En fugl der ignorerer dit fulde foderhus
Vinter, frost, foderhuset fyldt med lækkerier – og solsorten vandrer stadig rundt på jorden og ignorerer alt, hvad der hænger i træet. Det undrer mange fuglevenner. Andre fugle stimler om sunket og frø, mens den sorte fugl med det gule næb tilsyneladende ikke fatter pointen.
Det er dog hverken lunefuldhed eller dumhed. Det er resultatet af tusindvis af års tilpasning til et liv tæt på jordoverfladen – ikke på dinglede foderstativer.
Hvorfor solsorten ignorerer et fyldt foderhus
En fugl der principielt holder sig til jorden
Solsorten er ingen akrobat som mejsen. Den kan sagtens se de hængende fedtkugler fra lang afstand, men instinktet siger den: led efter mad på jorden. Den har kraftige ben, et skarpt blik og en krop skabt til at hoppe hen over græs, rode i løvtæpper og kradse i muld. En gren med et foderhus er for den en unaturlig situation – fuld af risiko for fald og rovdyrsangreb.
Solsorten stoler instinktivt på det, der gemmer sig under dens fødder, ikke på det der svinger over dens hoved i en snor.
Selv i den bitreste kulde vil den altså gå rundt i sneen, kigge under blade og lede efter det, vi ikke umiddelbart ser: små insekter, larver, regnorme og bløde planterester.
Enormt energiforbrug ved lave temperaturer
En kold vintermorgener er for solsorten ikke blot ubehagelig. Det er en kamp for overlevelse. Den lille krop mister varme ekstremt hurtigt, så fuglen er nødt til at spise hyppigt og næringsrigt. Hvert unødvendigt energispild, hvert mislykket forsøg på at nå hård føde, er ressourcer den aldrig får igen.
Hængende frø eller froststive fedtkugler er en dårlig forretning for den: den skal klatre, balancere og ender alligevel ofte med ikke at kunne spise noget som helst.
Bladene i haven som naturlig vinterkantine
Hvordan et løvtæppe skaber vintermikroklima
For mange haveejere er sammenrebet og bortskaffet løv ensbetydende med "orden". For solsorten er det en katastrofe. Et lag blade ved buskene virker som et tæppe. Det isolerer jorden, bremser frysning og holder temperaturen lige under overfladen en smule højere end på den åbne plæne.
I dette tynde, ikke-frosne lag er der stadig liv. Mikroorganismer nedbryder organisk materiale, og indeni gemmer der sig larver, små hvirvelløse dyr og andre proteinkilder. For solsorten er det et virkeligt regenererende buffet.
Hvorfor solsorten har så stort behov for protein
Om vinteren tænker vi primært på fedt som brændstof for fugle. For solsorten er billedet lidt anderledes. Dens organisme er vant til en kost bestående af insekter, regnorme og bløde frugter – og den har fortsat brug for en solid mængde animalsk protein.
Under blade finder solsorten det, selv den fedeste fedtkugle ikke kan give den: blødt, letfordøjeligt protein i form af larver og regnorme.
Når buskene er afpillede og plænen "perfekt ryddet", mister fuglen et af sine vigtigste fourageringsområder. At lade blade ligge i hjørnerne af haven er derfor ikke sjusk – det er reel hjælp.
Solsortens næb og foderhuse med hårde frø
Hvad "blødt næb" egentlig betyder i praksis
Solsorten har et slank og relativt delikat næb. Den kan ikke klare en hård solsikkefrøskal som kærnebidere eller spurve. For den er en blanding fuld af store, uskalede frø i princippet ubrugelig. Den kan måske nappe mindre stykker, men den energimæssige omkostning ved sådan et måltid er høj og udbyttet lille.
Resultatet er, at fuglen instinktivt omgår det foderhus, som er et paradis for mange andre arter. Den søger noget, der kan sluges direkte, uden at skulle skrælles eller knuses.
Når bærene på buskene bliver til sten
Om efteråret spiser solsorte gerne vedbend-, hyldebær og andre bær. Kolde nætter forvandler dem imidlertid til hårde, udtørrede kugler. Efter flere omgange frost er selv de frugter, der sidder tilbage på grenene, dårligt egnede til at spise. De er tørre, næringsfattige og svære at gennembore med et fint næb.
Derfor går solsorten midt om vinteren næsten fuldstændigt "ned på jorden" – bogstaveligt talt. Under løv og muld finder den stadig bløde mundfulde, som hverken skal knuses eller skrælles.
Sådan hjælper du virkelig solsorten i din have
En vintermenu solsorten spiser med appetit
I stedet for at tilføje endnu en fedtkugle er det en god idé at lave et særligt "hjørne" til jordnære fugle. Det, der virker bedst, er bløde og letspiste fødevarer:
- Frugt: let rådne æbler og pærer skåret i halve og lagt med snitfladen opad, så solsorten nemt kan nå frugtkødet.
- Rosiner: det er en fordel at udbløde dem i lunkent vand på forhånd, så de bliver bløde og fugtige.
- Havregryn: let dryppet med planteolie – for eksempel rapsolie – hvilket øger måltidets energiværdi.
- Færdige blandinger til insektædende fugle: indeholder typisk tørrede melorme og andre proteinkilder.
For solsorten er blød mad det bedste: frugt, havregryn, larver – ikke hårde frø der kræver knusning.
Hvor du skal lægge maden, så solsorten føler sig tryg
Placeringen er afgørende. Midten af en åben flisebelagt terrasse er for solsorten et sted, der er sårbart fra alle sider. I naturen fourager denne fugl tæt på buske og tæt krat, hvorfra den med ét hop kan søge ly hvis der er fare.
De bedste fodringspunkter er:
| Sted | Derfor passer det til solsorte |
|---|---|
| Ved hæk eller tæt busk | Giver hurtig ly og en følelse af sikkerhed |
| På bar jord eller græs | Minder om naturligt fourageringsområde, nemt at "pikke" i |
| Langt fra steder hvor katte kan ligge på lur | Begrænser risikoen for pludseligt rovdyrsangreb |
Det er en god idé at sprede maden over et større areal frem for at samle det ét sted. Det mindsker aggression fuglene imellem, for solsorte kan være overraskende territoriale – selv om vinteren.
Sikkerhed ved fodring på jorden
Sådan beskytter du solsorten mod katte og andre rovdyr
Fodring ved jordniveau har én alvorlig ulempe: fuglene bliver et let bytte for katte. Et dyr, der gemmer sig i buskene, kan kaste sig ud i et angreb på et splitsekund. Et øjebliks uopmærksomhed hos en fugl, der er bøjet over et stykke æble, kan koste den livet.
Fodringszonen bør kombinere to ting: fri udsigt i 1-2 meter rundt om og en tæt busk lige ved siden af som øjeblikkelig flugtrute.
Læg ikke mad ved veranda, kroge, under terrassen eller i nærheden af en brændestabl – det er ideelle skjulesteder for rovdyr. Det er også en god idé at reagere, hvis du ser naboens kat regelmæssigt patruljere et bestemt sted i haven.
Foderhus i vejret og "restaurant" på jorden
En god haveopsætning rummer to niveauer: et ophængt foderhus til mejser, spurve og grønirisk samt et lavt, specielt sted til solsorten og andre jordnære fugle som vindrosler og sjaggere.
På jorden serverer du bløde produkter, og i foderhuset ovenover lægger du hårde frø, nødder og solsikke. Hertil en flad skål med vand, der jævnligt fyldes op. På frostdage er det en hjælp at hælde let lunkent vand i, så det ikke fryser til is med det samme.
Hvad du ellers kan gøre for solsorte i din have
På længere sigt giver selve haveindretningen mest. Tætte hække, buske med spiselige bær, hjørner der får lov at være lidt vildere, blade der ikke fejes væk under alle buske – alt dette skaber et rum, hvor solsorten har noget at spise og et sted at gemme sig hele året rundt.
Det er også værd at vide, at solsorten hurtigt lærer mønstrene i vores have. Lægger du hver morgen på samme stille sted en portion frugt og havregryn frem, vil fuglene begynde at betragte det som en fast og relativt sikker energikilde. Det kan være afgørende for deres overlevelse under de hårdeste frostvejr.
