En international undersøgelse afslørerede franskmændenes kulinariske stolthed
En international undersøgelse foretaget i forbindelse med lanceringen af Michelin-guiden 2026 viste utvetydigt, hvilken ret franskmændene betragter som deres kulinariske varemærke.
Undersøgelsen, som blev gennemført lige inden de nye Michelin-stjerner blev annonceret, afslørede et fascinerende billede af den franske madidentitet. Blandt oste, pandekager og berømte gratiner var det en ret, der simrer langsomt i rødvin, og som forbindes med hjemlig varme og lange, afslappede søndagsfrokoster, der trak det længste strå.
Franskmændene spurgt om deres tallerken: Enorm kulinarisk stolthed
Undersøgelsen blev udført af instituttet Ipsos og gennemført online blandt en repræsentativ gruppe på tusind personer i alderen 18 til 75 år. Spørgsmålet var tilsyneladende enkelt: Hvordan opfatter de deres eget køkken, og hvilke traditionelle retter dukker faktisk stadig op på deres borde?
Resultaterne taler for sig selv. Hele 97 procent af de adspurgte erklærede, at de har et positivt syn på deres lands gastronomiske traditioner. Året før var dette tal fem procentpoint lavere, hvilket tyder på, at det franske køkken i franskmændenes egne øjne oplever en lille, men tydelig renæssance.
Den stærke tilknytning til det nationale køkken afspejles i daglige vaner: Det store flertal af franskmænd laver regelmæssigt traditionelle retter derhjemme.
Næsten syv ud af ti siger, at de mindst én gang om ugen vender tilbage til klassiske, regionale retter. Andelen af dem, der selv tilbereder dem, er endnu højere – mange henter inspiration fra madportaler eller fra familienotater, der er gået i arv fra generation til generation.
Ét spørgsmål: Hvilken ret repræsenterer Frankrig bedst?
Den centrale del af undersøgelsen handlede om at vælge en symbolsk "ambassadør" for det franske køkken. Deltagerne fik præsenteret en liste over de mest kendte klassikere – fra ostegratiner til simreretter i én gryde – og blev bedt om at pege på den ene ret, der efter deres mening bedst indfanger det franske køkkens karakter i udlandet.
Det handlede ikke om den mest elskede ret, men om den, man nemt kan forestille sig i en typisk parisisk bistro – eller i en "fransk" restaurant i Tokyo, New York eller København. En ret, der i resten af verdens øjne opsummerer den franske tilgang til mad: langsom tilberedning, dyb saucetradition, vinens betydning og det fælles bord.
Boeuf bourguignon vinder – simret, mørk og fyldt med smag
Den klare vinder var boeuf bourguignon. Hele 46 procent af de adspurgte pegede på netop denne grydeklassiker som den ret, der bedst forbindes med Frankrig på verdenskortet. Bemærkelsesværdigt nok er det andet år i træk, at samme ret vinder – i den foregående udgave af undersøgelsen fik den 39 procent af stemmerne, så dens position er blevet endnu mere befæstet.
Hvad skyldes det resultatet? Retten samler på en og samme gang alt det, en gennemsnitlig person forbinder med fransk madlavning: kød af høj kvalitet, rødvin, lang og langsom simring over svag varme og en uforhastet frokost i familiens skød. Det er på én gang rustikt og elegant – egnet til at blive serveret i et enkelt landhus såvel som på en restaurant med hvide duge.
Selvom navnet tydeligt peger på Bourgogne-regionen, har retten for længst overskredet sine lokale grænser. Den er blevet en ret for hele landet og med tiden et brand i sig selv. På danske restauranter dukker den også stadig hyppigere op på menukortet – til tider i en lettere udgave, til tider tro mod den klassiske opskrift med bacon, champignoner og små løg.
Ikke kun boeuf bourguignon: Hvad listen over yndlingsklassikere ellers afslører
Den detaljerede rangordning viser tydeligt, at den franske kærlighed til eget køkken primært drejer sig om mættende retter beregnet til at dele. Tunge simreretter, gratiner og fyldige retter, der typisk serveres i en stor fælles skål, rangerer højt.
Selvom de præcise procenttal for alle positioner ikke er blevet offentliggjort i undersøgelsesbeskrivelsen, er der antydet flere andre favoritter, som også er velkendte for madentusiaster uden for Frankrig. Det drejer sig blandt andet om en tung, kødfuld gryderet fra det sydvestlige Frankrig, en cremet kalvegryde i hvid sauce, oste-og-kartoffelretter samt traditionelle pandekager med let saltet smør.
| Rettens type | Klassisk eksempel | Hvad symboliserer det for franskmændene |
|---|---|---|
| Langsomt simret gryderet | Boeuf bourguignon | Vin, tid og familiefrokost |
| Fyldig bønne- og kødgryderet | Sydfransk cassoulet | Mættende mad til koldere dage |
| Cremet gryderet i lys sauce | Klassisk blanquette de veau | Mild smag, hjemmelavet comfort food |
| Oste-hit til vinteren | Forskellige varianter af ostegratiner | Samvær med venner, bjergene, skisæsonen |
| Simpel dessert eller sødt aftensmåltid | Pandekager med smør og sukker | Barndommen, mormors køkken |
Oversigten viser med al tydelighed, at det i den brede bevidsthed er retter med evnen til at transportere én til et bestemt sted, der vinder. Sydfrankrig, Alperne, Bourgogne. For mange respondenter handler det ikke kun om smag, men om et kulinarisk landkort – hvert bid fører én til et andet landskab, en anden historie og en anden måde at tilbringe tid ved bordet.
Hvilken region opfattes som den mest "velsmagende"
Undersøgelsen berørte også spørgsmålet om regioner. Det sydvestlige Frankrig, forbundet med fed and, bønner og aromatiske gryderetter, anses for det mest kulinarisk attraktive område. Omkring halvdelen af respondenterne mener det. Langt bagefter følger områderne omkring Alperne og Lyon, samt den region tæt på grænsen til Tyskland, der er berømt for kål, pølser og kager.
Boeuf bourguignon er i dette billede en slags undtagelse. En ret, der voksede frem i én enkelt region, brød ud af sine lokale rammer og er blevet symbol på hele landet – og den distancerer i undersøgelsen osteklassikerne og pandekagerne med bred margen.
Hjemmelavet mad versus restauranter: Hvor lever den kulinariske tradition?
Undersøgelsen viser også, at den franske tradition ikke udelukkende lever på menukortene i prisvindende restauranter. Flertallet af respondenterne erklærer, at traditionelle retter regelmæssigt dukker op på deres borde i ganske almindelige uger – uden nogen særlig anledning. Sådanne simre- eller gratinretter lander ofte i ovnen tidligt om søndagen, så de langsomt når deres fulde smag, når familien samles til frokost.
- Cirka 70 procent af de adspurgte tilbereder klassiske retter mindst én gang om ugen.
- Næsten 80 procent laver dem selv derhjemme.
- 62 procent henter inspiration fra opskrifter på madportaler.
- 48 procent bruger opskrifter, der er gået i arv i familien.
Denne fordeling afslører en interessant blanding: Moderne videnskilder som madportaler og sociale medier mødes med traditionel hjemmemadlavning. Mange søger online efter en ret fra barndommen, fordi morfars eller mormors gamle opskriftshæfte ikke altid er inden for rækkevidde.
Når en franskmand tidligt om søndagen sætter en gryde med oksekød og rødvin over varmen, tilbereder han ikke blot et måltid – han vedligeholder også et bestemt billede af sit land.
Hvad dette valg fortæller den danske læser
For danske læsere kan undersøgelsens resultat være et interessant perspektiv at holde op mod vores egen madkultur. Også herhjemme findes der retter, der fungerer som symboler – stegt flæsk med persillesovs, flæskesteg, brunede kartofler. Franskmændene, når de stilles det samme spørgsmål om en "flagskibsret", peger på langsomt simret oksekød i rødvinssauce. De vælger ikke en dessert, en hurtig snack eller et imponerende forretter-showstykke, men noget der kræver tid og tålmodighed.
Det kan forklare, hvorfor det franske køkken sommetider opfattes som krævende. I praksis er opskriften på boeuf bourguignon ikke mere kompliceret end en dansk oksegryderet – den kræver snarere god planlægning af tid end avancerede teknikker. For mange madentusiaster er det faktisk en ideel "søndagsret": Man starter forberedelserne tidligt, og siden passer retten næsten sig selv og udvikler sine smage stille og roligt i gryden.
Sådan kan man lade sig inspirere i det danske køkken
Boeuf bourguignon dukker stadig hyppigere op på danske middagsborde – ikke kun på restauranter. Mange hjemmekok tilpasser retten til lokale forhold og erstatter visse ingredienser med det, der nemmere er til rådighed. Grundstammen er stadig den lange simring af kød i vin, men proportioner og tilbehør kan justeres efter egne smagspræferencer.
For dem, der begynder at udforske det franske køkken, kan en sådan gryderet være et godt første skridt. Den kombinerer den velkendte form for en ret i én gryde med en smule anderledes tilgang: fokus på vinens kvalitet, ordentlig bruning af kødet og langsom reduktion af saucen. Til gengæld giver den en ret, der sagtens kan holde til en elegant middag – selvom det primært kræver tålmodighed og ikke professionelt udstyr.
Når man ser på resultaterne af den franske undersøgelse, er det naturligt at spørge sig selv, hvilken ret danskerne ville vælge, hvis en tilsvarende undersøgelse blev gennemført herhjemme. Ville den traditionelle hønsekødssuppe vinde, eller måske æbleskiver, eller en ny fortolkning af det regionale køkken? Franskmændene har allerede peget på deres favorit – og gjort det med bemærkelsesværdig enighed – ved at sætte en gryde fyldt med langsomt simret kød i rødvin øverst som det mest repræsentative smagsudtryk for deres land i hele verdens øjne.
