En komponent der skulle holde hele bilens levetid – men sjældent gør det
Tandkæden blev markedsført som et vedligeholdelsesfrit element, der skulle holde bilens fulde levetid. Virkeligheden ser anderledes ud: i en række specifikke motorserier opstår der gentagne fejl, som kan ødelægge hele drivenheden og koste mange tusinde kroner at udbedre.
I moderne motorer afløste den metaliske kæde den gummidrevne rem og blev i reklamemateriale nærmest fremstillet som et element, der kræver nul opmærksomhed. Men visse konstruktioner er i dag velkendte problemcases blandt mekanikere – og det er værd at vide, hvilke det drejer sig om.
Hvad tandkæden egentlig laver
Tandkæden i en forbrændingsmotor forbinder krumtapakslen med en eller flere knastaksler. Det sikrer, at ventilerne åbner og lukker på præcis det rigtige tidspunkt, og at stemplerne arbejder i perfekt synkroni.
Selv en lille forskydning af kæden kan føre til kontakt mellem stempler og ventiler – en katastrofal fejl, der typisk kræver komplet motoropbygning eller udskiftning.
I teorien tåler en metalkæde tidens tand bedre end en gummibælte. I praksis har svage spændere, dårlige styreskinner og alt for lange serviceintervaller vist sig at være en giftig kombination. Resultatet er en liste over motorer, som mekanikere i dag omtaler som deciderede risikomotorer.
Når "premium" ikke hjælper: BMW-gruppens kendte problemer
BMW er et af de mest omtalte eksempler. Fra slutningen af det første årti af 2000-tallet kæmpede producenten med tilbagevendende tandkædeproblemer i flere populære motorserier.
Benzinmotor 1.6 turbo N14 og dens fætter 1.6 THP
Motoren 1.6 turbo, kendt som N14, fandt vej til Mini-modeller som Cooper S R56 og JCW – og i en modificeret udgave som 1.6 THP til Stellantis/PSA-gruppen, hvor den blev anvendt i biler fra Peugeot, Citroën, DS Automobiles og Opel.
- Produktionsperiode: ca. 2006–2012
- Fejltype: problemer med tandkædens spænder
- Risiko: udstrækning, spring eller brud på kæden med efterfølgende motorskade
Efter 2013 blev konstruktionen forbedret, bl.a. med mere holdbare spændere. Ældre eksemplarer cirkulerer dog stadig på brugtmarkedet, så ved køb bør man kræve dokumentation for reparation eller udskiftning af tandkædesættet.
Dieselmotorerne N47 og N57 – fra 16d til 30d
Mange bilister kender også problemerne med BMW's dieselmotorer på 2.0 N47 og 3.0 N57, monteret i modeller fra 16d til 30d. Her sidder kæden på gearkassesiden, hvilket gør forebyggende vedligeholdelse ekstremt besværlig.
Når kæden begynder at give problemer, høres en karakteristisk raslelyd – særligt ved koldstart. Ignoreres symptomerne, ender det ikke sjældent med kædespring og komplet motorhavari. Mange specialister anbefaler proaktiv udskiftning af tandkæden på disse motorer, før skaden er sket.
To kæder i stedet for én: Ingenium-diesel i Jaguar og Land Rover
Problemer med tandkæder rammer heller ikke kun ældre konstruktioner. I 2.0 Ingenium-dieselmotoren, som bruges i Jaguar og Land Rover, er der monteret hele to tandkæder. Det lyder ambitiøst – men i praksis har det skabt en del problemer.
I biler produceret roughly mellem 2015 og 2019 indrapporterede ejere og værksteder fejl med kædeforskydning og risiko for alvorlig motorskade. Blandt de berørte modeller er den populære Range Rover Evoque. Køber man en brugt bil med denne motor, er det afgørende at gennemgå servicehistorikken og undersøge eventuelle tilbagekaldsaktioner hos autoriserede værksteder.
Mazda og 2.2 diesel: kæden advarer heldigvis tidligt
Mazda's 2.2 diesel MZR-CD R2 med enten 150 eller 175 hk – anvendt bl.a. i Mazda 6 fra 2008 til 2013 – har en tendens til, at tandkæden strækker sig over tid.
Det positive ved denne konstruktion er, at motorens styreenhed typisk opdager problemerne relativt tidligt og tænder "check engine"-advarselslampen, så bilisten har tid til at reagere.
Dukker advarselslyset op kombineret med mistænkelige lyde fra kædeområdet, bør hele tandkædesættet – kæde, spændere og styreskinner – udskiftes hurtigst muligt. Tøver man, risikerer man præcis det samme resultat som i de øvrige nævnte motorer: en totalskade.
Små benzin- og dieselmotorer: problemer på tværs af mærker
Benzinmotor 1.2 TCe/DIG-T i Renault, Nissan og Mercedes
Den populære turbobenzinmotor på 1.2 liter – betegnet TCe eller DIG-T med fabrikskoden H5F – optrådte i talrige modeller fra Renault, Nissan og Mercedes. Effekten lå typisk på 100–130 hk, og motoren var i produktion fra ca. 2012 til 2019.
Det hyppigst rapporterede problem er utætheder og overdrevet olieforbrug. Et faldende smøreniveau påvirker direkte kædens arbejdsforhold – kæden kan strække sig, springe og i yderste konsekvens briste. Ejere der sjældent tjekker olieniveauet, er særligt udsatte med denne motor.
Opel 1.2 Twinport Ecotec og dieselmotorerne 1.6 CDTi
I Opel Corsa blev der bl.a. monteret en 1.2 Twinport Ecotec på 85 hk (ca. 2006–2015), som er kendt for at kæden løsner sig i utide.
I de nyere 1.6 CDTi-diesler (betegnelserne B16DTU og B16DTE, ca. 110 hk, produktionsår 2015–2018) er problemet snarere en defekt kædestyreskinne. Går den i stykker, mister kæden sin korrekte vej – og motoren er i fare.
Multijet, Yaris og TSI: overraskelser i meget forskellige biler
Diesel 1.3 Multijet SDE – lille motor med stort problemfelt
Den lille 1.3 Multijet SDE-diesel nåede utrolig bred udbredelse og endte bl.a. i følgende modeller:
- Alfa Romeo MiTo
- Fiat Panda, 500, Grande Punto
- Lancia Ypsilon, Musa
- Citroën Nemo
- Opel Corsa, Astra, Combo
- Peugeot Bipper
Versioner produceret ca. 2008–2014 er plaget af tandkædeproblemer. Kædespring i disse motorer er langt fra sjældne og resulterer ofte i, at motoren sætter sig fast totalt.
Yaris 1.3 VVT-i – selv Toyota har et svagt punkt
Toyota er synonym med pålidelighed, men benzinmotoren 1.3 VVT-i 2NZ på 87 hk i Yaris-modeller fra 2005 til 2011 udgør en undtagelse. Ejere der ignorerer en metallisk raslelyd ved opstart, risikerer at kæden springer et par tænder – eller brister fuldstændigt.
Volkswagen-gruppen: 1.2 og 1.4 TSI/TFSI EA111 samt 2.0 TSI EA113
Inden for Volkswagen-gruppen – VW, Audi, SEAT og Skoda – var benzinmotorerne 1.2 og 1.4 TSI/TFSI fra EA111-familien (ca. 2005–2013) særligt omtalt. Kerneproblemet ligger i spænderne og styreskinnerne, som tillader at hele systemet løsner sig.
| Motor | Produktionsår | Typisk problem |
|---|---|---|
| 1.2 TSI EA111 | ca. 2009–2015 | Kædeudstrækning, støj ved koldstart |
| 1.4 TSI/TFSI EA111 | ca. 2005–2011 | Svage spændere, risiko for kædespring |
| 2.0 TSI EA113 | ca. 2004–2015 | Problematiske spændere, startbesvær i kulde |
For 1.4 TSI introducerede producenten ændringer fra ca. 2011, hvor man gradvist skiftede til tandrem frem for kæde. For 1.2 TSI kom forbedringerne frem mod 2015. Ved 2.0 TSI EA113 er et typisk symptom startbesvær i koldt vejr – hvilket paradoksalt nok nogle gange beskytter motoren, fordi fejlen melder sig, inden kæden når at lave større skader under kørsel.
Sådan opdager du tandkædeproblemer i tide
Man behøver hverken smøregrav eller specialværktøj for at spotte de første advarselstegn. Hold øje med disse symptomer:
- Metallisk raslen eller klapren ved det første opstart af en kold motor
- "Check engine"-lampen kombineret med fejlkoder om knastakselsynkronisering
- Ujævn tomgangsgang, effekttab eller rykning under kørsel
- Mærkbart olieforbrug, pletter under bilen eller tegn på lækage
Oplever man disse symptomer, bør mekanikeren kontaktes uden forsinkelse. I mange af de nævnte motorer er prisen for et nyt tandkædesæt høj – men stadig langt lavere end en komplet motorrenovering eller udskiftning efter et kædespring.
Brugtbilskøb med tandkæde – spørgsmål du skal stille sælgeren
Den simpleste tommelfingerregel: tro aldrig blindt på sætningen "kæden holder hele bilens levetid." I praksis afhænger holdbarheden af konstruktionskvalitet, kørestil og vedligeholdelsesdisciplin. Ved besigtigelse af en brugt bil er det klogt at:
- Undersøge om der for den pågældende motor findes kendte serviceaktioner eller tilbagekald
- Bede om kvitteringer for tidligere tandkæde- eller spænderudskiftninger
- Starte motoren fra kold og lytte nøje med motorhjelmen åben
- Kontrollere oliestanden og -tilstanden for tegn på forbrug eller lækage
For de risikofyldte motortyper er det fornuftigt at budgettere med udgiften til et nyt tandkædesæt inden for det første ejerskabsår. Det er en betragtelig post – men ofte den eneste vej til at sove roligt om natten.
Husk desuden, at selve tilstedeværelsen af en kæde ikke gør motoren uopslidelig. Kortere olieudskiftningsintervaller, rolig opvarmning af motoren og undgåelse af overskredet service forlænger reelt tandkædens levetid markant. I mange tilfælde er en ældre, men velvedligeholdt motor med tandrem langt mindre problematisk end en moderne motor markedsført som "kæde til evig tid".
