I Polen har en populær YouTuber bogstaveligt talt sat slik på varmeregningen: han tester, om ekstremt billige donuts kan erstatte en rigtig brændekamin.
Videoen er optaget i et enkelt værksted med en støbejernsovn, og den viser, hvordan han smider ti kilo fedtrige boller fra supermarkedet i ilden. Det hele er et levende bevis på, hvor langt folk er villige til at gå på grund af høje energipriser.
Donuts som brændsel: hvor kom den vanvittige idé fra?
Marek Hoffmann, der er kendt online under navnet "AdBuster", har længe ledt efter måder at fyre billigt op på. Da han sammenlignede priserne på træpiller med nedsatte bageriprodukter hos Lidl, opdagede han noget mærkeligt: donuts pr. kilo var i tilbud billigere end officielt brændsel.
Op til en traditionel polsk helligdag sælges friterede dejboller i store mængder. Det, der ikke når at blive solgt, bliver kraftigt nedsat. Hoffmann fik øje på klistermærker med dramatiske rabatter i supermarkedet og besluttede at gøre det til et eksperiment.
- Sted: Polen, hvor mange husstande stadig fyrer med ovne
- Brændsel: donuts fra supermarkedet, kraftigt nedsat i pris
- Formål: at undersøge, om det er billigere og mere effektivt end træpiller
- Publikum: hundredtusindvis af følgere på hans YouTube-kanal
Han købte i alt 133 donuts hos Lidl, svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til et par øre per styk. Træpiller af samme vægt koster i hans region et mangfold mere.
En fuld kasse donuts viste sig at være billigere pr. kilo end en sæk træpiller til ovnen.
Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?
På papiret har donuts alle ingredienserne til at levere rigtig god varme. De består overvejende af fedt og sukker, præcis de stoffer der indeholder meget energi, når de forbrændes. Til sin video lod Hoffmann dette beregne ved hjælp af officielle data om energiindhold.
Ifølge de tal, han baserede sig på, leverer de søde boller omkring 18,5 megajoule pr. kilo. Det ligger lige over de 18,27 megajoule pr. kilo, som standard træbriketter giver. Målt i energi pr. vægt er donuts altså næsten på niveau med traditionelt brænde.
Fem timers varme fra ti kilo bagværk
I praksis viste testen sig endnu mere bemærkelsesværdig end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag af donuts på ilden. Så snart sukkeret og olien fattede ild, steg temperaturen hurtigt til adskillige hundrede grader.
Donutsene ulede ikke blot kortvarigt, men holdt en konstant flamme. Ifølge Hoffmann brændte ladningen i cirka fem timer i træk. Den fede struktur skabte en slags langsom og jævn forbrænding.
Kombinationen af fedt og sukker fik donutsene til at opføre sig næsten som faste friturfedt-briketter i ovnen.
| Brændsel | Anslået energiindhold pr. kilo | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Donuts | ca. 18,5 MJ/kg | Normalt: fødevare, her: eksperimentelt brændsel |
| Træbriketter | ca. 18,27 MJ/kg | Ovne og pejse |
| Træpiller | 17–19 MJ/kg | Pilleovne og centralvarmeanlæg |
Over for sine følgere understregede YouTuberen omhyggeligt, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnen og røgrøret. Varmen i rummet steg tydeligt og forblev stabil, så længe tilførslen af donuts fortsatte.
Billigt, men et moralsk og praktisk minefelt
På trods af spektaklet sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig følelse. I videoen siger han, at han tvivler på, om man bør behandle mad på den måde, selv om det drejer sig om restpartier, der ellers muligvis ville blive smidt ud.
Han kalder det bittert, at man i en tid, hvor nogle mennesker har svært ved at betale for dagligvarer, brænder donuts af for at reducere energiregningen.
Hans eksperiment berører en bredere debat i Europa: hvor langt går man med at genbruge mad, der er tæt på at udløbe? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge sådanne produkter med store rabatter i sidste øjeblik. En del ender alligevel i skraldespanden eller som dyrefoder, en mindre del havner på madbanker.
Energiregningen tvinger til kreative løsninger
Donut-testen passer ind i en række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket stadig hyppigere op i Øst- og Centraleuropa, siden energipriserne skød i vejret. I Polen bruger visse husstande allerede:
- Gammelt papir og karton som nødbrændsel i ovne
- Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialbyggede kedler
- Brugt olie i hjemmelavede brændere i lader og værksteder
Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger umærkeligt forårsager ekstra luftforurening og sodaflejringer. Når man forbrænder fødevarer med meget sukker, fedt og glasur, frigives der andre stoffer end ved tørt, ubehandlet træ.
Hvor sikkert er det at brænde mad i en almindelig ovn?
Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men ingen udvidet røgmåling. Han fraråder seerne bare at gentage hans eksperiment derhjemme. Mange almindelige installationer er kun designet til træ eller certificerede piller.
Når man forbrænder donuts, er der flere risici:
- Øget sodannelse: fedt og sukker kan hurtigt forkulle og tilstoppe røgkanalen.
- Ufuldstændig forbrænding: det kan føre til kulilte, en lugtfri men livsfarlig gas.
- Brandfare: smeltet fedt kan antænde sig i ovnen eller røret på uønskede steder.
- Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og fritureolie forbrændes anderledes end ubehandlet træ.
Brandvæsen og installatører fraråder generelt at putte mad, plastigemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne. Dels af hensyn til brandsikkerheden, dels på grund af påvirkningen af luftkvaliteten i boligområder.
Hvad eksperimentet fortæller os om energimarkedet
Bortset fra underholdningsfaktoren afslører eksperimentet en smertefuld virkelighed: hvis friteret bagværk pr. kilo er billigere end rigtigt brændsel, er der noget galt med forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande sluger energiregningen en stadig større bid af det månedlige budget.
Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager chancer. De fyrer eksempelvis med vådt træ, affaldstræ med maling, billige kul af dårlig kvalitet eller hjemmelavede brændstoffer. Det begrænser midlertidigt udgifterne, men belaster helbredet og miljøet desto mere.
Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med tilskud, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag virker langsomt, mens indbyggernes kreative og til tider tvivlsomme løsninger øjeblikkeligt dukker op i videoer som Hoffmanns.
Mad som energikilde: hvor logisk er det egentlig?
Fra et fysisk synspunkt giver det god mening, at donuts brænder godt. Vores kroppe bruger præcis det samme energiindhold i fedt og sukker til at holde varmen og bevæge sig. Det, vi normalt spiser, kan man i teorien sagtens smide i en ovn.
I stor skala sker det allerede med brugt fritureolie, som omdannes til biodiesel. Rester fra fødevareindustrien ender også nogle gange i biogasanlæg. Det er dog kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.
At smide en kasse søde boller i en brændeovn er en langt mere primitiv udgave af det samme princip. Det viser dog med det samme, hvor energitæt vores mad egentlig er. Den, der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt øjnene op for, hvor meget "brændsel" der gemmer sig i bagværk for et par euro.
For den gennemsnitlige dansker giver den polske YouTubers eksperiment først og fremmest anledning til eftertanke og en bedre fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den, der efter at have set ovnstesten sidder med kolde fødder i sofaen, er bedre tjent med at investere i god isolering, træklisteninger og en effektiv termostat end at slæbe stakke af donuts hen til brændeovnen.
