Disse spiselige vilde urter kan du plukke allerede i marts i haven og parken

Marts i haven: tid til de første vilde høst

Man behøver slet ikke vente til maj for at nyde urter direkte fra naturen. Allerede i marts vokser der spiselige planter i haven, parken og i skovkanten – planter, der kan forvandle det vinterprægede køkken og booste kosten med vitaminer.

Efter vinteren hungrer kroppen efter noget friskt og sprødt. Så snart jorden tør op, starter sæsonen for de tidligste vilde planter. Der er ikke mange i begyndelsen, men nok til et lille drys på en sandwich eller en håndfuld grønt til salaten.

Allerede i anden halvdel af marts kan man på enge, plæner og i haver samle en blanding af vilde urter, der er perfekte som tilbehør til daglige retter.

Det er værd at vænne sig til tanken om, at grønt ikke kun er salathoveder fra supermarkedet. Vildtvoksende planter er typisk langt mere koncentrerede kilder til næringsstoffer end almindelige bladgrøntsager.

De mest interessante spiselige vilde urter, der starter i marts

Fuglegræs – den delikate "altmulig-grøntsag"

Fuglegræs er en lille plante, der danner lave, tætte tæpper på bede, langs stier og mellem fliser. For gartneren er det et "ukrudt" – for den vildtkøkken-entusiastiske er det gratis salat.

• Smag: mild, let salatagtigt
• Anvendelse: på sandwich, i salater, i osteanretninger og som grønt tilbehør til røræg
• Hvor du finder den: i haver, på bede, fugtige plæner og ved kompostbunker

Den vokser stort set hele året, men i marts er bladene ekstraordinært sprøde og saftige.

Syre og dens slægtninge – det syrlige pust efter vinteren

Vildtvoksende syre er en klassiker i det traditionelle køkken, selv om den i dag oftere forbindes med barndomsminder end med en hverdagsmiddag. De første blade dukker op meget tidligt.

Man kan lave suppe af dem, tilsætte dem til kartofler, omelet eller grøn sauce. Den syrlige smag virker forfriskende, og de unge blade er langt mildere end dem, der kommer om sommeren.

Snerre – urten til te og salatblandinger

Snerre danner tynde, bøjelige skud med små blade. I køkkenet bruges primært de unge overjordiske dele:

• Frisk: finthakket i salater eller anretninger
• Tørret: som tilsætning til urteblandinger og te

Det er et forslag til dem, der foretrækker en subtilere smag og gerne eksperimenterer med hjemmelavede "engteinfusioner".

Mælkebøtte – ikke kun "støvle-blomster"

Mælkebøtten, der ofte forveksles med vortemælk, er særligt værdifuld i marts. De unge blade er faste og langt mindre bitre end om sommeren.

Hvis du ikke kan lide bitterheden, kan du lægge bladene i koldt vand i et par minutter og derefter duppe dem tørre – smagen bliver markant mildere.

Bellis (tusindfryd) – den lille blomst, der klæder tallerkenen

Tusindfryd blomstrer ofte allerede fra februar. Både de unge blade og de hele blomster er spiselige.

• Blomsterne er fremragende som spiseligt pynt på cremesupper og salater
• Bladene kan blandes ind i en kombination med andre urter

Det er en god "begynderart" for dem, der er ved at vænne sig til idéen om at spise vilde planter – den ser bekendt ud og vækker ingen bekymring.

Pileurt og tallerkensmækker – små rosetter med sprødt bid

På plæner og bede kan man støde på lave planter med små blå blomster. I Danmark findes der flere lignende ukrudtsarter, som i små mængder bruges som urtilsætning.

Stadig mere populær er den plante, der kaldes "tallerkensmækker" – den danner rosetter af runde blade, der minder om miniaturetallerknerne. Den egner sig som et sprødt tilbehør til salater og sandwich.

Brøndkarse – den krydrede grøntsag fra bækken

Den vokser i rene, lavvandede vandløb. Den har en markant, let pebret smag, der passer perfekt til æg, hytteost og smørepastaer.

Når det kommer til planter knyttet til vand, er stedets kvalitet afgørende – søg dem kun i virkelig rene, naturlige bække, langt fra forurening.

Martsplanter, man skal være forsigtig med

Ikke enhver tidlig plante egner sig til fri fortæring. Visse arter har i århundreder gjaldt for lægeplanter, men de har begrænsninger, det er værd at kende til.

Vorterod – kun før blomstring og i meget begrænsede mængder

Vorteroden danner blanke, hjerteformede blade og gule blomster, der ligner små stjerner. Tidligere reddede den søfolk fra skørbug, fordi den indeholder rigelige mængder C-vitamin.

I dag understreger specialister, at:

• kun meget unge blade, plukket inden blomsterne viser sig, egner sig til at spise
• i et senere stadie stiger indholdet af stoffer, der irriterer mave-tarmkanalen
• større mængder kan udløse kvalme og diarré

Vorteroden bruges højst som et lille tilskud til en forårsurtblanding – ikke som hovedingrediens i en salat.

Hestehov – traditionel hosturt med begrænsninger

Hestehavens gule blomster dukker op meget tidligt, endnu inden bladene er synlige. Urten har i lang tid været anvendt mod hoste og betændelse i luftvejene.

Moderne forskning har dog påvist tilstedeværelse af alkaloider, som i store mængder kan skade leveren og mistænkes for kræftfremkaldende egenskaber. Derfor:

• frarådes det at tilberede og drikke infusioner af selvindsamlet hestehov over længere tid
• det er sikrere at benytte apotekets præparater, hvor doserne er kontrollerede
• selv færdige blandinger bruges kortvarigt – typisk maksimalt et par dage

Sådan indsamler du vilde urter sikkert i marts

Regel nummer ét: du spiser kun det, du kan identificere hundrede procent sikkert – ingen gætterier og ingen "det tror jeg nok er".

Det er en god idé at have en plantebestemmelsesguide eller en pålidelig app med sig, men den bedste løsning for begyndere er at gå en tur med en erfaren person. Hvis du handler på egen hånd, så hold dig til nogle få enkle regler:

• Pluk langt fra trafikerede veje, hundeluftningsområder og intensivt sprøjtede marker
• Lad altid størstedelen af planten blive – riv ikke hele tuer op, så urten kan regenerere sig
• Pluk ikke arter, der blot ligner giftige planter, medmindre du er helt sikker på identifikationen
• Skyl alle planter grundigt under rindende vand derhjemme

Idéer til hurtig brug af martsurter

Grønt drys på sandwich og supper

Det nemmeste er at finthakke en blanding af arter som fuglegræs, ung mælkebøtte, tusindfryd og lidt syre og derefter:

• drysse det over sandwich med hytteost eller hummus
• tilsætte det til en tallerken med varm cremet suppe lige inden servering
• blande det i blødkogte æg eller røræg

Der er ingen brug for komplicerede opskrifter – det vigtigste er, at urterne er friske og godt vaskede.

Enkel forårssalat af vilde planter

Unge mælkebøtteblade, fuglegræs, lidt syre og en håndfuld hakkede tusindfrydblomster er nok til at lave en ordentlig portion salat. Hertil lidt olivenolie, en knivspids salt, peber og eventuelt et par dråber citronsaft eller æblecidereddike – og den er klar.

Hvis smagen virker for intens, kan du blande en del af de vilde blade med klassisk smørsalat eller isbergsalat.

Vilde urter i marts – en chance for at nulstille efter vinteren

De første uger af foråret er et godt tidspunkt til at gøre sig lidt uafhængig af butikkernes grøntsager og introducere vilde planter i kosten. De leverer klorofyl, vitaminer og mineraler, som kroppen typisk mangler efter vinteren, og de træner opmærksomheden på, hvad der vokser lige under næsen på en.

Det er klogt at starte med små portioner, følge med i kroppens reaktion og gradvist udvide listen over kendte arter. Med tiden forvandler en gåtur i parken sig til en slags smagjagt, og march-haven bliver til et gratis urtehave, som hele familien kan glæde sig over.