
- Den undgår hårdere legetøj, men tygger intensivt på bløde genstande
- Den savler mere under spisning eller ved berøring af mundregionen
Ved ethvert af disse symptomer bør man booke en tandlægekonsultation hos en dyrlæge – helst én med erfaring i tandbehandlinger på dyr.
Et sikrere alternativ: gummibolde designet specifikt til hunde
Heldigvis behøver man ikke give afkald på apportering. Det handler om at skifte type legetøj – ikke hele aktiviteten. På markedet findes der mange bolde, der er designet specielt med hundens behov for øje. De er typisk fremstillet af glat gummi, silikone eller termoplastiske materialer, der er egnet til kontakt med tænder.
Nøglen ligger i en glat overflade uden et fibøst lag, der kan binde sand og andre hårde partikler.
En sådan bold:
- Samler ikke sand og jord i sit materiale
- Skylles let rene under rindende vand
- Er elastisk, men ikke så hård, at den skader tænderne ved slag
- Kan springe mindst lige så godt, så legen forbliver attraktiv
Hvad man skal kigge efter, når man vælger en bold til sin hund
| Kriterium | Hvad man bør vælge | Hvad man bør undgå |
|---|---|---|
| Overflade | Helt glat, uden fnug og stof | Fnugret, filtlignende eller stofbeklædt |
| Materiale | Gummi, kautsjuk eller termoplast beregnet til hunde | Sportsbolde, der ikke er beregnet til dyr |
| Størrelse | Så stor, at hunden ikke kan skjule den bag kindtænderne | For små bolde, der let kan presses hårdt sammen eller sluges |
| Hårdhed | Giver efter under kæbetryk, men er elastisk | Meget hårde materialer uden fleksibilitet |
Sådan ændrer man vaner, når hunden elsker sin gamle bold
Mange ejere er bekymrede for, at deres elskede firbenede ven ikke vil acceptere en ny bold. I praksis er det som oftest nok at bytte bolden ud med en ny, der er mere attraktiv set fra hundens perspektiv.
Et par enkle tricks kan hjælpe:
- Vælg en ny bold i en intens farve, der er let at se i græsset
- Begynd at lege med den nye bold med entusiasme og ignorer den gamle
- Du kan derhjemme lægge bolden i en pose sammen med godbidder, så den får "den gode" duft
- Leg udelukkende med den nye bold i et par dage og gem den gamle helt væk
De fleste hunde skifter ret hurtigt interesse til det objekt, som ejeren tilbyder oftest og ved hvilket der sker noget spændende.
Regelmæssige mundhuleundersøgelser er en vigtig del af hundens pleje
Spørgsmålet om bolde er blot én del af historien om hundetænder. Selv efter at have skiftet legetøj er det klogt at opbygge en vane med jævnligt at se hunden i munden. En kort, rolig inspektion hvert par dage gør det muligt at opdage forandringer på et meget tidligt stadie.
I forbindelse med vaccinationsbesøg kan man bede dyrlægen om at vurdere tændernes tilstand. Stadig flere klinikker tilbyder fuld stomatologisk diagnostik, herunder røntgenbilleder taget under narkose, hvis situationen kræver det. På den måde undgår man situationer, hvor det først er stærke smerter og hævelse i munden, der tvinger ejeren til akut indgriben.
Andre ting, der skader hundens tænder udover sportsbolde
Bolde med fibøst overtræk er ikke den eneste risikofaktor. Hundens tandemalje lider også af andre årsager. Det er værd at overveje følgende:
- Alt for hårde tyggeting som knogler, gevir og meget hårde pressede "kødben"
- At give knogler direkte fra fryseren i sommervarmen
- Træklegeleg med meget hårde genstande
- Forsømmelse af mundhygiejnen – tandsten fremskynder også tændernes nedbrydning
Valget af det rigtige legetøj kombineret med regelmæssig tandbørstning kan forlænge hundens tandsundhed med mange år. Hunde lever længere og længere, og tandproblemer er hos dem ved at blive ligeså udbredte som hos mennesker over fyrre.
At bytte én tilsyneladende ubetydelig bold ud med et gennemtænkt, sikkert gummialternativ er en lille ændring i hverdagen – men en enorm forskel for dyrets tænder. For hunden handler det stadig om bevægelse, jagt og samvær med ejeren. Hvilken bold der bruges, er ligegyldigt for den – men konsekvenserne af dette valg vil dens tandsæt mærke om nogle år.
