Sådan fodrer briter fugle om vinteren: det simple trick, der virker bedre end brødkrummer

Det handler ikke om magi – men om en helt anden tilgang til fuglefodring

På de britiske øer er det at fodre fugle om vinteren ikke bare et spontant indfald, hvor man smider brødrester ud ad køkkenvinduet. Det er et dagligt ritual, nøje gennemtænkt med hensyn til energi, sikkerhed og fuglenes generelle sundhed. Resultatet? Haver der summer af liv, selv når de fleste planter er sunket i vinterdvale.

Derfor bliver fuglene i engelske haver hele vinteren

Hemmeligheden ligger i tankegangen. I mange britiske hjem betragtes vinterfodring som reel overlevelseshjælp – ikke som en hyggelig kuriositet til et godt foto. Indbyggerne forstår, at fugle om vinteren primært kæmper for kalorier.

Korte dage, lange kolde nætter og lidt naturlig føde betyder, at hvert gram mad skal være energitæt. Der hvor fuglefoderet er højkalorisk, gør fuglene ikke bare et hurtigt indhug og flyver videre. De vender tilbage dag efter dag, husker stedet, og behandler efterhånden haven som deres faste base.

Energirig fodring om vinteren er forskellen mellem at "overleve nødtørftigt" og "gå ind i ynglesæsonen i god form".

I praksis betyder det mere fuglekvidder om foråret, flere kuld unger i nærheden, og for havens vedkommende – naturlig beskyttelse mod en del skadedyr, som fuglene flittigt plukker fra buske og bede.

Hvad der virkelig virker: fedt og protein frem for "fyld-mad"

Den største forskel mellem typisk impulsiv vinterfodring og den britiske tilgang ligger i selve madvalget. Øboerne sætter deres lid til fedt og protein – ikke billige kornblandinger eller køkkenrester.

Fødevarer der giver fuglene reel energi

• Pillede solsikkekerner – meget fedtrige og lette at spise selv for mindre fuglearter. Hvert frø er et ordentligt energiskud, uden hård skal der skal brydes igennem.
• Fedtblokke eller fedt-kugler med tilsætning af insekter – erstatter om vinteren manglen på naturlige hvirvelløse dyr. For mejser og spætter svarer det til en højenergetisk proteinbar.
• Usaltede og uristede jordnødder – meget kalorierige, populære hos mejser og spætmejser. De gives ofte hakket for at mindske risikoen for, at mindre fugle sætter sig fast i halsen.
• Små, fedtholdige frø, fx nigerfrø – meget værdsatte af finker, grønstillinger og andre frøfugle, der har specialiseret sig i at sortere bittesmå frø.

En sådan menu giver fuglene brændstof til den lange nat. Ét godt måltid om aftenen kan afgøre, om en lille krop klarer sig igennem ti til tolv timers frost.

Hvad du bør undgå i foderbrættet

I mange haver havner der stadig ting, der gør fuglene mere skade end gavn. Det gælder særligt:

• brød – mætter kun kortvarigt, indeholder næsten ingen fedt eller protein af værdi, og kan desuden mugne og forurene omgivelserne,
• billige blandinger baseret primært på hvede og majs – store korn ender hos kun få arter, mens de fleste mindre fugle ikke kan bruge dem.

Har du et begrænset budget, er det bedre at hælde en lille portion gode solsikkekerner i foderbrættet end et fuld bræt med en billig blanding med lav energiværdi.

En simpel opskrift på hjemmelavede fedtblokke

I britiske haver er færdiglavede fedtkugler og -blokke enormt populære. Mange haveejere laver dem selv – det er billigere, og man ved præcis, hvad der er i dem.

Nedenfor ses et eksempel på proportioner, der er lette at eftergøre:

Fedtet smeltes blot ved svag varme, tages af komfuret og røres sammen med de øvrige ingredienser. Massen hældes derefter i små forme – fx silikoneformer til muffins. Efter afkøling i køleskabet kan blokkene hænges op i net, metalkorve eller lægges på en fast hylde i haven.

Sådan placerer du foderbrættet, så fuglene føler sig trygge

I britiske haver ser man næsten altid det samme: variation i foderpunkterne. Det handler ikke kun om, hvad vi tilbyder – men også om hvor og hvordan.

• Forskellige højder – foderbrætter på pæle og hængt op i træer til mejser, træløbere og spætmejser; lave platforme eller jordnære "spisesteder" til solsorte og rødhals.
• Små portioner, men hyppigt – i stedet for at fylde brættet op én gang om dagen supplerer briterne med små mængder ad gangen, hvilket begrænser spild og tiltrækker friske fugle.
• Spredte foderpunkter – flere steder frem for ét "super-fodersted" reducerer stress, fordi fuglene ikke behøver at trænge sig om ét punkt.
• Konstant adgang til vand – en skål med vand, og i de koldeste perioder en lille opvarmet vandbeholder, gør haven til et fuldgyldigt tilflugtssted.

For mange fuglearter er et sikkert sted at drikke ikke-frosset vand om vinteren lige så værdifuldt som selve maden.

Renlighed i foderbrættet: ikke spektakulært, men absolut nødvendigt

I Storbritannien lægges der stor vægt på endnu ét aspekt – hygiejne. I snavsede foderbrætter samler sig hurtigt rester, skimmelsvamp og ekskrementer, der fremmer sygdomsspredning.

Enkle regler der reducerer risikoen

• rengøring af foderbrætter cirka hver anden uge i varmt vand tilsat eddike,
• fjernelse af fugtige, sammenklistrede frø efter regn eller tøvejr,
• gradvis reduktion af fodermængden mod slutningen af sæsonen, når naturlig føde i form af insekter og vildplantefrø vender tilbage.

En særlig kritisk periode falder i mange lande i slutningen af vinteren. Fuglene er allerede stærkt afkræftede, og insekterne er endnu ikke vendt tilbage. Fedtholdig mad af god kvalitet hjælper dem med at holde ud, til de første fluer og larver begynder at dukke op – og er uundværlige til at fodre ungerne med.

Sådan omsætter du de britiske metoder til din egen have eller altan

Du behøver ikke et stort stykke jord for at drage nytte af denne tilgang. Det kræver blot nogle få enkle justeringer i dine foderingsvaner.

• I stedet for gammelt brød – en lille håndfuld pillede solsikkekerner eller en hjemmelavet fedtblok.
• I stedet for ét overfyldt foderbræt – to mindre i forskellige dele af haven eller på to altaner.
• I stedet for at fodre "når man husker det" – mindre portioner, men så regelmæssigt som muligt, særligt i de frostkolde uger.

Efter nogle ugers fodring på denne måde ser man ofte en tydelig forandring. Flere arter begynder at dukke op, fuglene er roligere, der er mindre pres om foderpladsen, og haven vågner til live på trods af vinterkulden.

Ekstra gevinster du måske ikke umiddelbart lægger mærke til

Bedre fuglefodring rækker langt ud over den tilfredsstillelse, man får ved at kigge på fugle ved foderbrættet. Forskellige arter plukker æg og larver fra haven og æder en del frø fra planter, der ellers anses for ukrudt. Dermed bliver haven mere balanceret, og behovet for kemiske bekæmpelsesmidler mindskes.

Det er også værd at huske, at konsekvent vinterfodring påvirker fuglenes vaner. Finder de igennem flere sæsoner gode, rene foderbrætter på et bestemt sted, vil de indskrive dette område i deres faste ruter. Det øger til gengæld sandsynligheden for, at de om foråret bygger rede i nærheden – i hækken, det gamle træ eller den redekasse, der hænger på hegnet.

For mange mennesker bliver det at indgå i en sådan fodringsrytme ganske enkelt et nyt, hyggeligt element i hverdagen: en hurtig opfyldning af foderbrættet om morgenen, et øjebliks observation efter arbejde og et tjek af, hvad der er blevet spist. Det er en lille indsats, der reelt hjælper vilde fugle – og som forvandler haven til et langt mere levende og interessant sted end en stille, ensformig kortklippet græsplæne.