Mens Bali er overfyldt, gemmer dette sted sig stadig
Mens Bali flyder over med turister og Maldiverne for længst har mistet sin uberørte charme, ligger der tusindvis af kilometer væk en øgruppe, som stadig er næsten ukendt: Anambas-øerne. Et virvar af koraller, sandbanker og grønne bakker, hvor du nogle gange kan sejle i timevis uden at møde en eneste anden båd.
Hvor ligger Anambas-øerne egentlig?
Anambas-øerne ligger i det Sydkinesiske Hav, mellem Malaysia og Borneo. De hører officielt under Indonesien, men geografisk set er de bemærkelsesværdigt afsides beliggende. Øgruppen består af omkring 250 øer og småøer, spredt over et stort område med stille, klart vand.
De fleste rejsende flyver til Jakarta, Bali eller Lombok og ignorerer fuldstændig denne del af landet. Selv mange indonesiere har aldrig sat foden der. Det giver området en kvalitet, der minder om en hvid plet på kortet – noget uopdaget og uberørt.
Anambas-øerne er et af de få tropiske rejsemål i Asien, hvor du stadig kan have hele stranden for dig selv.
Et landskab, der konstant skifter farve
Charmen ved Anambas ligger i blandingen. Vandet har den næsten uvirkelige turkise farve fra luksuriøse rejsebrochurer – men uden infinity pools og rækker af badetelte. Snesevis af bugter er kun tilgængelige med båd og gemmer sig bag klippeblokke og junglebevoksede skråninger.
Står man tidligt op, ser man, hvordan solen langsomt lyser lagunerne op. Midt på dagen er vandet nærmest gennemsigtigt, og mod aftenen synker farven til mørkeblåt med gyldne reflekser. Hvert lysskift synes at tryllefrembring en ny ø.
Visse steder rager høje, uregelmæssige klippeformationer op af havet, som om nogen tilfældigt havde placeret dem der. Bag dem rejser tæt bevoksede bakker sig. Kombinationen af koraller, klipper og jungle giver området et råere udtryk end mange andre tropiske destinationer.
Kun en brøkdel af øerne er beboede
Af de cirka 250 øer er kun omkring 25 faktisk befolket. Resten består af uberørt jungle, mangrove, koralrev og øde sandstrande. Ingen hoteller, ingen beachclubs og ingen håndklæder, der allerede klokken syv om morgenen er bredt ud på solsenge.
Tager man en lokal båd ud på vandet, mærker man straks, hvor tomt området er. Bugter, hvor man kun hører fugle og bølger. Sandbanker, der kun dukker op ved lavvande. For mange rejsende er den kontrast til travle øer som Bali en sand befrielse.
Livet på pæle over vandet
På de beboede øer foregår hverdagen bemærkelsesværdigt ofte oven på vandet. Træhuse er bygget på pæle og forbundet med gangbroer og smalle landgange. Børn løber over dem i sandaler, mens fiskere reparerer deres net eller forbereder sig til næste tur.
De fleste familier lever stadig i høj grad af havet. Fisk, blæksprutte og skaldyr udgør grundstenen i køkkenet. Både bygges stadig med traditionelle metoder – ofte på stranden, planke for planke, uden store skibsværfter eller moderne maskiner.
Den, der lægger til her, træder ind i et liv, som på mange måder har ændret sig meget lidt gennem årtier.
Hvorfor næsten ingen turister finder vej hertil
At Anambas-øerne forbliver relativt tomme, har lidt med skønhed at gøre og alt med tilgængelighed. Der er ingen direkte internationale fly hertil. Rejsende er nødt til at kombinere: først flyve til en større by, derefter tage et regionalt fly eller en lang bådtur, og nogle gange endnu en mindre færge.
Store hotelkæder er da heller ikke til stede. Der findes nogle enkle gæstehuse og småskalige resorts, som ofte drives af lokale familier eller mindre iværksættere. Leder man efter store spa-anlæg og shoppingcentre, er man kommet det forkerte sted hen.
- Ingen direkte internationale fly til øgruppen
- Begrænset antal overnatningssteder, primært i lille skala
- Næsten intet natteliv eller store forlystelsessteder
- Dårlig eller ustabil internetforbindelse på mange øer
Det er netop disse praktiske forhindringer, der holder masserne væk. For dem, der er villige til at rejse lidt længere, venter til gengæld en belønning i form af ro og stilhed, som er blevet en mangelvare mange andre steder i Sydøstasien.
Charmen og ulemperne ved et uberørt paradis
Den, der rejser til Anambas, må acceptere, at komfort ikke er en selvfølge overalt. Restaurationsudvalget er begrænset, hæveautomater er sjældne, og strømmen går stadig jævnligt på nogle øer. Transport mellem de forskellige øer kræver planlægning, da færgedriften er mindre hyppig og til tider afhængig af vejret.
For eventyrlystne rejsende er det præcis det, der tiltrækker. Man planlægger mindre stramt og følger mere med i havets og vejrets rytme. At blive en dag ekstra på en ø, fordi båden ikke sejler, er bare en del af oplevelsen her.
Turismen er stadig i sin spæde begyndelse. Det skaber spontane møder, men kræver også respekt fra besøgende. Lokale samfund har sjældent erfaring med store strømme af rejsende, så hensynsfuld adfærd – ingen affald, passende påklædning i landsbyer, ingen droner over folks huse – gør en stor forskel.
Hvad du faktisk kan lave her
De fleste aktiviteter handler om vand og natur. Koralrevene rundt om de forskellige øer tiltrækker snorklere og dykkere. Farverige fisk, søstjerner og lejlighedsvis en skildpadde er langtfra usædvanligt. Fordi der er så lidt bådtrafik, er vandet ofte bemærkelsesværdigt klart.
| Aktivitet | Til hvem |
|---|---|
| Snorkling og dykning | Rejsende, der vil opleve koraller og fisk uden menneskemasser |
| Øhop med lokal båd | Den, der vil udforske forskellige strande og bugter |
| Vandring til udsigtspunkter | Naturelskere med blik for panoramaudsigt over øhavet |
| Overnatning i enkle homestays | Nysgerrige rejsende, der vil opleve det daglige ølivs rytme |
På nogle øer fører stier op ad bakkerne, hvorfra man har udsigt over snesevis af små øer, der ligger som grønne prikker i havet. En simpel bungalow med ventilator og hængekøje føles pludselig mere luksuriøs end mange femstjernede resorts.
Hvor længe bliver det ved med at være så stille?
Øgruppen befinder sig ved et vendepunkt. Lokale myndigheder undersøger måder at øge turismindtægterne på uden at miste øernes særlige karakter. Der er planer om bedre forbindelser og muligvis nye, småskalige overnatningssteder.
Med den voksende opmærksomhed på sociale medier og i rejseguider lurer en forandring om hjørnet. Et enkelt populært billede af en øde lagune kan være nok til at sætte den første bølge af nysgerrige rejsende i gang.
Det store spørgsmål er ikke, om Anambas-øerne bliver mere kendte, men i hvilken takt og på hvilke betingelser det sker.
Praktiske råd til rejsende
Den, der seriøst overvejer en rejse til disse øer, gør klogt i at forberede sig lidt grundigere end til en almindelig strandferie. Ikke alle øer har medicinske faciliteter, og informationer på nettet kan være forældede eller ufuldstændige.
Her er nogle råd, der går igen hos erfarne rejsende til afsides øgrupper:
- Undersøg på forhånd, hvordan du kommer rundt mellem øerne, og hvilke dage bådene sejler.
- Tag tilstrækkeligt kontant med – muligheder for at hæve penge er begrænsede.
- Forvent ikke europæisk standard hvad angår hygiejne og komfort, særligt ikke i homestays.
- Rejs uden for regnsæsonen for roligere hav og bedre sigtbarhed under vandet.
Hvorfor den slags steder bliver sjældnere
Verden over vokser antallet af mennesker, der kan foretage fjerne rejser. Destinationer, der for ti år siden stadig var nicheprægede, optræder nu på utallige toplister. En øgruppe som Anambas, med relativt uberørt natur og et lavt turistpres, bliver derfor sværere og sværere at finde.
Samtidig ligger der muligheder. Hvis regionen satser på småskalig og bæredygtig turisme, kan det unikke præg bevares, og de lokale samfund kan drage fordel. Rejsende spiller en direkte rolle ved bevidst at vælge lokale guider, små overnatningssteder og respektfuld adfærd.
Den, der længes efter tropisk vand, palmer og stilhed – men er træt af overfyldte hotspots – finder på Anambas-øerne præcis den sjældne følelse, som så mange savner: fornemmelsen af at ankomme et sted, hvor klokken tikker en smule langsommere end derhjemme. Og hvor man på en øde strand et øjeblik kan overveje, om man nu også skal fortælle sine venner om det.
