En medicinsk gåde, der endelig har fået sit svar
En sjælden afvigelse i blodet hos nogle få patienter satte læger på sporet af noget, der i årtier forblev uforklaret. Nu er mysteriet løst: ved siden af de kendte blodtyper eksisterer der et helt nyt system, kaldet MAL. Den opdagelse kan betyde forskellen mellem en sikker blodtransfusion og en livstruende reaktion hos mennesker med ekstremt sjælden blodtype.
Hvad en blodtype egentlig er
De fleste tænker straks på A, B, AB og O – eventuelt med et plus eller minus. Det er ganske rigtigt de mest kendte systemer: ABO og rhesus. Men virkeligheden er langt mere kompleks end som så.
På overfladen af vores røde blodlegemer sidder en lang række molekyler, såkaldte antigener. De kan være proteiner, sukkerarter eller blandingsformer. Disse antigener fungerer som små flag, som immunsystemet aflæser: hører dette til mig, eller er det fremmed?
En blodtype er kort sagt en klassificering baseret på disse flag. En person med blodtype A har andre antigener end én med blodtype B. Ved en transfusion mødes disse forskelle pludselig i ét og samme legeme – og der kan det gå galt.
Hvis donorens antigener ikke passer til modtagerens immunsystem, kan kroppen nedbryde de tilførte røde blodlegemer med lynets hast.
Derfor tester hospitaler altid blodtypen inden en transfusion. Typisk fokuserer man på ABO og rhesus, men under overfladen gemmer sig et helt skovbryn af yderligere systemer.
Langt mere end A, B og O
På verdensplan er der nu beskrevet over 300 blodtypesystemer. De fleste mennesker mærker aldrig noget til dem, fordi størstedelen har en kombination, der nemt kan matches på en sikker måde.
Alligevel er der adskillige systemer, hvor selv en lille genetisk variation kan føre til en sjælden blodtype. I de tilfælde bliver transfusionsmedicin til en form for detektivarbejde. Det gælder særligt for patienter, der:
- regelmæssigt har brug for blod, eksempelvis ved arvelige blodsygdomme
- skal igennem store operationer
- er gravide og danner antistoffer mod deres ufødte barns blod
- stammer fra regioner, hvor andre blodtyper er hyppigere end i Europa
I lande som Frankrig – og tilsvarende i andre europæiske lande – ses sjældne blodtyper hyppigere hos mennesker med rødder i Afrika eller det caribiske område. Det nyligt beskrevne MAL-system hører nu også til i den kategori.
Hvordan lægerne faldt over MAL nærmest ved et tilfælde
Det bemærkelsesværdige ved MAL er, at historien begyndte helt tilbage i 1972. Det år kom en gravid kvinde ind på hospitalet med alvorlige komplikationer for sit ufødte barn. Fostrets røde blodlegemer blev i massevis nedbrudt af antistoffer fra moderen.
Ved nærmere undersøgelse opdagede lægerne, at barnets røde blodlegemer manglede ét bestemt antigen: AnWj. Dette antigen viste sig at være til stede hos cirka 99 procent af befolkningen. Kun en forsvindende lille andel mangler det.
I mange tilfælde hænger fraværet af AnWj sammen med sygdom, såsom visse former for kræft eller alvorlige blodlidelser. I denne kvindes familie pegede alt derimod på en arvelig årsag.
Forskerne fulgte familien og lignende tilfælde over mange år. Med moderne DNA-analyse opdagede de til sidst noget påfaldende: hos mennesker uden AnWj manglede der konsekvent stykker af arveanlæg i ét bestemt gen – MAL-genet.
Hvad MAL-genet gør
MAL-genet indeholder koden for et protein, der sidder i membranen på røde blodlegemer. Hos mennesker med et beskadiget eller manglende MAL-gen produceres dette protein ikke – eller kun i minimale mængder.
Det hænger alt sammen på følgende måde:
- intet MAL-protein i cellemembranen
- intet AnWj-antigen på de røde blodlegemer
- en blodtype, der reagerer helt anderledes på "almindeligt" donorblod
Efter mange års puslespil foreslog forskerne at anerkende denne kombination som et selvstændigt blodtypesystem: MAL-blodtypen.
Mennesker med MAL-blodtypen mangler AnWj-antigenet fuldstændigt og har dermed en helt særegen risiko ved transfusioner.
Hvorfor MAL kan redde liv
For de fleste donorer ændrer intet sig. Men for en lille gruppe patienter gør denne klassificering en enorm forskel. Den, der ikke bærer AnWj, kan reagere voldsomt på blod, der indeholder det pågældende antigen.
Immunsystemet opfatter AnWj som fremmed og angriber de donerede røde blodlegemer. I alvorlige tilfælde kan en sådan reaktion blive livstruende – med blandt andet nyresvigt, shock og koagulationsforstyrrelser.
Ved at optage MAL som et selvstændigt system kan blodbanker nu teste og registrere langt mere målrettet. For disse patienter kan de:
- anlægge specifikke blodlagre
- identificere og genopkalde donorer med de samme sjældne kendetegn
- planlægge transfusioner bedre, eksempelvis før store operationer eller under graviditet
Forskerne forventer, at genetiske tests vil spille en central rolle fremover. En analyse af MAL-genet kan hurtigt afsløre, om en person er i risiko for en AnWj-relateret reaktion.
Sådan opdages sjældne blodtyper i praksis
Sjældne blodtyper kommer ofte frem på afgørende tidspunkter. Det kan være ved en grundig blodprøve inden en operation, ved forberedelse til graviditet eller under behandling af en alvorlig sygdom.
Lægerne er opmærksomme på signaler som:
- uforklarlige transfusionsreaktioner, selv når ABO og rhesus passer
- alvorlig blodmangel hos nyfødte
- familier, hvor flere generationer har haft transfusionsproblemer
Opstår mistanke om en sjælden kombination, følger yderligere undersøgelser på specialiserede laboratorier. Her kan man ikke blot teste antigenerne direkte, men også analysere DNA. På den måde er systemer som Bombay, Duffy og Diego tidligere blevet beskrevet. MAL tilføjer sig nu til den liste.
Hvad opdagelsen fortæller os om fremtidens transfusionsmedicin
Anerkendelsen af MAL illustrerer, hvor hurtigt blodtypevidenskaben udvikler sig. Hvor lægerne tidligere primært fokuserede på synlige reaktioner, bevæger opmærksomheden sig nu i retning af genetiske profiler og personaliseret transfusionspleje.
For patienter med sjældne blodtyper kan det blandt andet betyde:
- større sikkerhed for, at en transfusion er den rigtige
- mindre risiko for at udtømme de tilgængelige blodlagre
- bedre støtte under graviditet, særligt hvis partneren har en anden blodtype
Også for donorer med sjælden blodtype er noget forandret. Deres blod er endnu mere værdifuldt end hidtil antaget. Blodbanker opretter ofte særlige registre over disse personer og kontakter dem jævnligt – indimellem koordineret på nationalt eller internationalt plan.
Nyttig baggrund: hvad betyder de faglige begreber?
Et antigen er et molekyle, som immunsystemet kan genkende. Det kan sidde på kroppens egne celler, men også på bakterier eller donorblod. Antistoffer er de proteiner, kroppen producerer for at angribe sådanne strukturer.
En deletion i DNA, som ved MAL-genet, betyder, at et stykke arvekode mangler. Nogle gange mærker man intet til det – andre gange kan ét enkelt manglende stykke radikalt ændre en celles funktion. Ved MAL ser det ud til, at en sådan deletion er nok til at gøre et helt blodtypesystem anderledes.
For mennesker, der regelmæssigt donerer blod eller selv har udsigt til en transfusion, kan det betale sig at kende sin blodtype godt. I visse tilfælde er yderligere undersøgelse for sjældne varianter relevant – særligt hvis familien har en historie med transfusionsproblemer.
Opdagelsen af MAL viser, at vores forståelse af blodtyper langt fra er komplet. Mens de fleste mennesker lever livet med A, B, AB eller O, handler det for et lille mindretal om nøjagtig skræddersyet behandling. Præcis for den gruppe udgør nye systemer som MAL en stille, men afgørende livline.
