En støvet gammel optagelse er pludselig blevet guldgrubbe for forskere
En gammel, næsten glemt optagelse fra slutningen af 1940'erne har skabt stor begejstring blandt forskere, der studerer hvalernes kommunikation. Det er ikke ofte, at arkivmateriale fra den tid ryster et helt videnskabeligt felt – men det er præcis, hvad der er sket her.
På en plastikplade fra 1949 er sangen fra en pukkelhval bevaret fra en tid, hvor havene var langt mere stille end i dag. For forskerne er det som en rejse tilbage i tiden: de kan høre, hvordan havets lydlandskab lød, før masseskibsfartens støj tog over – og sammenligne det med, hvad moderne hydrofoner optager nu.
Et tilfældigt fund blev til en videnskabelig skat
Forskere fra den amerikanske institution Woods Hole Oceanographic Institution stødte på optagelsen ved et tilfælde, mens de gennemgik arkivmateriale fra marinens sonartests. I marts 1949 sejlede en gruppe videnskabsfolk ud for Bermudas for at afprøve nyt undervandsudstyr. Deres mål var militærteknologi – ikke havdyr.
På et tidspunkt slukkede et af teamets medlemmer motoren for bedre at kunne høre signalerne fra dybet. I stilheden begyndte lange, bølgende lyde at trænge igennem. Dengang forstod de færreste, at det var pukkelhvaler, der sang – hvalenes sang fascinerede endnu ikke offentligheden, og videnskaben var kun i sin spæde begyndelse på området.
Plastikpladen fra 1949 indeholder en af de ældste kendte optagelser af pukkelhvalens sang – optaget to årtier før Roger Paynes banebrydende forskning på området.
I stedet for et almindeligt magnetbånd blev der brugt en ombygget diktafon med et plastikbaseret medie. Den tekniske detalje viste sig at være afgørende. Bånd fra den periode henfalder ofte eller mister kvalitet over tid, men plastikpladen overlevede i arkivet i overraskende god stand.
Havet før støjens æra: stille baggrund, renere sang
1940'erne var en helt anden tidsalder for marin akustik. Skibstrafikken var langt mere begrænset – gigantiske containerskibe eksisterede slet ikke, og handelsflåden var stadig ved at genopbygge sig selv efter krigen. Bermuda-optagelsen giver os mulighed for at høre, hvordan en pukkelhvals sang lød i et nærmest "analogt" hav: med minimal støj fra skruer, turbiner og sonarer.
Moderne optagelser fra de samme farvande tegner et helt andet billede. Baggrunden domineres nu af:
- En konstant, dyb brummen fra motorer på store skibe
- Mekanisk støj fra turbiner og drivaksler
- Signaler fra aktive militær- og kommercielle sonarer
Kontrasten mellem dengang og nu er slående – og det er netop det, der gør denne tilfældige optagelse fra 1949 så uvurderlig for forskningen i, hvordan havets lydmiljø har forandret sig over årtier.
