Type 2-diabetes og hjertet: advarselssignaler du ikke må ignorere

Type 2-diabetes – en udbredt sygdom, der ofte gemmer sig

Mange mennesker opdager først, at de har diabetes, når de havner på hospitalet efter en blodprop eller en blodansamling i hjernen. Sygdommen udvikler sig langsomt og stille, men forøger samtidig risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser markant. Den gode nyhed er, at man i høj grad kan bremse forløbet, hvis man handler tidligt nok.

Type 2-diabetes udgør over 90 procent af alle diabetestilfælde. Den rammer i stigende grad mennesker i den arbejdsaktive alder – og endda yngre voksne – hvilket hænger sammen med fedmeepidemien og en stillesiddende livsstil.

Ved denne form for diabetes reagerer kroppen dårligere på insulin – det hormon, der gør det muligt for cellerne at optage glukose. Lægerne kalder dette insulinresistens. Med tiden begynder bugspytkirtlen også at producere mindre insulin. Resultatet er, at blodsukkeret stiger og kan svinge kraftigt.

Type 2-diabetes kan forløbe næsten uden symptomer i mange år – ja, op til et årti eller mere – mens den i det skjulte skader blodkar, nerver, nyrer og øjne.

Mange hører den første diagnose, først når lægen opdager komplikationer: synsproblemer, nedsat nyrefunktion, føleforstyrrelser i fødderne eller netop hjertesygdom og tegn på nedsat blodforsyning til hjernen.

Hvorfor rammer diabetes hjertet så hårdt?

Type 2-diabetes er en af de vigtigste risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme som:

• hjerteanfald,
• slagtilfælde,
• hjertesvigt,
• åreforkalkning og perifer arteriesygdom i benene.

Kronisk forhøjet blodsukker virker direkte giftigt på blodkarenes vægge. Det fremmer dannelsen af åreforkalkning, forstyrrer fedtstofskiftet og forværrer betændelsestilstande i kroppen. Blodårene mister elasticitet, bliver snævrere og mere skrøbelige.

Hertil kommer, at diabetes ofte optræder sammen med andre belastninger:

• forhøjet blodtryk,
• forhøjet kolesterol og triglycerider,
• overvægt – særligt mavefedt,
• rygning.

Hver enkelt af disse faktorer er farlig i sig selv. Kombineret virker de som en eksplosiv cocktail for hjerte og hjerne og øger risikoen for blodprop og slagtilfælde betydeligt.

Derfor har en person med diabetes brug for regelmæssig kontrol af ikke blot blodsukkeret, men også blodtryk, blodfedt, nyrefunktion og øjne. Denne helhedsorienterede tilgang er afgørende for, hvor længe kroppen holder sig i god stand.

Jo tidligere forstyrrelser i blodsukkeret opdages, desto mindre skade

Forhøjet blodsukker betyder ikke nødvendigvis fuld udviklet diabetes med det samme. Mange har i årevis det, man kalder prædiabetes. På dette stadie kan livsstilsændringer – hvis de gennemføres konsekvent – forsinke eller ligefrem forebygge sygdommens udvikling.

Kendskab til sin egen metaboliske tilstand giver mulighed for at reagere, inden organerne tager skade. Regelmæssige blodprøver og en ærlig snak med sin praktiserende læge er her det vigtigste redskab.

Hvem bør være særligt opmærksom?

Gruppen med forhøjet risiko omfatter personer, der har mindst én af følgende faktorer:

• type 2-diabetes hos forældre, søskende eller bedsteforældre,
• overvægt eller fedme – især med fremtrædende maveomkreds,
• lidt bevægelse i hverdagen, stillesiddende arbejde og manglende regelmæssig motion,
• diagnosticeret forhøjet blodtryk,
• forhøjet kolesterol eller triglycerider,
• graviditetsdiabetes tidligere i livet,
• rygning – inklusiv e-cigaretter.

Hver af disse faktorer øger sandsynligheden for at udvikle type 2-diabetes og dermed risikoen for hjerte- og karsygdomme. Hvis to eller tre faktorer optræder samtidig, bør kontrolundersøgelser blive en fast bestanddel af kalenderen.

Hvilke undersøgelser advarer om problemer med blodsukker og hjerte?

Den grundlæggende pakke af tests, der kan afsløre metaboliske forstyrrelser på et tidligt tidspunkt, omfatter:

• fastende blodsukker – viser, hvordan kroppen håndterer glukose efter en nats pause fra mad,
• glykeret hæmoglobin (HbA1c) – giver et gennemsnit af blodsukkerniveauet over de seneste cirka tre måneder,
• lipidprofil – samlet kolesterol, LDL, HDL og triglycerider,
• blodtryksmåling – helst gentagne gange under rolige forhold,
• vurdering af nyrefunktion – urinprøve for protein (mikroalbuminuri) samt estimeret glomerulær filtrationshastighed.

At gennemføre denne testpakke én gang om året for personer i risikogrupper giver mulighed for at komme komplikationerne i forkøbet og starte behandling, inden skaderne bliver uoprettelige.

I visse tilfælde kan lægen også anbefale en glukosebelastningstest, mere detaljerede blodprøver eller billeddiagnostik af hjertet.

Hjertet under lup – hvornår er yderligere tests nødvendige?

Hos patienter med diabetes eller prædiabetes inddrager lægerne ofte kardiologiske undersøgelser i kontrolforløbet – særligt hvis der opstår symptomer som åndenød, brystsmerter, hjertebanken eller hævede ben.

Det drejer sig typisk om:

• EKG – grundlæggende undersøgelse af hjertets aktivitet i hvile,
• ekkokardiografi (ultralyd af hjertet) – giver mulighed for at vurdere hjertets opbygning, pumpefunktion og klappernes funktion,
• i nogle tilfælde også arbejds-EKG eller Holter-EKG.

Beslutningen om omfanget af diagnostik træffes af den behandlende læge på baggrund af patientens alder, tidligere sygdomme, laboratorieresultater og de symptomer, vedkommende beskriver.

Uden livsstilsændringer ingen effektiv forebyggelse

Medicin til at sænke blodsukkeret er helt nødvendig, men kan ikke erstatte de daglige valg. Det er netop livsstilen, der ofte afgør, om sygdommen skrider frem, eller om den kan bremses.

Fire søjler der beskytter hjertet ved type 2-diabetes

Forandringerne behøver ikke at være store eller ske fra den ene dag til den anden. De bedste resultater opnås med små skridt – men holdt konsekvent over måneder og år.

Hvordan ved man, at det er tid til undersøgelser?

Tidlige symptomer på forstyrrelser i blodsukkeromsætningen kan være svære at få øje på. Det er en god idé at bestille tid til blodprøver, hvis følgende symptomer vedvarer over længere tid:

• øget tørst og hyppigere vandladning,
• udtalt træthed på trods af hvile,
• tilbagevendende infektioner (f.eks. svampeinfektion eller urinvejsinfektioner),
• dårlig sårheling – særligt på fødderne,
• utilsigtet vægttab,
• prikken eller følelsesløshed i hænder eller fødder.

Hos en del mennesker optræder der næsten ingen af ovenstående symptomer. Derfor bør personer over 40 år, med overvægt eller med diabetes i familien betragte forebyggende undersøgelser som en fast rutine – ligesom det årlige serviceeftersyn på bilen.

Et hold af specialister fremfor en ensom kamp

Behandlingen af en person med diabetes og forhøjet hjerte-kar-risiko involverer sjældent kun én læge. De bedste resultater opnås ved samarbejde mellem flere specialister: praktiserende læge, diabetolog, kardiolog og diætist.

Den praktiserende læge koordinerer indsatsen og holder styr på kontrolprøver og medicin. Diabetologen hjælper med at tilpasse diabetesbehandlingen. Kardiologen vurderer hjertets og blodkarrenes tilstand. Og diætisten sammensætter en realistisk kostplan, som faktisk kan overholdes i hverdagen. Denne tværfaglige tilgang reducerer risikoen for alvorlige hændelser og forbedrer livskvaliteten i hverdagen – færre blodsukkerudsving, mindre træthed og bedre udholdenhed.

For mange er den største udfordring ikke at få taget prøverne, men at fastholde ændringerne over tid. Et enkelt trick hjælper: i stedet for at tænke "jeg skal tabe 20 kilo", er det bedre at fokusere på de første 2–3 kilo, én ekstra gåtur om ugen eller at skifte den sukkerholdige læskedrik ud med vand. Disse små beslutninger kan over nogle år reelt sænke risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og fuldt udviklet type 2-diabetes.